Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danske kommuner udnytter ikke deres Smart City-potentiale

Størstedelen af de danske kommuner er bagud, når det handler om at udnytte Smart City-teknologier. Især de små og mellemstore kommuner mangler en strategi for deres Smart City-initiativer, hvilket koster både på den samlede økonomi og servicen til borgerne.

Af Henrik Malmgreen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I det seneste årti har de fleste af Nordens større byer investeret i Smart City-løsninger og lavet planer for at udnytte de mange digitale muligheder til gavn for borgerne. Men mens de store byer i Norden ofte fremhæves som Smart City-forbilleder, er de mindre kommuner kommet bagud.

Det dokumenterer en nylig offentliggjort undersøgelse, der har undersøgt de små og mellemstore kommuners teknologimodenhed samt kortlagt de udfordringer, kommunerne oplever ved implementering af Smart City-løsninger.

Undersøgelsen, der er lavet af Signify - tidligere kendt som Philips Lighting - viser, at danske kommuner især sakker bagud på det strategiske niveau. Fire ud af fem kommuner svarer således, at de ikke har en strategi for implementering og brug af Smart City-løsninger. Det har som konsekvens, at kommunerne går glip af besparelser, energieffektiviseringer og miljøforbedringer, ligesom det går udover servicen til borgerne, vurderer man hos Signify.

Lyset kobler byen sammen

Et af de områder, der kommer til at spille en central rolle i fremtidens Smart City koncepter, er styring af lys. Det har man erkendt hos Signify, det tidligere Philips Lighting. Således konstaterer Gartners rapport “Smart Streetlamps - The Network Backbone of the Smart City”, at “By 2020 will streetlamps be the primary network infrastructure for 80 % of Smart Cities.” Anders Runemalm, der er nordisk marketingchef hos Signífy fortæller, at man allerede i Los Angeles har gadelamper med sensorer, der automatisk tilkalder hjælp, hvis de registrerer færdselsuheld eller sågar skud, lige som de automatisk skruer op for lyset, når f.eks. politi eller redningstjeneste er nået frem.
”Vi har valgt GSM-nettet som den bærende infrastruktur på deres løsninger. Det anser vi som det mest sikre”, fortæller Anders Runemalm, der er nordisk marketingchef hos Signífy. Han understreger ligeledes, at kommunerne i høj grad mangler standarder for IoT-implementering.

”Så langt er vi trods alt ikke nået i Danmark, men vi har allerede projekter kørende med eksempelvis Frederiksberg og Holbæk kommuner, når det gælder intelligent gadebelysning, og der er ikke nogen tvivl om, at interessen for Smart City og forbundne enheder er stor ude i kommunerne.

Blandt andet fordi man gerne vil gøre kommunen mere attraktiv for borgerne samt gøre et forsøg på at leve op til FN’s klimamål. Budgetterne er der for så vidt også, men det er tydeligt, at de mindre og mellemstore kommuner mangler ressourcer i form af både kompetencer og erfaring. Desuden er det vigtigt, at vi opnår vidensdeling både internt i den enkelte kommunes organisation og kommunerne imellem”, siger Anders Runemalm.

Vigtigt at have en strategi

”Kommunerne gør et kæmpe arbejde for deres borgere, hvilket kræver benhård prioritering af tid og ressourcer. Ved ikke at have en strategi, som 80 % har svaret, de ikke har, mister de muligheden for at indtænke Smart City-løsninger til gavn for borgere og økonomien. En strategi kan virkelig komme kommunerne til gode i det lange løb, men det er ærgerligt, at der ikke prioriteres tid og ressourcer til at formulere en Smart City-strategi.

Den kan nemlig gøre en forskel for borgerne og faktisk også bidrage til økonomiske besparelser. Med strategien opnås et fundament at bygge på, fordi man beslutter, hvilket formål nye teknologier skal tjene. På den måde kan teknologierne tænkes som løsninger på tværs af kommunens udfordringer”, siger Astrid Simonsen Joos, der er direktør for Signify i Norden.

”Det er vigtigt med en strategi for IoT. På den måde opnås et fundament at bygge på, fordi man beslutter, hvilket formål nye teknologier skal tjene. På den måde kan teknologierne tænkes som løsninger på tværs af kommunens udfordringer”, siger Astrid Simonsen Joos, der er direktør for Signify i Norden.

Knap halvdelen af kommunerne herhjemme peger ifølge undersøgelsen på langsigtede økonomiske besparelser som den vigtigste effekt af Smart City-løsninger. Tilsvarende ser mere end 40 % af de danske respondenter ”optimering af processer” som det vigtigste ved en Smart City-løsning.

Heldigvis vil mere end halvdelen af de adspurgte danske kommuner gerne udarbejde en strategi, og hele 40 % ser det ske inden for de næste 12-18 måneder. Det er et skridt i den rigtige retning, mener Astrid Simonsen Joos, der også hæfter sig ved, at 68 % af de adspurgte nordiske kommuner, der har Smart City-initiativer kørende, har igangsat projekter inden for belysning, der jo er Signify’s kernekompetence.

Implementering af Smart City-løsninger

Undersøgelsen fra Signify afdækker og identificerer overordnede opfattelser og nøglebarrierer omkring implementeringen af Smart City-løsninger på tværs af små og mellemstore kommuner i Norden. Små og mellemstore kommuner er defineret som op til 80.000 borgere, og respondenterne er identificeret som kommunale beslutningstagere.

Undersøgelsen er gennemført i foråret 2018, og 100 beslutningstagere har bidraget med input. Respondenterne er fordelt på politikere, direktører i tekniske forvaltninger samt tekniske konsulenter. Følgende danske kommuner har deltaget i undersøgelsen: Faxe, Frederikssund, Herlev, Hillerød, Ikast-Brande, Ishøj, Jammerbugt, Kalundborg, Kolding, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odder, Odsherred, Randers, Roskilde, Silkeborg, Tønder, Vejen, Viborg og Aabenraa.