Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gratis online cyber security-kursus

F-Secure og Helsinki Universitet følger op på sidste års succes og relancerer deres online cybersecurity-kursus.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Cyber Security Base with F-Secure, en online kursusserie udviklet af Helsinki Universitet og F-Secure, er tilbage. Over 50.000 mennesker fra USA, Finland, Storbritannien og flere andre lande deltog i sidste års kurser, hvilket har fået F-Secure og universitetet til at udbyde kurset igen.

Cyber Security Base with F-Secure er et såkaldt massive open online course (MOOC) udviklet af Helsinki Universitet og F-Secure. Kurset er designet, så man sikrer sig, at deltagerne får lært de rette værktøjer, så de kan forfølge en karriere i cybersecurity-branchen - en branche, der over hele verden oplever mangel på kvalificerede medarbejdere. En nyligt udgivet report vurderede, at der vil være 3,5 millioner ledige stillinger i cybersecurity-branchen i 2021.

Mere talent i branchen

F-Secures CEO, Samu Konttinen, siger, at manglen på medarbejdere er noget, der burde være et større fokus hos flere, hvis man ser på vigtigheden af cybersecurity i den moderne verden, og derfor ser han kurset som et godt skridt mod en løsning på problemet.

“Situationer som WannaCry-udbruddet og kæmpestore datalæk understreger virkelig, hvor meget, der er på spil, når vi taler om cybersecurity. Og mens angreb som disse driver efterspørgslen for cybersecurity endnu højere op, så bliver der ikke uddannet nok til at udfylde de nødvendige stillinger,” siger Konttinen.

“Uddannelse inden for cybersecurity er en vigtig del af missionen om at tackle manglen på talent i branchen, og det er en virkelig god mulighed for studerende, så vi er glade for at kunne bære en del af ansvaret ved igen at tilbyde kurset.

Klædt på til tidens cybertrusler

Kurset sigter mod at levere højkvalitetsundervisning ved at kombinere F-Secure og Helsinki Universitets Afdeling for Computervidenskabs viden og ekspertise inden for cybersecurity og dermed levere en lettilgængelig serie af online kurser.

Kurset dækker en lang række emner, som deltagerne skal forstå, hvis de skal varetage entry-level stillinger inden for cybersecurity. Det inkluderer også øvelser såsom capture the flag-lignende hackingopgaver, der skal få de studerende til at lære at bruge deres viden og evner i praksis.

Og selvom kurset beskæftiger sig med komplekse emner, så er det designet til at være tilgængeligt for enhver, der ønsker at lære mere om cybersecurity. Der er intet krav om betaling eller forudgående uddannelse, så alle med en basal forståelse af kodning, computernetværk og infosecurity kan deltage.

Stor interesse

Sidste års kursus tiltrak opmærksomheden fra mere end 50.000 mennesker med næsten 5.000, der færdiggjorde opgaverne og over 1.000, der færdiggjorde samtlige dele af kurset. På baggrund af den store interesse er Professor Sasu Tarkoma, leder af afdelingen for computervidenskab på Helsinki Universitet, overbevist om, at det at udbyde online undervisning af en høj kvalitet er en effektiv måde at tiltrække potentielle cybersecurity-eksperter på.

“At have mere end 50.000 interesserede folk fra hele verden sidste år var virkelig spændende, og det viser om noget, hvor stor efterspørgsel, der er på uddannelse inden for cybersecurity, og derudover kan vi se, hvordan man også kan bruge denne type MOOC til at efterkomme denne efterspørgsel,” siger Tarkoma. “Cybersecurity er et emne, som de studerende virkelig kan være passionerede omkring, og nu om dage kan man bruge evnerne i mange forskellige brancher, hvilket blot understreger relevansen af et kursus som dette. Dette kursus handler om at hjælpe studerende finde ind til denne passion og også om at forberede dem på en lovende karriere.”

Cyber Security Base with F-Secure begynder 31. oktober 2017. Ønsker man at deltage kan man skrive sig op til kursets mailingliste for at modtage opdateringer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere