Home » Andet » Crowdfunding: Her får du penge til dine it-drømme
Crowdfunding: Her får du penge til dine it-drømme

Crowdfunding: Her får du penge til dine it-drømme

Share

Har du ideer til spændende it-projekter, men ingen penge? Så er crowdfunding måske løsningen. Det nye begreb kan oversættes til netværksfinansiering, hvor alle kan søge et projekt finansieret ved at overbevise så mange som muligt om, at projektet er en god idé

Du er fuld af gode ideer – og måske er der især en bestemt idé til en ny it-dims eller et nyt koncept inden for computerverdenen, du tror på. Men du har ikke penge til at sætte det i gang, og en tur i banken gav ikke noget at starte op på. Så kan løsningen for dig være crowdfunding, finansiering fra en flok mennesker.

Fænomenet er ikke så nyt i USA, men er næsten lige kommet til Danmark. I praksis fungerer det ved, at du klikker dig en på en crowfunding-portal, beskriver dit projekt på portalen, angiver, hvor mange penge du har brug for, og læner dig tilbage og venter. Hvis du er heldig, er der andre, der kan se din idé, og de investerer så i dit projekt.

Med crowfunding tager du med andre ord sagen i din egen hånd og fører en kampagne for at skaffe penge. Du fastsætter selv størrelsen af det beløb, du ønsker at indsamle. Til gengæld er det almindeligt at stille forskellige gaver eller belønninger i udsigt til investorerne – eksempelvis i form af vareprøver, rabat på de færdige produkter eller andet og som oftest i et omfang, der afspejler størrelsen af bidraget. Investorerne er ikke i alle tilfælde af den traditionelle slags, som får medejerskab eller ”return of investment”. De lokkes hyppigt med andre gevinster.

[pt id=’2033562′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Iværksætterens drøm: Donorerne står i kø for at støtte det næste it-projekt.”‘]

Iværksætterens drøm: Donorerne står i kø for at støtte det næste it-projekt.

Det er dog ikke ren velgørenhed fra alle sider. For ”mellemmanden, crowdfunding-portalen, tager sig betalt for sin venlighed ved at tilbageholde en vis procentdel af de indkomne midler, typisk 5-10 procent.

Projekter og ideer af alle slags

Til forskel fra de traditionelle pengerejsningskanaler som banker, risikovillige, private fonde og långivere gør crowdfunding-portaler det muligt for enhver at opnå støtte til hvad som helst, man finder godt, spændende, belønnende eller tiltrængt.

Læsere af Alt om DATA forbinder muligvis først og fremmest crowdfunding med udvikling af prototyper inden for alle mulige slags elektroniske gadgets, iPhone-tilbehør mv. og tænker måske på navnkundige projekter som det berømte Pebbles Smartwatch, der så dagens lys i kraft af crowfunding-støtte.

Men selv om it-relaterede projekter står særlig stærkt i crowdfunding-verdenen, kan der være tale om produktideer af alle slags, også skabende arbejder som bøger, film- og videproduktioner og cd-udgivelser. Der rejses også penge til forskning, udvikling og hjælpearbejde, blogging og start af firmaer.

Ja, selv filantropiske projekter og sociale hjælpeindsamlinger. Man har endda set personlige indsamlinger til eksempelvis medicinsk behandling af pårørende eller for den sags skyld én selv. Dog skal du være voksen (dvs. over 18 år) for at søsætte en crowdfunding-kampagne via de etablere portaler.

To hovedtyper

Der er overordnet set to typer crowdfunding: Den første er indsamlings-baseret. Her forsøger en iværksætter at rejse penge til et projekt, inden det føres ud i livet. Det har den fordel, at iværksætteren måske kan undgå at satse egne midler på projektet eller gøre sig afhængig af sine støtter. Til gengæld forventer bidragsyderne typisk en lille erkendelse for deres donation.

Den anden er mere traditionelt aktie-baseret, hvor iværksætteren tilbyder aktier (dvs. reelt medejerskab) til gengæld for finansiel støtte. Princippet er stort set det samme som ved traditionelt køb af aktier i en virksomhed bortset fra, at crowfinding-aktier normalt ikke er børsnoteret. Aktie-baseret crowfunding kan derfor befordre større bidrag, men bindingen til bidragsyderne er også tilsvarende større.

Der findes også en sjældnere, tredje variant, nemlig lån. Her kan både private og firmaer ønske et beløb, og det er derpå op til villige udlånere at stille pengene til rådighed med forventning, om at de bliver tilbagebetalt med renter. Lånet kan angå hvad som helst fra nye gadgets til betaling af anden gæld.

Den amerikanske crowdfunding-portal Prosper, der arbejder med dette koncept, formidlede for næsten 325 millioner dollar i personlige lån alene i 2012. Ofte vil det være sådan, at en låner, der punktligt overholder sine tilbagebetalingsforpligtelse, kan låne igen til en lavere rente og på den måde måske nå langt under almindelige kreditrenter. Det er dog klogt at sætte sig nøje ind i de forskellige portalers regler og øvrige politik, der kan variere meget.

Vind eller forsvind

Inden for indsamlingsbaseret crowdfunding kan du møde to kategorier: Den første er ”keep-it-all”, forkortet KIA, hvor iværksætteren indkasserer alle de indkomne penge, hvad enten kampagnen når indsamlingsmålet eller ej.

Se også:  Verdens smarteste gadget-taske?

Den anden er all-or-nothing, AON, hvor iværksætteren kun får udbetalt penge, hvis indsamlingsmålet nås. Ellers går pengene tilbage til støtterne, hvilket de jo nok er godt tilfredse med, for et underfinansieret projekt har ringere forudsætninger for at lykkes.

Også bidragsyderne kan også opdeles i to typer. Nemlig de private og de professionelle. Sidstnævnte kalkulerer som regel med at opnå en vis pr-effekt ved at være bidragsydere, da muligheden for store gevinster i form af penge eller færdige ydelser og produkter ikke kan regnes for sikker. Crowdfunding er med andre ord ikke den sikre vej til rigdom for investorerne. Det bygger meget på hjerte og lyst.

Danske portaler

• Booomerang: www.booomerang.dk
• Kickstarter: www.kickstarter.com/denmark

[pt id=’2033563′ size=’large’ link=’file’]

 

Tips og råd til, hvordan du selv samler midler ind til din gode idé

Har du en god it-idé? Så regn med, at arbejdet kun lige skal til at begynde.

En vellykket crowdfunding-kampagne kræver stor indsats. Alene planlægningen af en kampagne kan tage uger eller måneder. Før du kaster dig ud i det, kan det godt betale sig at lave lidt hjemmearbejde og sætte dig godt ind i alle forhold omkring crowfunding-konceptet. Læs om de forskellige platforme på både deres egne websites, og studér kommentarer fra både initiativtagere og støtter. Se, hvilke kampagner de har formidlet, og hvor meget de har indsamlet, og læg mærke til, hvordan projekterne er blevet beskrevet, og hvilke virkemidler der har været brugt i kampagnerne.

Spørg også dig selv ærligt, om du tror, at folk vil synes om dit projekt. Det er en klar forudsætning for en vellykket crowdfunding-kampagne, at dine støtter skal holde af dit projekt og tro på det. Både rationelt og emotionelt. Forvent ikke, at dine støtter ser lige så positivt på projektet, som du måske selv gør. Byg gerne interessegrupper op på forhånd på sociale medier som Facebook, Twitter, Google+, Amino, LinkedIn eller YouTube. Fortæl vidt og bredt og begejstret om dit projekt. Og vær ikke bange for at anmode dine støtter om at sprede det glade budskab.

Det første skridt er at vælge den portal, der skal formidle din indsamling. Dernæst skal du fastsætte det beløb, du vurderer, at du skal bruge for at realisere dit projekt. Så skal du vælge datoer for, hvornår din kampagne skal starte og slutte. Og endelig skal du tage stilling til eventuelle belønninger til dine bidragsydere.

I Danmark findes lige nu to portaler Kickstarter og Booomerang (3 o’er!). Men du kan også vælge portaler, der ikke har dansk domæne, for eksempel Indiegogo, svenske Crowdculture eller FundedByMe, som findes i Norge og Sverige. Der findes cirka 450 crowfunding-portaler i verden.

De fleste portaler forbeholder sig ret til at vurdere projekter, før de offentliggøres på portalen, ligesom alle portaler har deres egne, forskellige regler, som det er klogt at sætte sig ind i.

Beskrivelsen er afgørende

Den absolut vigtigste del af kampagnen er beskrivelsen af dit it-projekt. Den danske portal Booomerang.dk råder til at skrive udførligt, præcist og gerne i et levende sprog, der taler til folks følelser. For alle undersøgelser peger på, at folk oftere donerer penge af følelsesmæssige end af fornuftsbetonede grunde. Vær begejstret, og fortæl det. Men vær også konkret. Hvad er det du vil tilbyde verden? Og hvad kan du stille i udsigt som belønning til dine støtter?

Som regel kan du også illustrere dine ideer med grafik og billeder, der understøtter din beskrivelse. Særlig godt fungerer en video (overvej professionel bistand). Indiegogo påpeger, at videoer under fem minutter er de mest succesrige. I gennemsnit varer professionelle crowfunding-videoer cirka 3,5 minutter.

Så mange skal jeg bruge

Når du har valgt portal og har udfærdiget en perfekt beskrivelse af dit projekt, skal du beslutte størrelsen på det beløb, du vil søge indsamlet. Der er principielt ingen øvre grænse, ligesom der heller ikke er nogen grænse for, hvor meget du kan være heldig at få samlet ind. Det er ikke hensigtsmæssigt at satse på mindre støttebeløb, end du rent faktisk skal bruge. Ting har det med at ændre sig undervejs, og det skal din budgettering og derfor også din crowdfunding-målsætning tage højde for.

[pt id=’2033564′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Mange portaler deler som Indiegogo sine projekter ud på emnekategorier så det bliver mere overskueligt.”‘]

Mange portaler deler som Indiegogo sine projekter ud på emnekategorier, så det bliver mere overskueligt.

Et underfinansieret projekt vil være næsten umuligt at trække i land. På den anden side betaler det sig heller ikke at være grådig. Find en god balance. Eventuelt kan du dele din kampagne op i trin og søge mindre beløb ad gangen, måske til specifikke udgifter.

Det er dog praksis i crowdfunding-verdenen at have sikret sig en smule kapital i forvejen. Enten i form af lån, opsparing eller risikovillig, fri kapital. 20 procent er lige OK, men 30 procent er bedre. Nogle undersøgelser viser faktisk, at kampagner, der på forhånd har nået 30 procent af deres mål, har 90 procent chance for at nå hele vejen.

Se også:  Verdens smarteste gadget-taske?

Psykologisk vil folk nemlig hellere satse på et lovende projekt med kurs mod succes end det modsatte. Hvis du har valgt en AON-portal, hvor projektet kun sættes i gang ved fuld finansiering, skal du regne med, at din kampagne i værste fald kan indbringe nul. Men en undersøgelse viser, at af 22.875 kampagner med et finansielt mål mellem 5000 og 200.000 dollar, var det AON-kampagner, der både omfattede de største beløb og også klarede sig bedst

[pt id=’2033565′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Forskere fra MIT Labs rejste 100.000 dollar så de kunne bygge 3D-printeren Form1 som laver tøj.”‘]

Forskere fra MIT Labs rejste 100.000 dollar, så de kunne bygge 3D-printeren Form1, som laver tøj.

Erfaringer fra udenlandske crowdfunding-sites viser, at den bedste løbetid for en kampagne er cirka 70 dage. Du skal regne med, at det tager tid at aktivere dine netværk og motivere nye potentielle støtter, og du har brug for al den hjælp, du kan netværke dig til. Du skal også tage højde for den tid, som det måske tager portalen at godkende dit projekt til offentliggørelse.

Den rette belønning

Indiegogo vurderer, at cirka 15 procent af alle kampagner omfatter særligt ihærdige støtter, der tiltrækker bidragsydere fra egne netværk. Det kan godt betale sig at stille sine potentielle bidragsydere kontante belønninger i udsigt og gerne i forhold til deres støtte. De fleste almindelige crowdfunding-kampagner er dog indsamlingskampagner og giver normalt ikke ejerskab til dit projekt endsige afkast eller rente.

Er der tale om en AON-portal, får alle bidragsydere godt nok pengene retur, hvis projektet ikke når i mål, men det er stadig en tillidserklæring at give penge på tro og formodning. Ser noget ud til at trække ud eller ligefrem gå galt, så fortæl det omgående på dit kampagne-site.

Med ærlighed kommer du længst og kan redde et ellers forlistruet og eller forsinket projekt. Den dag kampagnen er slut, ved du, om den har været en succes. Og har du nået målet, forventer dine støtter nu at få deres belønning. Derfor gælder det altid om at få afsluttet projektet ordentligt, og få sendt de belønninger ud, som du har stillet i udsigt.

Selv om du har meget at vinde og mindre at tabe, har medaljen en bagside. For hvis din kampagne mislykkes, og hvis du ikke formår at skabe tilstrækkelig opmærksomhed og interesse, vil du få vanskeligere ved at markedsføre dig selv og dine eventuelle projekter næste gang. Og flere fejlslagne projekter vil dræne publikum for lyst til overhovedet at overveje dine kampagner igen.

Det er ikke nok, at din kampagne når målet. Dine støtter forventer også, at dit projekt når i mål og bliver en succes. Ellers kan du godt regne med at sidde tilbage med en masse skuffede bidragsydere, som måske vil rejse krav om at få pengene tilbage uden om crowdfunding-portalen. Bidragsyderne har jo reelt heller ingen garanti for, at midlerne bruges på den rigtige måde for slet ikke at tale om misbrug.

Crowdfunding er et game med høj personlig indsats. Hvis du ikke mener, at du er klar til at få rykket dine grænser eller kan klare et par søvnløse nætter, er crowfunding muligvis ikke sagen for dig. Men er du villig, beredt, arbejdsom og tålmodig kan gevinsten være stor.

I 2013 formidlede crowdfunding-portaler over én million forskellige projekter og omsatte på verdensplan for 5,1 milliader dollar. Alene i marts 2014 blev der søsat 442 kampagner om dagen og rejst over 60.000 dollar i timen. Det indtil videre højeste beløb, der til dato er blevet rejst via crowfunding, er sandsynligvis 56 millioner dollar rejst med hjælp fra 600.000 bidragydere til onlinevideospillet Star Citizen, et rumspil, der kombinerer handel og krig.

Det mest opsigtsvækkende crowdfundig-projekt til dato er Pebble Watch. Ideen blev lanceret på portalen Kickstarter som et relativ enkelt, billigt og praktisk grundprodukt baseret på apps-funktioner (hvilket også bidrog til at gøre apps-udviklere interesserede).

Pebble lagde en beskrivelse og en beskrivende video ud på portalen og satte et beløb på 100.000 dollar som mål. Et bidrag på over 100 dollar sikrede bidragyderen et eksemplar af det færdigudviklede ur. Gav man over 10.000 dollar, fik man 100 ure!

[pt id=’2033566′ size=’large’ link=’file’]

 

Det var knald eller fald, for kom beløbet ikke ind, blev projektet skrinlagt. Men succesen var overvældende. Pebble hentede hele 10 millioner dollar ind på kampagnen, og Pebble Watch er i dag et anerkendt smartwatch på verdensmarkedet.

Kan nogen stjæle din it-idé? Ja, i princippet kan alle kopiere projekter, der ligger frit tilgængelige på en crowdfunding-portal. Portalerne beskytter ikke iværksætterne mod andres misbrug af de oplysninger, iværksætterne selv giver som led i præsentation af deres projekter. I stedet anbefaler man at søge patent, mønsterbeskyttelse, copyright eller andet forud for kampagnen.


TAGS
crowdfunding

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S