Home » Router » D-Link AC1200 COVR-1102 [TEST]: Sæt mesh sammen på kryds og tværs
D-Link AC1200 COVR-1102 [TEST]: Sæt mesh sammen på kryds og tværs

D-Link AC1200 COVR-1102 [TEST]: Sæt mesh sammen på kryds og tværs

Share

D-Link går nu all-in med EasyMesh, som gør det muligt at opbygge Wi-Fi-systemer baseret på mesh-teknologi – på kryds og tværs af såvel fabrikater som produktfamilier

Lyder det ikke forjættende? EasyMesh er en forholdsvis ny standard, der kan give dig frihed til at konfigurere eller opgradere dit mesh-system med enheder, som du frit kan vælge efter design, pris, features – eller hvad du nu lægger vægt på.

Hidtil har det været sådan, at hvis du har startet på dit Wi-Fi mesh-system med for eksempel to enheder fra D-Link, har du været tvunget til at fortsætte med enheder fra dette fabrikat. Andre mærker kan være endnu sværere at håndtere, fordi de bygger på både almindelige og ”Pro”-produktfamilier, som ikke uden videre kan mixes og matches.

Organisationen bag Wi-Fi-standarderne, Wi-Fi Alliance, har skabt EasyMesh til at løse disse og flere udfordringer. Desuden rummer den nye standard flere værktøjer til at lette opsætningen af enheder og udnytte deres kapacitet bedst muligt.

Se også:  Googles nye Wi-Fi-system har stemmestyring og musikhøjttaler
Pærenemt at komme i gang

Her tester vi D-Link COVR-1102 mesh-system, som foreløbig er det eneste på det danske marked med EasyMesh-teknologi. På CES-udstillingen i januar annoncerede D-Link 11 andre routere og mesh-løsninger, som skal komme på markedet i løbet af 2020.

Sådan en ambitiøs satsning er D-Link i øjeblikket alene om.

COVR-1102 er et af de enkleste mesh-systemer, vi har haft fornøjelsen af at få op at køre.
De to små og lette (202 g) en-heder er identiske og er forprogrammerede fra fabrikken. Så når man har fået den første enhed på nettet og navngivet den, skal man blot finde en brugbar placering til den anden og sætte den til en stikkontakt.

Hvis man vil udbygge dette lille system med en eller flere enheder, får man god hjælp af appen D-LINK WI-FI. I produktets størrelses- og prisklasse er udstyrslisten kort. Der er to RJ45-porte på hver enhed, og især hvis den ene skal føde et hjemmekontor, vil det være nødvendigt at investere i en switch for at få tilslutninger til flere kablede produkter.

Menuerne i den overskuelige og glimrende oversatte app dækker selvfølgelig ikke behovet hos gamere og andre nørder. Andre, nogenlunde almindelige brugere, vil finde rigeligt at hygge sig med, heriblandt et gæstenetværk, så man kan give fremmede trådløs internet-adgang uden at afsløre sin egen adgangskode.

TAGS
D-Link
mesh-router
router
Wi-Fi

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S