Home » Erhverv » Danmarks nationale strategi for kunstig intelligens er håbløs
Danmarks nationale strategi for kunstig intelligens er håbløs

Danmarks nationale strategi for kunstig intelligens er håbløs

Share

De danske mål for digitalisering og kunstig intelligens er store, men resultaterne er for ringe, midlerne for små og ambitionsniveauet for lavt. Det mener forfatteren Thomas Terney og Kina-eksperten Christina Boutrup, der på et konference-spor under Atea EXPO gav de danske politikere tørt på

I foråret lancerede den forrige regering med brask og bram ”National Strategi for Kunstig Intelligens”. Det skete til Digitalt Topmøde i DR Byen, hvor ikke mindre end syv ministre med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen slog på tromme for en række tårnhøje mål for digitaliseringen af såvel den offentlige som den private sektor.

På Alt om DATA er vi godt klar over, at der hen over sommeren har været afholdt folketingsvalg, og at den ministerielle besætning ser ganske anderledes ud. Vi ved også godt, at der først blev taget hul på det nye folketingsår i starten af oktober. Men vi undrer os alligevel over, at der siden det digitale topmøde i marts stort set har været radiotavshed om den nationale strategi.

I slutningen af september afviklede Atea deres årlige EXPO-arrangement, og et af de seminarer, man kunne lytte til i hovedsædet i Ballerup, satte netop fokus på kunstig intelligens. Det skete i forbindelse med et temaspor, hvor den kinesiske teknologirevolution var i fokus, og her kom blandt andre Kina-eksperten Christina Boutrup samt forfatteren Thomas Terney med deres bud på, hvorledes den globale scene for kunstig intelligens kommer til at se ud.

Se også:  Udviklingen inden for intelligent velfærdsteknologi går for langsomt

Lad det være sagt med det samme. Set med de globale briller på havde ingen af dem noget godt at sige om den danske strategiplan. De var begge rørende enige om, at den er uambitiøs, at der er sat for få midler af til at realisere den, og at den mest er at betragte som spil for galleriet.

Kinas digitale køreplan

Next Generation Artificial Development Plan betyder, at Kina i 2020 skal være på niveau med vesten i sine digitale investeringer, at man i 2025 skal have produceret signifikante videnskabelige gennembrud, og at man i 2030 skal være et intelligent samfund.

Alene inden for kunstig intelligens skal der omsættes for 1 trilliarder danske kroner og i forbundne industrier rundt omkring for det tidobbelte, altså 10 trilliarder kroner.

Kun fordi EU siger, vi skal

Alt om DATA foreholdt panelet det faktum, at vi ikke har hørt meget til den nationale strategi for kunstig intelligens siden lanceringen og spurgte direkte, om den stille og roligt er ved at afgå ved døden igen efter regeringsskiftet. Til det sagde Thomas Terney, at det er den ingenlunde, men føjede lettere sarkastisk til, at det ene og alene skyldes det faktum, at alle EU-lande skal have en. Så da den tidligere regering kom med den begejstrede udmelding om, at det er vigtigt, at Danmark har en sådan strategi, glemte man altså helt at fortælle, at det skyldes en beslutning om, at alle EU-lande skal være med på vognen.

Se også:  Nu kan alle sportskampe optages uden kameramand

”Så det var den del af pressemeddelelsen, der ikke blev skrevet. Dertil vil jeg gerne føje til, at Danmarks digitale investeringsfond afsætter 410 mio. kroner over de næste fire år, mens Singapore over de næste 16 måneder investerer 2,4 mia. kroner. Det er interessant set i lyset af, at der bor nogenlunde lige mange mennesker i de to lande. Desuden skal det påpeges, at den danske investering gælder den generelle digitalisering, mens investeringen i Singapore specifikt er rettet mod kunstig intelligens”, sagde Thomas Terney videre og føjede desuden til, at han mest af alt betragter ”National Strategi for Kunstig Intelligens” som en skåltale for et politisk alibi.

Strategien rør på sig

”National Strategi for Kunstig Intelligens” er defineret af Finansministeriet i samarbejde med Erhvervsministeriet og Digitaliseringsstyrelsen. Op til deadline (ultimo september) forsøgte Alt om DATA at få en pejling på, hvorledes det går med strategien.

Det var inden starten på det nye folketingsår, men ifølge presserådgiver Jesper Ingemann fra Erhvervsministeriet har den nye erhvervsminister Simon Kollerup fokus på sagen. Ifølge pressetjenesten vil det fremadrettet være Erhvervsministeriet, der skal være den drivende kraft, selv om visse nicheområder vil høre under andre ressortområder som f.eks. Uddannelses- og Forskningsministeriet.

TAGS
Kunstig intelligens
Politik
sikkerhedspolitik

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S