Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stor interesse for dansk klimavenlig cloud-løsning

Tidligere omtalt crowdfunding-kampagne, der skal etablere en klimavenlig cloud-løsning, er en realitet. Inden kampagnen løber ud, har den nået sit økonomiske mål.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den danske startup-virksomhed Grøn Sky har haft succes med en crowdfunding-kampagne. Selskabets produkt sigter mod at reducere CO2-udslippet med 90 procent, og allerede nu, inden kampagnen udløber 15. november, har folkene bag nået deres økonomiske mål.

Tilbage i oktober skrev vi om kampagnen, og her talte vi med Pierre Bennorth, CEO hos Grøn Sky, om projektet og dets mål.

Virksomheder går forrest

I forbindelse med, at Grøn Sky, der samarbejder med Oracle om løsningen, har nået deres økonomiske mål, forklarer Pierre Benorth nu i en pressemeddelelse:

”Vi ser opbakningen som et klart udtryk for, at folk kan se de store fordele ved vores grønne cloud-løsning. Grøn Sky er ikke alene klimavenlig, men også billigere end andre løsninger til lagring af data, så hvis man vælger Grøn Sky, kan man både reducere sit CO2-aftryk og spare penge. Den store interesse for vores crowdfunding-kampagne har dokumenteret, at man især i virksomhederne godt kan se, at Grøn Sky gør både forbrugerne og klimaet til vindere. Vi havde forventet, at det ville være de private forbrugere, der ville gå forrest.”

Studerende får den foræret

Han slutter af med at fortælle, at flere af støtterne ikke alene har købt abonnementer på Grøn Sky til sig selv. En virksomhed har også købt abonnementer til studerende. Han forklarer, at denne gave primært vil blive givet til en gruppe studerende på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

”Når de pågældende studerende begynder at anvende Grøn Sky og gemme deres filer i langtidslageret, vil det få positiv indvirkning på virksomhedens CO2-regnskab,” skriver Grøn Sky i pressemeddelelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere