Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danske Moodagent leverer søgemotor til verdens største musikselskab

Universal Music har indgået samarbejde med Moodagent. Fremover vil den danske software-virksomhed leverer analyseværktøjer til at spore musik på tværs af musikselskabets gigantiske katalog.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mange kender den smarte Moodagent-app, som finder musik der matcher ens humør, enten på Spotify eller i dit eget musikbibliotek.

Bag denne funktionalitet gemmer sig en avanceret motor, der gennem en kombination af akustisk analyse, kunstig intelligens og musikviden finder frem til den rette musik.

Denne teknologi kan være særdeles værdifuld, når man i et kæmpe katalog af musik skal spore sig ind på numre, der passer til et bestemt formål. Det har Universal Music Publishing Group indset.

Derfor har det store musikselskab nu indgået samarbejde med Moodagent. Et samarbejde der betyder, at Moodagent fremover vil være hjernen i Universals musikkatalog, når der skal vælges musik til film, TV, reklamer, spil m.m.

“Vi er enormt begejstrede for det nye samarbejde med Moodagent. Virksomheden har udviklet en imponerende teknologi, som vi er sikre på vil fungere strålende med vores alsidige musikkatalog” siger Michael J. Sammis, økonomidirektør for UMPG. “Vores mål på dette felt er at kataloget indekseres og katalogiseres på en måde, så vi kan give den bedste og hurtigste service til vores kunder.”

“Systemet gør det muligt for vore kunder og interne medarbejdere at finde den rette musik hurtigt ved at anvende naturlige keywords som humør eller genre,” siger Tom Eaton, vice præsident for Music for Advertising hos UMPG.

Han fortsætter: “Med denne løsning sikrer vi, at alle nye numre der tilføjes analyseres og indekseres med det samme og at tags er præcise og konsistente. Vi er overbeviste om, at denne tilføjelse til vores system vil gøre vores arbejdsproces smidigere, og at den vil styrke vores forretning og hjælpe med at stimulere alle dele af vores katalog.”

Samarbejdet med Universal markerer endnu et skridt ud af den vej Moodagent har bevæget sig den senere tid. Fra sit udgangspunkt som app-producent har det danske selskab udvidet sit virke til at omfatte løsninger til selskaber, heriblandt også Spotify, der kræver en intelligent motor til at navigerer i store musikdatabaser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere