Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Dansk it-køling med grundvand kan blive nyt eksporteventyr

I dag begynder Interxion at benytte et unikt grundvandsanlæg til at køle
sit 3.500 kvadratmeter store datacenter i Ballerup. Løsningen, der er
udviklet af rådgivningsvirksomheden Geo i samarbejde med Grundfos, kan
være startskuddet til et nyt dansk eksporteventyr inden for grøn
teknologi. Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen indvier
løsningen i dag.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Datamængderne hos Interxions datacenter vokser, og det gør mængden af strøm og kølingsbehov også. For at skabe en mere energieffektiv køling af sit datacenter, har Interxion installeret et unikt system, der er udviklet i tæt samarbejde med rådgivningsvirksomheden Geo og verdens største pumpeproducent Grundfos. Løsningen er unik, fordi det for første gang er lykkedes at lave et grundvandskøleanlæg, der er baseret på plug and play-teknologi og nemt kan integreres med resterende kølesystemer.

Løsningen bliver indviet i dag af Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen, der udtaler:

”Det nye grundvandskøleanlæg viser, at vi her i Danmark er på global forkant, når det gælder bæredygtige og energieffektive løsninger. Både datacentre og køleteknologi er sektorer i rivende udvikling med stort internationalt vækstpotentiale. Og jeg er ikke i tvivl om, at den innovative løsning, som Geo, Grundfos og Interxion sammen har udviklet, kan bane vejen for flere udenlandske investeringer og endnu større eksport af grøn dansk teknologi.”

Hos Interxion udtaler Managing Director, Peder Bank:

”Der er stort fokus på energiforbrug i datacentre. Nu kan vi præsentere et CO2-neutralt kølingssystem, som vi kan bruge hele året, både når vi har brug for kulde og til genanvendelse af varme til opvarmning af bygninger. Vi håber, at løsningen kan bane vejen for en mere intelligent udnyttelse af datacentres varmeproduktion samtidig med, at den kan reducere det store forbrug af traditionel kompressorkøling i de varme sommermåneder.”

Kan være det næste eksporteventyr

Interxions grundvandskøleanlæg er det første af sin slags i verden, og det bygger bl.a. på Grundfos’ erfaringer med fjernkøling i Holland. Løsningen er udviklet sammen med rådgivningsfirmaet Geo, som er specialister i kølings- og varmesystemer, der udnytter vand fra undergrunden. Anlægget er en plug and play-løsning, der kan tilkobles eksisterende automatiseringsanlæg og køleanlæg hos fx hospitaler og datacentre.

”Det har været vigtigt for os at udvikle en standardløsning, der kan reproduceres og benyttes af virksomheder verden over. Sammen med Grundfos har vi udviklet et koncept, der udnytter undergrundens lagerkapacitet, og som let kan tilsluttes virksomheders eksisterende kølesystemer,” udtaler afdelingsleder for grundvand i Geo, Jesper Furdal og fortsætter:

”Det nye køleanlæg er resultatet af et unikt partnerskab. Grundfos har pumperne, og vi har den nødvendige viden om undergrunden og installationer under jorden til, at vi kan få dette nye produkt søsat.”
Salgs- og marketingdirektør Steen Stephansen fra Grundfos ser den tætte udviklingsproces og dialog med Geo under hele projekttilblivelsen som en væsentlig årsag til at projektet nu er en realitet:

”Et projekt af Interxions kaliber kræver stor forståelse for at udnytte hver enkelt leverandørs kompetencer optimalt. I udviklingsfasen har det netop i særlig grad været det tætte parløb mellem Geo og Grundfos, der har løftet projektet på plads og som i sin færdige konstellation tjener som stor inspiration for fremtidige, lignende projekter.”

Geo og Grundfos forventer at eksportere teknologien til udlandet, hvor produktionsvirksomheder står med samme udfordringer med stor varmeproduktion og behovet for at reducere CO2-udslip. Udviklingen af Interxions anlæg er støttet af Miljøministeriet med midler fra en særligt oprettet pulje i 2013, der skal fremme omlægningen af brugen af fossil energi til vedvarende energikilder og fjernvarme.

Beskytter Københavns drikkevand

Det er ikke kun Interxion, der vil nyde godt af det nye grundvandskøleanlæg. Efter aftale med Region Hovedstaden vil anlægget også fungere som afværgeanlæg, der kan forhindre, at forurenet vand løber ned til de store grundvandsreservoirer, hovedstaden henter drikkevand fra.

”Vi har lavet en aftale med Ballerup Kommune og Region Hovedstaden om, at hvis den omkringliggende forurening i jorden skulle nå frem til grundvandskøleanlæggets kalkmagasiner, så kan Region Hovedstaden benytte anlægget som afværgeanlæg. Dermed vil anlægget sørge for, at forureningen ikke vil nå videre til det vand, københavnerne benytter som drikkevand,” fortæller Peder Bank.

Sparer 308 tons CO2

Det nye grundvandskøleanlæg vil give en energibesparelse på 1.233 MWh, når anlægget er i fuld drift. Det svarer til en besparelse på 308 tons CO2 ved indkøb af traditionel strøm.

”Vi sparer 1.233 MWh. Det svarer til 308 tons CO2 ved traditionel strøm, men eftersom vi i forvejen kun køber grøn strøm, kan vi faktisk ikke spare mere CO2 der. Når det er sagt, så er der alligevel yderligere miljømæssige gevinster at hente for os, da løsningen gør os i stand til efterfølgende at genbruge varmen til at opvarme vores bygninger med,” slutter Peder Bank.

Grundvandskøleanlægget er lavet, så det let kan kobles til fjernvarmeanlægget i Ballerup Kommune. Det har Interxion allerede erfaringer med fra Stockholm, hvor Interxions svenske datacenter videresender returvarmen til at opvarme 15.000 boliger i Stockholm gennem et samarbejde med energiselskabet Fortum.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere