DIR-1960 performer som ventet for en router i AC1900-klassen og kører hurtigt på korte afstande. Over længere afstande falder to af vores klienter noget i hastighed, hvad der ser ud til at skyldes problemer med at skifte fra 5 GHz til 2,4 GHz-frekvensbåndet, når radiosignalet falder i styrke. Dette bør kunne fixes med en kommende softwareopgradering.
Routerens avancerede sikkerhedsfunktioner er samlet i den separate app D-Link defend, som er på engelsk og ligner godt tidsfordriv for en entusiastisk ejer. Som udgangspunkt bliver man præsenteret for en liste over hjemmets opkoblede enheder. Her vælger man, hvilke enheder der skal identificeres på Wi-Fi-netværket, og hvordan de skal beskyttes. Blandt de nærmest utallige andre muligheder kan nævnes, at man kan bestemme, hvilke enheder der skal være aktive og ”mørklægge” hele det opkoblede hus med en Away Mode.
Summary
»D-Link DIR-1960 er en kompakt og prisvenlig router, som kan blive mere end gratis, hvis man udnytter muligheden for at installere McAfee LiveSafe antivirus-software på en hel families enheder. Endnu et plus er Smart Mesh som kan gøre routeren til basestation i et mesh-system.«
Pris: 1399 kr.
Produkttype: Dual-Band Wi-Fi-router med Smart Mesh-teknologi
Processor: MTK 7621 880 MHz Dual-Core processor
Hukommelse: 128 MB FLASH, 256 MB RAM
Båndbredde: Op til 1,9 Gbps (600 Mbps + 1,3 Gbps)
Frekvensbånd: 2,4 GHz, 5 GHz, 802.11ac + gæstenetværk
Antenner: 4 eksterne Dual-Band
Porte: 1 Gbps WAN; 4 x 1 Gbps LAN, USB 3.0
Fungerer med: Amazon Alexa, Google Assistant
Mål (B x H x D): 223 x 65 x 177 mm
Vægt: 593 g
Energiforbrug (uden trafik/speedtest): 6,6/6,8 W