Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kriminelle misbruger din computer, mens du er på ferie

It-kriminelle har fundet en ny indbringende indtægtskilde. I al hemmelighed overtager de din computer og bruger den til at producere Bitcoins på.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis din pc føles langsommere eller varmere end normalt, eller hvis blæseren på dit 3D-grafikkort pludselig begynder at køre af sig selv, så kan det være fordi en hacker har overtaget din computer.

”Sidste år var Danmark og resten af verden voldsomt plaget af ransomware-angreb, da det var en rigtig god forretningsmodel for de kriminelle. Men i takt med at både forbrugere og virksomheder er blevet bedre til at beskytte sig mod dette, har hackerne skiftet taktik. Nu handler det i høj grad om crypto mining,” udtaler Bjørn Borre, direktør for forretning og medlemsservice i IT-Branchen.

Seneste KSN rapport viser da også et kraftigt skifte i hackernes strategi. Mens antallet af ransomware-angreb er faldet med 30%, er antallet af crypto mining angreb samtidig steget med 44,5%, og man har nu registreret over 2,7 mio. mennesker, der har været ramt på bare et år.

Tjener millioner på din computer

Hvor det med ransomware handlede om tydeligt at gøre opmærksom på, at ens computer var overtaget og spærret af hackerne, så man betalte en løsesum for at få den åbnet igen, så forsøger de kriminelle med crypto mining at holde sig under radaren.

Crypto mining handler for de it-kriminelle om, at de får sneget noget software ind på din computer, så de kan overtage den.

Når det er sket, bruger de efterfølgende din computers regnekraft til at producere Bitcoins, der er en virtuel møntenhed og bl.a. bruges som betalingsmiddel på det sorte net.

Med en pris på omkring 40.000 kr. for bare én Bitcoin, kan det hurtigt blive en indbringende forretning, hvis en hackergruppe lykkedes med at inficere blot nogle tusinde computere, der så kan sættes til at arbejde i døgndrift for dem.

”Jo længere det lykkedes hackerne at bruge din computer i det skjulte, jo flere Bitcoins producerer de. Så de bruger ganske mange kræfter på at holde sig skjulte, hvilket kan gøre det svært at afsløre dem,” fortæller Leif Jensen, direktør for it-sikkerhedsfirmaet Kaspersky Labs kontor i de nordiske og baltiske lande.

Sådan opdager du crypto mining på din computer

Det er ikke kun de store datacentre, server farme eller virksomheder, der bliver ramt. Også mindre virksomheder og private computere bliver inficeret i stor stil – for jo flere computere de it-kriminelle styrer, jo flere Bitcoins får de.

Indikationerne på, om du er blevet inficeret, vil typisk være:

  • Din pc bliver mærkbart langsommere eller varmere end normalt
  • Blæseren på 3D-grafikkortet starter op, selvom du ikke har åbnet en 3D-applikation
  • Belastningen på CPU’en er større end normalt
  • Strømforbruget stiger

”Som udviklingen går nu, er der ingen tvivl om, at alle kan og vil blive ramt af it-kriminalitet på et eller andet tidspunkt. Så det er vigtigt, at man altid holder sit operativsystem og software opdateret, ligesom man skal have installeret et godt antivirus program på sin computer,” siger Leif Jensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere