Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Dali IO-6: Her lykkes kompromiserne

Kompromisets kunst er vanskelig, men danske Dali har gjort det rigtigt godt. De har formået at levere en hoved-telefon, der kan tilgodese selv den krævende hi-fi-entusiast og levere trådløshed og anti-støj.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dali har – modsat mange andre – selv stået for udviklingen af hovedtelefonen, og højttalerenhederne minder meget om de typer, som Dali benytter i deres højttalere. Støjreduktionen er lånt fra Sony, da Dali mener, Sony er i særklasse på det punkt (og vi er enige). Dali har dog ikke givet den fuld gas, da producenten mener, at støjreduktion kan ødelægge noget af musik-oplevelsen. Der er fint med støjreduktion her, men altså ikke så aggressivt som på andre hovedtelefoner.

Åbent lydbillede

Resultatet er på mange måder fremragende. For IO-6 leverer et åbent og artikuleret lydbillede, hvor der som lovet ikke er tonet ned for øvre mellemtone, som mange gør. Der er heller ikke en kunstig bas, der kan tilføre lidt varme til streamingtjenester eller optagelser med ringe lyd.

Sæt derimod en god optagelse på, så hører du straks, at en gennemsigtighed og ikke mindst en detaljering og nærvær i mellemtonen, som er betagende. Der er fint med dynamik og et lydbillede, som bliver bedre, jo mere du lytter. Samlet set en anbefaling til den danske hovedtelefon.