Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danmark indtager digital førsteplads i Europa

I 2021 er Danmark gået fra en samlet 3. plads til nu at indtage en samlet førerposition inden for udrulning og anvendelse af digital infrastruktur. Det viser den nye rapport “Digital Economy and Society Index 2021” fra Europa-Kommissionen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Europa-Kommissionen har i dag offentliggjort den årlige rapport “Digital Economy and Society Index 2021”, som blandt andet viser, hvor godt de enkelte EU-lande klarer sig i forhold til udrulning og anvendelse af digital infrastruktur via for eksempel bredbånd eller mobile netværk.

Rapporten for 2021 viser, at Danmark samlet set er nummer 1 ud af de 27 medlemslande.

”Jeg er glad for og stolt af, at vi har en høj digitaliseringsgrad i Danmark. Hvor vigtigt det er, blev tydelig for mange i tiden med corona og under nedlukningen. Digitaliseringen har hjulpet os til at opretholde kontakten med hinanden, med hjemmeskoling, onlinemøder, hjemmearbejde og ikke mindst i sundhedsvæsnets kamp mod pandemien. Også for erhvervslivet er digitaliseringen, ordentlige forbindelser og digitale tjenester afgørende for både udvikling og drift. Den europæiske førerplads bekræfter mig i, at branchen gode muligheder for at styrke digitaliseringen i Danmark. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan blive endnu bedre, men jeg er glad for branchens arbejde med at sikre både god mobil- og bredbåndsdækning i Danmark”, siger klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Danmark scorer flere points end noget andet land i EU, når det gælder digital infrastruktur.

Den bedste digitale infrastruktur

Danskerne har samlet set den bedste adgang til digital infrastruktur i Europa. Årsagen er blandt andet en god bredbåndsdækning, og at de nødvendige frekvenser er til rådighed for den igangværende 5G-udrulning.

”Vi får igen bekræftet, at Danmark har en digital infrastruktur i verdensklasse – denne gang vinder af europamesterskabet. Et resultat af gode rammer for udrulningen af digital infrastruktur i Danmark, og en telebranche, som har vist sig villig til at investere i fremtiden. Et stort skulderklap til alle involverede – ikke mindst på tværs af telebranchen og de involverede myndigheder. Og en førsteplads, der forpligter i forhold til fortsat at være ambitiøse og arbejde videre med en vigtig dagsorden,” fortæller Stine Leth Rasmussen, Vicedirektør i Energistyrelsen.

Corona har sat fart på

I en tid præget af COVID-19 har der i hele Europa været en stærk afhængighed af og et øget fokus på en velfungerende digital infrastruktur, som muliggør online-møder, hjemmearbejde og hjemmeskoling. Sammenlignet med gennemsnittet i Europa viser de nye tal dog, at udrulningen og anvendelsen af digital infrastruktur er steget mere i Danmark end i de øvrige EU-medlemslande. Det viser sig blandt andet ved, at stadigt flere danskere får adgang til hurtigt bredbånd.

Høj investeringslyst

At Danmark ligger helt i top, skyldes i høj grad, at telebranchen årligt investerer store milliardbeløb i blandt andet udrulning af bredbånd. Telebranchen havde i 2020 et rekordhøjt investeringsniveau på mere end 10 mia. kr. Den markedsbaserede udrulning af blandt andet fastnet bredbånd har været stærkt medvirkende til, at 96 procent af alle boliger og virksomheder i 2021 er dækket med en bredbåndsforbindelse på 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload.

”Resultatet skyldes i høj grad selskabernes store arbejde med blandt andet at sikre god mobil- og bredbåndsdækning til danskerne og et godt samarbejde på tværs af ministerier,” forklarer Stine Leth Rasmussen.

Derudover har Danmark i 2021 holdt auktioner over de sidste frekvensbånd til 5G, så alle frekvenser nu er solgt og tilgængelige for mobiloperatørerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere