Home » Robot » Danske forskere vinder VM i industrirobot
Danske forskere vinder VM i industrirobot

Danske forskere vinder VM i industrirobot

Share

Forskere fra SDU Robotics, der hører under Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet har vundet førstepladsen i en verdensomspændende konkurrence for intelligente industrirobotter

Hvert år mødes topforskere fra hele verden for at drøfte nye perspektiver inden for robotteknologi, og som del af denne konference afholdes også en international dyst, hvor robotter skal løse nye typer opgaver med relevans for industrien. IROS-konkurrencen er kendt i hele det internationale robotmiljø som noget af en udfordring, men det lykkedes det syv mand store danske deltagerhold fra SDU Robotics under Syddansk Universitet at vise, at robotter ikke bare kan programmeres til at manipulere faste komponenter som cylindre, skruer og møtrikker, men også bøjelige og fleksible dele som kabler, ledninger og gummibånd. Og det åbner utallige perspektiver for fremtidens industrirobotter. 

Anders Glent Buch fra SDU Robotics er lektor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet.

SDU-holdet vandt ikke bare førsteprisen, men fik tildelt det højeste antal point, der nogensinde er givet i konkurrencen, samt en tidsbonus. Det er første gang, et hold har opnået det maksimale antal point i IROS-sammenhæng og tilmed er blevet tildelt en tidsbonus, og denne præstation har givet genklang i både videnskabelige og industrielle miljøer kloden over.

Se også:  Fremtidens VR er mere end spil
To robotter i samspil

Udfordringen var givet og bestod i at få robotter til at fjerne forskellige komponenter fra et såkaldt eksperimentelt NIST Task Board, som er en komponentplade på 40 x 40 centimeter, og siden placere dem korrekt på pladen igen. Man kan sammenligne med det populære legetøj for småbørn, hvor det gælder om at putte de rigtige figurer ned i de rigtige huller på en kasse.

”Vi valgte at bruge to robotter, hvoraf den ene var udstyret med et farvekamera og den anden med en programmerbar bit-skruemaskine,” forklarer lektor Anders Glent Buch fra SDU Robotics.

Anders Glent Buch tjekker komponenternes placering på prøvepladen som led i forberedelserne til konkurrencen.

De to robotter eller robotarme er fra danske Universal Robots, men var begge udstyret med gribemekanismer med udskiftelige ”fingre”, konstrueret og 3D-printet af forskerne selv. 

I alt var 28 forskellige smågenstande af metal eller plastik samt bløde og bøjelige emner som ledninger og gummibånd på forhånd placeret på eksperimentpladen. Konkret var der tale om 4 metalcylindre, 18 skruer, to små plastiktandhjul, et BNC-stik, et Ethernet-stik samt et USB-kabel og et gummibånd.

Se også:  Så vild bliver fremtidens bil: 6 selvkørende teknologier på vej

Farvekameraet hjalp robotterne til at lokalisere og genkende de forskellige komponenter på prøvepladen, der var opmærket, så robotterne kunne ”se”, hvordan den stod orienteret på prøvebænken. 

De syv danske deltagere efter sejren. De befinder sig i SDU Robotics laboratorium i universitetets underetage, hvorfra den globale dyst blev transmitteret.

Vandt også i 2018

På grund af corona-restriktionerne blev konkurrencen afviklet virtuelt, og for SDU-holdets vedkommende foregik deltagelsen fra et laboratorium under det tekniske fakultet, hvor en række kameraer dokumenterede slagets gang. 

Begge delopgaver skulle klares på højst to timer. For den danske robotløsning tog det omkring 10 minutter at afmontere delene og 17 minutter at placere dem korrekt tilbage igen. 

Forinden havde SDU-holdet brugt en måned, hvor deltagerne arbejdede både dag og nat med forberedelser.

TAGS
erhverv
forskning
robot
robotter

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S