Delene skulle dog ikke først samles op fra bakken, men blev lagt ud i tilfældig orden på en separat plade, der også var forsynet med lokaliseringsmærker.
Flere etaper af denne samleproces foregik på samme måde som første gang, om end blot i omvendt orden og rækkefølge. Dog udgjorde navnlig ledningerne og gummibåndet særlige problemer.
Eksempelvis skulle USB-kablet ikke bare vikles korrekt omkring sine klemmer, skruer og holdere igen, men også stikkes korrekt i USB-porten.
Gummibåndet krævede sin robot eller faktisk to, da det forudsatte nøje koordineret og koreograferet samarbejde mellem begge robotter for at placere det korrekt omkring to aksler, som det oprindelig sad på. Først skulle den ene robot lægge den ene ende af gummibåndet omkring den første aksel og holde den der, indtil den næste robot kunne gribe båndet og trække det ud til næste aksel og lægge det omkring denne.
Så gælder det disciplinen, hvor der skal skrues 18 bolte løs fra prøvepladen.
Det er ikke let for en robot at vikle ledninger ud og op fra holdere, klemmer og skruer.
Der skal to til en gummibånds-tango. Det kræver et nøje koordineret samarbejde.
USB-stikket er vendt rigtigt, og nu skal det i. Det simple er indviklet for en robot.
USB-stikkets ledning kan gøre mange knuder. Også det klarede den danske opstilling.
Så er vi klar! De to danske robotarme løste opgaven bedre end konkurrenterne.
