Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danske Moodagent lancerer helt ny musikstreamingtjeneste

Kataloget vil være det samme som hos Spotify og markedets øvrige streamingtjenester, men du får personlige playlister generet med Moodagents intelligente teknologi, som hele tiden finder ny musik, der matcher din sindsstemning.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er et stykke tid siden vi har hørt noget til Moodagent. I starten af årtiet stormede tjenesten frem som en af de mest populære musik-app på App Store og senere som app til Spotify.

Men så forsvandt den ud af syne, i hvert fald for os almindelige brugere.

Det har dog ikke stået stille på kontoret i København. Efter et større bestyrelsesskifte og en ny investor, er der de seneste år blevet brygget på det der nu ser dagens lys. En helt musikstreaming-tjeneste, baseret på Moodagents unikke teknologi.

Musik til dit humør

Som udgangspunkt har Moodagent hvad de andre har. Et gigantisk katalog af mange millioner musiknumre, som du kan tilgå med en app på din mobil.

Måden du tilgår musikken er imidlertid markant anderledes end hos eksempelvis Spotify.

Den vælges automatisk efter dit humør. Ved at stille på parametre som sensualitet, ømhed, glæde og aggressivitet finder app'en frem til musik, der passer til din aktuelle sindstilstand. Du kan også tage udgangspunkt i en kunstner eller et bestemt musiknummer og så drager Moodagent stemningen fra dette ind i din playliste. Undervejs kan du smide flere kunstnernavne ind som flavours. På den måde kan man nemt og intuitivt oprette playlister, som passer til dit humør, men præsentere dig for ny musik fra det brede katalog.

“Med Moodagent kan du begive dig ud på en musikalsk rejse med det, du kan lide som udgangspunkt, for eksempel et track eller en stemning,” fortalte Mikael Henderson, Chief Product Officer og medstifter af Moodagent ved lanceringseventet tidligere på dagen. “Derefter kan du når som helst genaktivere den specifikke moodagent, lade den spille eller ændre den.”

De danske grundlæggere, Peter Berg Steffensen og Mikael Henderson. De danske grundlæggere, Peter Berg Steffensen og Mikael Henderson.

En ny måde at opdage på

Moodagents mission er således ikke bare at give bruger den musik de gerne vil høre, men også at frem forbi overfladeskummet af det nyeste og det største og ud i krogene af kataloget, hvor det glemte guld gemmer sig.

Spillelisterne kan gemmes og deles med bestemte brugere eller officielt med hele Moodagent-fælleskabet.

“Moodagent genskaber det, som hele albums plejede at give os,” siger Peter Berg Steffensen, Chief Innovation Officer og medstifter af Moodagent. “En rækkefølge, de rette tracks arrangeret i den rigtige sekvens, men præsenteret på en måde som passer til lytterens humør. Vi har ikke en standardløsning-tilgang. Moodagent giver en oplevelse, som skaber en følelsesmæssig forbindelse med både musikken og de andre lyttere, som deler din passion for musik.”

Den 19. september lanceres Moodagent som full premium service i Danmark, som det første land. Herefter vil tjenesten blive tilgængelig i flere andre lande i løbet af det næste års tid.

Prisen bliver 99 kroner om måneden.

Læs mere om Moodagent på www.moodagent.com.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere