Home » Erhverv » Dansk innovation halter bagud
Dansk innovation halter bagud

Dansk innovation halter bagud

Share

I Danmark sætter vi Uber i skammekrogen. I Dubai har man lanceret en selvflyvende dronetaxa. Ifølge erhvervsmanden Erick Thürmer er denne sammenligning et godt eksempel på, hvor sløjt det – på trods af flotte ambitioner – står til med dansk innovation. Faktisk mener han, at mange danske industrivirksomheder allerede er ved at afvikle sig selv

Begrebet Industri 4.0 er på manges læber, og fornylig satte ingeniørforeningen IDA emnet i fokus på en konference, hvor danske erhvervsledere fortalte om deres syn på det digitale virksomhedsunivers. ”Fremtidens Intelligente Industri” var titlen på konferencen, som både belyste produktion, processer, kompetencer og ikke mindst forretningsinnovation.

Nytænkning og satsning på alle fire elementer er en absolut nødvendighed, hvis den digitale transformation skal lykkes, men set sådan lidt oven fra, er en revidering af forretningsmodellen nok den mest udfordrende disciplin for virksomhederne.

En af foredragsholderne var direktør og indehaver Erick Thürmer fra familievirksomheden Thürmer Cutting Tools, der har udviklet og produceret gevindskærende værktøjer til industrien siden 1898. For blot ganske få år siden ville 120 års erfaring have været garant for, at her er en solid og stabil virksomhed, der uden tvivl vil være på markedet for gevindværktøjer mange år endnu.

Se også:  Helt nye veje for digitale betalinger – også for fadøl

Men tiderne ændrer sig hastigere end nogensinde før, og selv om det danske gevindeventyr startede, da Fritz C. Thürmer patenterede den firkantede gevindskærebakke i 1898, og det i dag er fjerde generation, der leder virksomheden, varer succes ikke evigt. Især ikke i en digital hverdag.

Satser på globalt 3D-print

Det vil være helt naturligt at spørge, hvorledes en traditionel producent af gevindværktøjer tænker disruptive tanker og træder ind i den digitale fremtid. I tilfældet Thürmer Cutting Tools er den korte version af historien, at virksomheden via appen Toolify har åbnet op for tilgangen til sine patenterede værktøjer således, at de på licens kan 3D-printes lokalt uanset hvor på kloden, der er brug for dem.

Se også:  Helsingør er den første danske 5G pilotby

Samtidig har man indgået et testsamarbejde med Amazon om levering af værktøjerne ved hjælp af droner, og Erick Thürmer er ikke et sekund i tvivl om, at den disposition er rigtig, idet han forudser en lysende fremtid for 3D-print i industriel skala og dermed en solid markedsposition for virksomheden.

”Jeg tror, vi er nået dertil, at vi må erkende, at den traditionelle industricyklus er ved at være slut. Vi vil se kendte virksomheder dø og forsvinde i en grad, som vi for blot få år siden ikke i vores vildeste fantasi havde kunnet forestille os, og jeg må desværre konstatere, at når vi taler Industri 4.0, er Danmark langt bagud i forhold til mange af de lande, vi sammenligner os med. Det er trist, for vi er både omstillingsparate og veluddannede, men mange danske virksomheder har ikke engang deres egen udviklingsafdeling længere, og begrebet innovation kan du altså ikke sætte ind i et regneark”, siger Erick Thürmer.

Finanskrisen ramte hårdt. Også hos Thürmer Cutting Tools, hvor man var tvunget til at tænke radikalt nyt, hvis virksomheden skulle overleve, fortæller Erick Thürmer. Derfor satser man nu benhårdt på globalt 3D-print, hvor skæreværktøjerne kan printes lokalt uanset, hvor på kloden, der er brug for dem.

TAGS
Drone
innovation
transport

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S