Af Henrik Malmgreen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Til daglig roser vi os selv af at bo i et land og en region af verden, hvor vi er hurtige til både at tilegne os og bruge digitale teknologier. Desværre ser billedet ganske anderledes ud, når vi kigger på digitaliseringsparatheden blandt politikerne på Christiansborg. Derfor er der et tydeligt misforhold mellem den digitale borger og den digitale lovgiver. Det mener i hvert fald DANSK IT, der det seneste år har haft en 18 mand stor ekspertgruppe med topchefer fra både det offentlige og det private erhvervsliv til at se på, hvad der skal til for at gøre lovgivningen digitaliseringsparat.
”En af de helt store udfordringer ligger i at få politikerne til at forstå, at den teknologiske udvikling går så rasende hurtigt, at de lovgivningsmæssige intentioner ofte har svært ved at følge med. Egentlig kan man vel sige, at politikerne qua denne manglende forståelse har sovet i timen, for den teknologiske udvikling giver jo også et kæmpe potentiale for en række nye løsningsmuligheder. Muligheder jeg synes, det ville være rigtig ærgerligt at gå glip af, fordi politikerne ikke forstår betydningen af dem”, siger Rikke Hvilshøj, der er administrerende direktør i DANSK IT.
Rikke Hvilshøj har som bekendt selv en fortid i det politiske univers, blandt andet som integrationsminister, og da hun i december 2015 tiltrådte som direktør, var det netop med ambitionen om at gøre DANSK IT’s profil som interesseorganisation mere tydelig. Den politiske erfaring, kombineret med den erhvervsmæssige erfaring skulle således være med til at styrke DANSK IT’s stemme i samfundsdebatten, over for såvel politikerne som andre beslutningstagere.
”De digitale redskaber, vi råder over i dagens samfund, kan være med til at sikre større retssikkerhed, større gennemsigtighed, bedre borgerservice og mulighed for effektiviseringer. Men det kræver, at vi får tilpasset lovgivningen. Ikke fordi de digitale rammer skal bestemme det politiske beslutningsrum, men fordi digitaliseringen giver en hel anden værdi i at tænke på tværs af ministerierne og i forenkling af reglerne”, siger Rikke Hvilshøj, direktør i DANSK IT.Statsministeren som frontfigur
”Anbefalinger til lovgivning i det digitale samfund” hedder et katalog, der hen over sommeren er udgivet af DANSK IT, og den overordnede konklusion er helt klar. Skal Danmark være blandt de bedste lande til at udnytte digitaliseringen, må statsminister Lars Løkke Rasmusen stille sig i spidsen for, at de digitale muligheder bliver tænkt ind i lovgivningsarbejdet på en smidig måde. Statsministeren skal altså markere sig som foregangsmand i forhold til såvel ministerkolleger som embedsmænd.
På DANSK IT’s konference ”Offentlig Digitalisering” i marts måned udtalte erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen godt nok, at det er regeringens mål, at Danmark om ti år er blandt de lande i verden, der er bedst til at udnytte digitaliseringen, men ord gør det ikke alene. Det er naturligvis en ambition, Rikke Hvilshøj bakker op om, men hun understreger, at den skal bakkes op af konkret handling.
”En af de største forudsætninger for, at Danmark kan betragtes som værende blandt dem, der er bedst til at udnytte de teknologiske muligheder, vil være, at vi får sikret, at vores lovgivning er indrettet til et digitalt samfund. Digitalisérbar lovgivning er således en helt afgørende faktor for, at vi kan udnytte de fordele, digitaliseringen kan give både virksomhederne og borgerne. Vi skal med andre ord op i et helt andet gear, og derfor kan embedsmændene lige så godt fra starten indtænke digitalisering i deres lovudkast”, siger Rikke Hvilshøj.
Det går simpelthen for langsomt
Hun pointerer dog, at det ikke er de digitale rammer, der skal bestemme det politiske beslutningsrum, men at digitaliseringen skal give værdi, når der tænkes på tværs af ministerierne. Hun erkender dog, at selv med et højt ambitionsniveau er der forskellige faldgruber. Således er forliget en del af den politiske hverdag, og derfor er risikoen, at vi i stedet for gennemtænkte løsninger, der både vil være med til at gøre hverdagen nemmere og bedre, alt for ofte vil se halve løsninger, der så at sige blot er en digital kopi af pen og papir.
Der er talrige eksempler på løsninger, der kun kan bringe borgeren halvt i mål, og i sidste ende er det jo borgeren, der vender tommelfingeren op eller ned for de digitale løsninger. Derfor mener Rikke Hvilshøj også, at tempoet skal op i den offentlige sektor. Man siger, at ting tager tid, men nogle gange kan de også tage for lang tid, og Rejsekortet er et glimrende eksempel på en løsning, der efter manges mening var teknologisk forældet næsten inden, den var klar til brug.
Rikke Hvilshøj bakkes op af Ejvind Jørgensen, der er formand for DANSK IT’s udvalg for it i den offentlige sektor. Han siger således, at digitaliseringen giver en enestående mulighed for at skabe en effektiv, offentlig sektor, hvor borgerne kan få deres afgørelser langt hurtigere, hvor de automatisk får udbetalt de ydelser, de har ret til, og hvor det er meget mere gennemskueligt for den enkelte borger at forstå, hvorfor en afgørelse er faldet ud, som den er.
”Desværre står lovgivningen og den måde lovgivningen udvikles på ofte i vejen for, at man kan udnytte de digitale muligheder fuldt ud. Det digitale potentiale er derfor en oplagt mulighed for at få ryddet op i lovgivningsmæssige knopskydninger, uhensigtsmæssige undtagelsesregler og inkonsistente definitioner”, siger Ejvind Jørgensen, der er formand for DANSK IT’s udvalg for it i den offentlige sektor.Anbefalinger til politikerne
Blandt DANSK IT’s anbefalinger til lovgivning i det digitale samfund kan nævnes:
Statsministeren bør nedsætte en taskforce om digital lovgivning.
Regeringen bør udarbejde en plan for gennemgang af større lovkomplekser for at sikre tilpasning til et digitalt samfund.
Alle politiske reformer bør så vidt muligt udformes med lige dele objektive, databaserede kriterier og frihedsgrader for implementering, så de digitale muligheder for kvalitet og effektivitet udnyttes.
Alle fremsatte lovforslag bør indeholde en vurdering af deres digitaliseringsparathed.
Justitsministeriets lovafdeling skal have til opgave at foretage en vurdering af de forvaltningsretlige og persondataretlige forudsætninger for digitalisering.
Forskning inden for digital lovgivning bør styrkes.
Der skal oprettes kursusfag og efteruddannelse i digital lovgivning for landets jurister.
Kæmpe potentiale
Ifølge DANSK IT indtænker digitaliseringsparat lovgivning de fordele, de digitale værktøjer giver for at sikre enklere, hurtigere og mere gennemsigtig sagsbehandling til gavn for borgere, virksomheder og de medarbejdere, der administrerer lovgivningen.
Men DANSK IT’s årlige undersøgelse ”IT i praksis” viser, at kun fem procent af de offentlige virksomheder vurderer, at ny lovgivning i høj grad understøtter digitaliseringspotentialet. Derimod vurderer fire ud af fem offentlige digitaliseringschefer, at en ny tilgang til, hvordan lovgivning udvikles, der bringer de digitale muligheder mere offensivt i spil, vil kunne skabe øget forretningsværdi. Og fordelene er mange.
Med en digitalisérbar lovgivning er det muligt at skabe større gennemsigtighed i afgørelserne, forenkle processer, sikre større retssikkerhed for den enkelte virksomhed og borger samt få en billigere sagsbehandling. Alt dette vil understøtte Danmarks potentiale til at blive en førende, digital økonomi præget af digital vækst, innovation og velfærd. (Kilde: ”Anbefalinger til lovgivning i det digitale samfund”)