D-Link DCS-8000LH [TEST]: God overvågning til billige penge

D-Link DCS-8000LH [TEST]: God overvågning til billige penge

Share

Markedet bugner af overvågningskameraer, spækket med smarte funktioner og avanceret billedteknologi, men er det basal og effektiv overvågning, du er ude efter, er der ingen grund til til at spendere tusindvis af kroner på et kamera. Du får faktisk alt det vigtigste i det lille DCS-8000LH, som koster en brøkdel af de fleste andre kameraer

Det kan streame live til din mobil, optage video og billeder samt give alarm på din smartphone, når der registreres lyd og bevægelser i lokalet. Billedopløsningen er ikke skyhøj, men 720p er fint i de fleste tilfælde og vigtigere er det, at kameraet har nattesyn, så det kan filme, hvad der foregår, selvom der er bælgmørkt i lokalet. Modsat mange dyrere modeller kan det hverken lagre optagelser internt eller i skyen.

Se også:  Overvågningskameraer [STORTEST]: Små brødre ser dig

Kameraet gemmer det i stedet på din smartphone, men det kan på sin vis være ligeså godt, da din smartphone sikkert alligevel er forbundet til en sky-tjeneste, hvor det automatisk laver backup af billeder. Dog betyder det, at der ikke automatisk gemmes snapshots, når der registreres aktivitet, og det er vel nok det største minus.

For hvis du ikke lige har mobilen ved hånden eller hændelsen sker, mens du sover, så opsnapper du måske ikke alarmen i tide og kan nå at klikke ind på kameraet for at optage, hvad der sker. Og dermed ryger muligheden for at skaffe afgørende dokumentation til politiet. Det er dog også det eneste, vi har at komme efter, for ellers er kameraet ret perfekt, ikke mindst i kraft af sit kompakte design, som gør det nemt at placere overalt samt den nemme installation og den rigtig gode pris.

Se også:  Netgear Arlo Pro 2 [TEST]: Kabelfri overvågning – nu i 3. generation

D-Link DCS-8000LH

Sammenfatning

Pris: 549 kroner

4
Del denne