Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Dansk software forvandler iPad til en Windows-computer

GoKey er en danskudviklet cloud-tjeneste, der giver brugerne adgang til deres personlige skrivebord, dokumenter og programmer, uanset hvor i verden de befinder sig, eller på hvilken platform de arbejder.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med cloud-tjenesten GoKey flytter pc’en ind i iPad og Android-baserede tabletcomputere.

Den gratis app GoKey og et abonnement på tjenesten er alt, der skal til for at
forvandle iPad’en til en Windows-computer.

Samtidig får virksomhedens medarbejdere adgang til alle deres programmer, så som Word, Excel, PowerPoint og Outlook og deres data, uanset hvor de måtte befinde sig.

GoKey kræver blot en internetforbindelse og klientprogrammet installeret på iPad’en eller den bærbare.

GoKey fungerer ved, at der bliver installeret en lille klient på computeren, eller en app på tabletten, og via den er det muligt at starte et fjernskrivebord, som indeholder præcist de programmer man er vant til, og samtidig er der adgang til alle de drev og dokumenter, som brugeren er vant til.

”Ideen er, at GoKey bruges både på arbejdet og på farten. På den måde slipper
virksomheden for besværet med at skulle vedligeholde softwarelicenser og servere, brugerens skriveborde er altid ens, og udgifterne minimeres” fortæller CEO og partner Søren Larsen.

Eventuelle fællesdrev kan kobles til, så der er adgang til dem via GoKey, og der kan installeres alle de programmer, der er behov for.

”Vores klient findes i dag til både Windows, Mac, Linux, Android og iPad. Det er vigtigt for os, at vores kunder ikke er begrænsede af operativsystemer eller platforme. F.eks kan kunderne afvikle Officepakken direkte på iPad’en fra serveren. Det handler om, at det skal være let at blive mobil,” siger Søren Larsen.

Sikkerheden i top

”Det er naturligvis ingen triviel sag at betro vigtige data til en sky-tjeneste, og derfor tager vi også sikkerheden meget seriøst,” siger Søren Larsen.

SKEJCOM har derfor videoovervågning af serverparken 24 timer i døgnet, der er fast betroet vagtpersonale, som er tilstede ved faciliteterne hele døgnet, og de fysiske rammer er sikrede med låse, der kræver kopisikrede nøgler, alarmer, fingeraftrykslæsere og koder.

Den it-mæssige sikkerhed varetages både internt og eksternt af Juniper ISG-100 firewalls, og dedikerede virus- og spamappliances.

Alt udstyr har redundans, hvilket vil sige, at der for eksempel er adgang til internettet med Gigabit-fiberkabler fra både TDC og Nianet, og alle servere og anden hardware har en reserveenhed, som kan tage over, skulle fejl opstå.

”Det er vigtigt for os at sikre, at vores kunder altid har adgang til deres arbejdsplads og data, ellers giver det jo ingen mening at flytte over i skyen,” siger Søren Larsen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere