Home » Andet » Danske forskere kommer tættere på at realisere kvantecomputeren
Danske forskere kommer tættere på at realisere kvantecomputeren

Danske forskere kommer tættere på at realisere kvantecomputeren

Share

Forskere fra DTU er med helt i front, når det gælder den avancerede kvantecomputer. Nu kan de få den til at fungere ved stuetemperatur

I nyt banebrydende arbejde har forskere fra DTU sendt Danmark helt i front i kapløbet om at skabe den forjættede kvantecomputer. Baggrunden for den store optimisme er en universel, skalerbar platform, der arbejder ved stuetemperatur. Teknologien er direkte forenelig med standard fiberoptiske netværk, forklarer forskerne.

Pionerarbejdet finder sted ved grundforskningscentret bigQ på DTU Fysik, hvor målet er udvikling af en universel, målingsbaseret optisk kvantecomputer. Forsøgsopstillingen ses på billedet øverst.

Platform åben for alle algoritmer

Platformen indeholder grundlæggende logiske enheder, som bærer informationen – det er de såkaldte qubits, som i en superposition kan være både 1 og 0. Dertil kommer gates, som udfører operationer på én eller flere qubits.

Se også:  Så vild bliver fremtidens bil: 6 selvkørende teknologier på vej

Demonstrationen af et såkaldt universelt gatesæt og udførslen af en række operationer ved hjælp af disse sæt, er kernen i det nye fremskridt.

”Hvilken som helst algoritme vil kunne realiseres på vores platform givet de rette inputs,” siger Mikkel Vilsbøll Larsen, en hovedrivkraft bag arbejdet, som for nylig afsluttede sit Ph.d.-studie på DTU.

Skalerbar ved stuetemperatur

Ud over regnekraften har platformen den fordel at være skalerbar, forklarer seniorforsker Jonas S. Neergaard-Nielsen.

”Superledende kvantecomputere er begrænset til det antal qubits, der er fabrikeret på den konkrete processor-chip. I vores system skaber vi hele tiden nye og sammenfiltrer dem kvantemekanisk med dem, vi er i gang med at udføre beregninger på,” siger Jonas S. Neergaard-Nielsen.

Se også:  Danske forskere vinder VM i industrirobot

“Derudover behøver vi ikke køle det hele ned i store kryostater, men kan gøre alt ved stuetemperatur i optiske fibre.”

At systemet er baseret på fiberoptik gør også, at det vil kunne kobles direkte på et kommende kvanteinternet, uden vanskelige mellemled.

Optiske kvantecomputere har længe ligget i skyggen af superledende teknologier, som for eksempel IBM og Google postet store summer i at udvikle. Teoretisk er der ingen forskel på, om en kvantecomputer er baseret på superledende eller optiske qubits.


TAGS
DTU
forskning
kvantecomputer

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S