Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danske satellitkompetencer skal revolutionere klodens mobildækning

Virksomhederne GomSpace og 2operate vil sammen med Aarhus Universitet skabe en ny overvågningsplatform til såkaldte megakonstellationer, der med hundredvis af bittesmå satellitter kan skabe bedre signal billigere og mere effektivt end nuværende kæmpesatellitter. Innovationsfonden investerer 7,5 mio. kr. i projektet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I disse år sker der en revolution inden for kommerciel udnyttelse af rummet. Innovationsfonden har i den forbindelse netop investeret 7,5 millioner kroner i et nyt, stort samarbejde imellem Danmarks mest visionære spillere inden for satellitteknologi. Projektet, der går under navnet MegaMan, vil skabe en ny platform, der kan monitorere hundreder af små satellitter i én samlet megakonstellation.

Megakonstellationer er netværk af hundred- eller tusindvis af små satellitter, der både kan kommunikere indbyrdes og med installationer på Jorden. Desuden kan de udstyres med mange forskellige sensorer. Det kan give helt nye muligheder for mange forskellige brancher - f.eks. landbrug, skibs- og luftfart samt landtransport. Endvidere åbner megakonstellationerne op for internetadgang over hele kloden (med nye perspektiver for internet of things). De vil ligeledes kunne bruges til både rumforskning, klimaforskning og geologiske undersøgelser.

Traditionel satellitkommunikation, der baserer sig på store, geostationære satellitter i en afstand af ca. 36.000 km. over Ækvator, er på vej til at blive erstattet af disse konstellationer af hundredvis af små satellitter i lav højde (omkring 1.000 km.). Nogle af verdens største selskaber som Google, SpaceX og Virgin Group har således involveret sig i en række projekter, der skal udvikle disse megakonstellationer.

Med i kapløbet

Danmark er kommet rigtig godt med i kapløbet om at blive førende inden for kommerciel udnyttelse af megakonstellationer, herunder GomSpace, der udvikler små nanosatellitter. Samtidig har både DTU og Aalborg Universitet egne satellitter, mens Aarhus Universitet lige nu er ved at udvikle deres første til opsendelse i 2018, så mange ingeniører bliver uddannet med de helt rigtige kompetencer.

Det nye projekt MegaMan sætter nu yderligere fart under Danmarks muligheder for at blive førende inden for fremtidens satellitkommunikation ved at aktivere kompetencer fra den stærke danske tele-branche. En af udfordringerne bliver nemlig, at de mange satellitter skal overvåges, og fejl skal opdages og rettes. Ved at genbruge koncepter og standarder fra drift af mobilnetværk vil de tre partnere over de næste to år udvikle verdens førende overvågningsplatform til drift af megakonstellationer.

Den kortere afstand til satellitterne gør, at forsinkelsen ved f.eks. samtaler bliver meget mindre, og samtidig er dækningen af hele kloden væsentligt bedre - også på åbent hav og over polarområderne. Megakonstellationer kan også lettere opbygges over tid efter behov, hvor kapaciteten øges ved opsendelse af flere og flere satellitter i den samme konstellation. Implementeringen af megakonstellationer er stadig på det spæde stadie, så der er et enormt potentiale for at være med i den næste store revolution inden for satellitindustrien.

Genbrug af teknologi

"Det er oplagt, at de mange løsninger og standarder, man har udviklet til overvågning af "konstellationer" af mobilmaster, bliver genbrugt til megakonstellationer", udtaler projektleder Lars Moltsen, der til daglig er forskningsdirektør i 2operate. Derved kan man springe 2-3 års modning af branchen over. Lige nu handler alting om at udvikle satellitterne og sikre "connectivity" fra jorden til satellitterne og satellitterne imellem, men vi ved, at så snart systemerne kommer i kommerciel drift, vil operatørerne begynde at efterspørge effektive løsninger til driften. Med dette projekt får vi i Danmark udnyttet de stærke kompetencer, vi har opbygget igennem de sidste mange år.

"Det er yderst interessant for 2operate at komme tidligt ind i markedet for driftsløsninger til mega-konstellationer", udtaler Christian Ingerslev Sørensen, CEO i 2operate. Det er en branche, der vil opleve eksplosiv vækst i de kommende år, og Danmark har på grund af fremsynede iværksættere og forskningsindsatser på universiteterne nogle enestående muligheder for at blive en af verdens førende nationer på området.

"GomSpace har store forventninger til, at dette samarbejde vil skabe synergier imellem stærke spillere i den danske tele- og satellitbranche", udtaler Niels Buus, CEO i GomSpace. Det er vigtigt for Danmark, at vi får etableret en klynge af virksomheder og forskere, der samarbejder og deler den viden og de kompetencer, man har fra beslægtede brancher. På den måde har vi mulighed for at konkurrere med lande, der har mange flere ingeniører og meget større virksomheder, end vi har.

"På Aarhus Universitet har vi et stærkt strategisk ønske om at styrke vores position inden for avanceret teknologi", siger Thomas S. Toftegaard, professor og institutleder for ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet. Vi er lige nu midt i at forberede opsendelsen af Delphini-1-satellitten i 2018, hvilket bliver en milepæl for universitetet og dansk rumforskning. Det nye projekt skal dels styrke samarbejdet imellem de forskningsgrupper, der udvikler og anvender rumteknologi, og dels øge graden af samarbejde med nogle af Danmarks mest innovative kommercielle spillere i branchen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere