Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Billig og munter

Crucial 16 GB Ballistix Sport 2400.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Crucials Ballistix Sport quadchannel-sæt var faktisk et af de første sæt, vi fik fat i til den nye ddr4-hukommelsstandard. Det udgjorde et praktisk testmiljø til afprøvning af mange nye processor- og grafikkort. Og hvad angår at få noget for pengene, er det bestemt det bedste i denne stortest. På trods af den ret generiske designstil på radiatoren gør den sorte printplade netop dette ddr4-sæt ideelt til væskekøling. Og selvom man ikke vil kaste sig ud i de vilde bølger for at sænke temperaturen, er den sorte printplade i det mindste stemningsfuld.

Så kommer vi til ydelsen. Dette quadchannel-sæt trækker stort samme mængde strøm som Ballistix Elite, der er dualchannel. Gennemgående ligger benchmarktallene lidt under mange af de andre sæt i denne test, men til dagligdags brug og videorendering kan man være sikker på, at det ikke får nogen større indvirkning på renderingstiderne. Latens i praksis ligger på 12,5 ns, og det er ikke ideelt, men igen må vi konstatere, at man næppe vil få ret meget ud af at betale for et dyrere ram-sæt på dette niveau.