Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danmarks nationale strategi for kunstig intelligens er håbløs

De danske mål for digitalisering og kunstig intelligens er store, men resultaterne er for ringe, midlerne for små og ambitionsniveauet for lavt. Det mener forfatteren Thomas Terney og Kina-eksperten Christina Boutrup, der på et konference-spor under Atea EXPO gav de danske politikere tørt på.

Af Henrik Malmgreen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I foråret lancerede den forrige regering med brask og bram ”National Strategi for Kunstig Intelligens”. Det skete til Digitalt Topmøde i DR Byen, hvor ikke mindre end syv ministre med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen slog på tromme for en række tårnhøje mål for digitaliseringen af såvel den offentlige som den private sektor.

På Alt om DATA er vi godt klar over, at der hen over sommeren har været afholdt folketingsvalg, og at den ministerielle besætning ser ganske anderledes ud. Vi ved også godt, at der først blev taget hul på det nye folketingsår i starten af oktober. Men vi undrer os alligevel over, at der siden det digitale topmøde i marts stort set har været radiotavshed om den nationale strategi.

I slutningen af september afviklede Atea deres årlige EXPO-arrangement, og et af de seminarer, man kunne lytte til i hovedsædet i Ballerup, satte netop fokus på kunstig intelligens. Det skete i forbindelse med et temaspor, hvor den kinesiske teknologirevolution var i fokus, og her kom blandt andre Kina-eksperten Christina Boutrup samt forfatteren Thomas Terney med deres bud på, hvorledes den globale scene for kunstig intelligens kommer til at se ud.

Lad det være sagt med det samme. Set med de globale briller på havde ingen af dem noget godt at sige om den danske strategiplan. De var begge rørende enige om, at den er uambitiøs, at der er sat for få midler af til at realisere den, og at den mest er at betragte som spil for galleriet.

Kinas digitale køreplan

Next Generation Artificial Development Plan betyder, at Kina i 2020 skal være på niveau med vesten i sine digitale investeringer, at man i 2025 skal have produceret signifikante videnskabelige gennembrud, og at man i 2030 skal være et intelligent samfund.

Alene inden for kunstig intelligens skal der omsættes for 1 trilliarder danske kroner og i forbundne industrier rundt omkring for det tidobbelte, altså 10 trilliarder kroner.

Kun fordi EU siger, vi skal

Alt om DATA foreholdt panelet det faktum, at vi ikke har hørt meget til den nationale strategi for kunstig intelligens siden lanceringen og spurgte direkte, om den stille og roligt er ved at afgå ved døden igen efter regeringsskiftet. Til det sagde Thomas Terney, at det er den ingenlunde, men føjede lettere sarkastisk til, at det ene og alene skyldes det faktum, at alle EU-lande skal have en. Så da den tidligere regering kom med den begejstrede udmelding om, at det er vigtigt, at Danmark har en sådan strategi, glemte man altså helt at fortælle, at det skyldes en beslutning om, at alle EU-lande skal være med på vognen.

”Så det var den del af pressemeddelelsen, der ikke blev skrevet. Dertil vil jeg gerne føje til, at Danmarks digitale investeringsfond afsætter 410 mio. kroner over de næste fire år, mens Singapore over de næste 16 måneder investerer 2,4 mia. kroner. Det er interessant set i lyset af, at der bor nogenlunde lige mange mennesker i de to lande. Desuden skal det påpeges, at den danske investering gælder den generelle digitalisering, mens investeringen i Singapore specifikt er rettet mod kunstig intelligens”, sagde Thomas Terney videre og føjede desuden til, at han mest af alt betragter ”National Strategi for Kunstig Intelligens” som en skåltale for et politisk alibi.

Strategien rør på sig

”National Strategi for Kunstig Intelligens” er defineret af Finansministeriet i samarbejde med Erhvervsministeriet og Digitaliseringsstyrelsen. Op til deadline (ultimo september) forsøgte Alt om DATA at få en pejling på, hvorledes det går med strategien.

Det var inden starten på det nye folketingsår, men ifølge presserådgiver Jesper Ingemann fra Erhvervsministeriet har den nye erhvervsminister Simon Kollerup fokus på sagen. Ifølge pressetjenesten vil det fremadrettet være Erhvervsministeriet, der skal være den drivende kraft, selv om visse nicheområder vil høre under andre ressortområder som f.eks. Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Politikerne forstår det ikke

Kigger vi mod vore egne breddegrader, har Sverige valgt at investere årligt, hvad der svarer til den danske investeringsramme over de kommende otte år, så også regionalt halter Danmark tilsyneladende langt bagefter. Dertil kommer endnu et væsentligt kritikpunkt fra Thomas Terney – nemlig, at politikerne ganske enkelt ikke forstår, hvad der sker omkring dem.

Det argument bakkede Christina Boutrup ham op i, idet hun var rørende enig i betragtningen om den manglende politiske forståelse. Som endnu et eksempel nævnede Thomas Terny Estland, der med langt færre indbyggere er langt længere fremme med hensyn til digitalisering og kunstig intelligens.

”Danmark praler ofte af, at vi er et af verdens mest digitaliserede samfund, men vi er ved at lulle os i søvn, og vi er meget langt fra den sande erkendelse af vores vidensniveau. Jeg vil medgive, at der er en øget politisk bevidsthed, men vi skal meget højere op i gear samtidig med, at vi er nødt til at være langt mere fokuseret på, hvad det egentlig er, vi vil opnå med kunstig intelligens i stedet for at flagre frem og tilbage. Desuden mangler vi en klar definition af, hvad kunstig intelligens egentlig er. Det er grotesk, at vi stort set alle sammen ved, hvordan et atom fungerer, for det har vi lært i folkeskolen. Til gengæld er der stort set ikke nogen, der ved, hvordan kunstig intelligens fungerer. Og det sidste er nok mere vigtigt i dag”, sagde Thomas Terny.

Kunstig intelligens er milliarder værd

En massiv indsats i de kommende år med ambitiøse og målrettede investeringer i kunstig intelligens kan gøre Danmark markant rigere. Det er en af hovedkonklusionerne i en ny rapport om kunstig intelligens i Danmark, som Innovationsfonden og McKinsey & Co. for nyligt offentliggjorde ved et arrangement i Innovationsfonden.

Rapporten viser, at dansk økonomi kan vokse med 35 mia. kroner årligt frem mod 2030. Kunstig intelligens kan endvidere betyde 9 mia. kroner ekstra om året til velfærd og offentlig service i Danmark. Samtidig kan kunstig intelligens få en nøglerolle i løsningen af en række af de største samfundsudfordringer som eksempelvis klimakrisen.

”Kunstig intelligens er allerede en integreret del af vores liv og vores samfund. På globalt plan investeres der kæmpe summer i teknologien, og i Danmark har vi allerede nogle styrkepositioner inden for kunstig intelligens, der giver os forudsætningen for at blive en del af det globale førerfelt. Men det kræver en ambitiøs og langsigtet indsats. Til gengæld er de potentielle økonomiske gevinster enorme – både for samfundet, den fælles velfærd og vores daglige liv”, siger Tore Duvold, der er konstitueret direktør i Innovationsfonden. De store potentielle økonomiske gevinster skyldes især, at kunstig intelligens kan gøre Danmark langt mere produktivt.

Kræver målrettet indsats

Det gælder både virksomheder i den private sektor og hele den offentlige sektor som f.eks. sundhedsvæsenet. Derudover kan øget fokus på kunstig intelligens hjælpe både staten og erhvervslivet med at blive mere innovative og opfinde nye produkter samt løsninger.

Blandt andet ved at gøre analyse af ekstremt store mængder data både hurtigere, billigere og nemmere at få adgang til. Rapporten viser dog også, at der virkelig er behov for en målrettet og meget ambitiøst indsats, hvis Danmark skal få del i de store gevinster.

Det handler især om investeringer – både fra offentligt og privat hold – mere forskning i kunstig intelligens, ligesom det danske arbejdsmarked og erhvervsliv kan gøre langt mere for at tilpasse sig og udnytte de muligheder, teknologien skaber. Ud over øgede investeringer viser den nye rapport, at det er afgørende, at Danmark lykkes med at tiltrække talenter udefra og samtidig op-kvalificere og uddanne arbejdsstyrken.

Som det ser ud lige nu, kan Danmark nemlig i 2030 komme til at mangle op mod 80.000 medarbejdere med de rette færdigheder og kompetencer inden for analyse, teknologisk udvikling og kunstig intelligens.

Brug for en klar definition

For hvad er kunstig intelligens egentlig? Definitionerne og ikke mindst fortolkningerne er mangfoldige, men i den officielle definition, som den er formuleret af OECD og EU-Kommissionen, står der: ”Kunstig intelligens er systemer baseret på algoritmer – det vil sige matematiske formler – der ved at analysere og finde mønstre i data kan identificere den mest hensigtsmæssige løsning. Langt de fleste systemer varetager specifikke opgaver på afgrænsede områder, f.eks. til kontrol, forudsigelse og vejledning. Teknologien kan udformes til at tilpasse sin adfærd ved at observere, hvordan omgivelserne påvirkes af tidligere handlinger”.

Samtidig understreges det, at det banebrydende i teknologien er, at kunstig intelligens f.eks. gør computere i stand til at lære helt uden menneskelig involvering. Ifølge Thomas Terney er en af årsagerne til, at det er så svært med kunstig intelligens, at vi grundlæggende har svært ved at definere, hvad intelligens som sådan egentlig er.

Det er dog ikke kun manglende forståelse af begreber som machine learning og deep learning, der virker som en bremseklods. Det samme kan være tilfældet med den europæiske GDPR-forordning. En sådan har man f.eks. ikke i Kina, hvilket betyder, at når staten siger, nu gør vi sådan, ja så gør man sådan.

Vi er nødt til at lære af Kina

Hvis man sammenligner USA med Kina, vil man ifølge Thomas Terney se, at graden af forskning blandt teknologivirksomhederne er høj. På det område er Kina dog ved at være på højde med Vesten, men den store forskel er, at i Kina er det staten og den offentlige sektor, der driver forskningen samtidig med, at man også her eksekverer og skalerer i stor stil. Således nævnte Christina Boutrup eksempler på teknologi, blandt andet til landbrugssektoren, som er udviklet i Danmark, men ikke anvendes her.

Det bliver den til gengæld i Kina, hvor den er skaleret massivt op. Hun nævnte ligeledes sundhedssektoren som eksempel på, at Kina ikke længere blot er et land, der efterligner andre, men også selv formår at gå i front.

Forfatter og foredragsholder Thomas Terney var på scenen sammen med journalist og Kina-ekspert Christina Boutrup på Atea EXPO. Her ses panelet sammen med moderator Gordon Kristensen (tv.)
under diskussionen om Danmarks rolle på den internationale scene for kunstig intelligens.

”Det kan godt være, vi i Europa er gode til at overveje de etiske regelsæt for brugen af kunstig intelligens, men vi er ikke ret gode til at anvende den, så på verdensplan er vi langt efter de førende”, sagde Thomas Terney – blandt andet med henvisning til GDPR-debatten.

Christina Boutrup føjede til, at Kina på et tidspunkt måske nok er nødt til at slå en kende koldt vand i blodet – for ellers kan mennesket simpelthen ikke følge med – men begge paneldeltagere var også rørende enige om, at vi i Europa mangler en værdipolitisk diskussion, om hvad vi vil med vores samfund og i relation til Kina i langt højere grad skal kigge på de positive aspekter af kunstig intelligens i stedet for blot at fokusere på Kina som overvågningssamfund.

Seks danske indsatsområder

Rapporten fra Innovationsfonden og McKinsey & Co identificerer seks indsatsområder, der kan hjælpe Danmark med at styrke sin position inden for teknologien. Den viser, at der i Danmark er behov for:

  • At uddanne nye talenter, tiltrække udenlandsk talent og omskole den eksisterende arbejdsstyrke.

  • At øge adgang til og øge brug af offentlige data igennem øget kompatibilitet og modernisering af dataregulering.

  • At styrke Danmarks forskningsmiljø inden for kunstig intelligens, blandt andet ved at tiltrække nogle få superstjerneforskere.

  • At hjælpe små og mellemstore virksomheder med implementering af kunstig intelligens, blandt andet igennem lettere adgang til talent og eksperter.

  • At fremme offentlige og private investeringer i teknologien og bygge én til to kunstig intelligensklynger omkring de største danske byer.

  • At fordre internationalt samarbejde omkring standardisering, lovgivningsrammer og investeringer.