Home » Spil » Udlev din indre Cristiano Ronaldo i nyt gratis mobilspil
Udlev din indre Cristiano Ronaldo i nyt gratis mobilspil

Udlev din indre Cristiano Ronaldo i nyt gratis mobilspil

Share

Oplev hvordan det er at score mål som Cristiano Ronaldo i Kick’n’Run, der lader fans komme helt tæt på fodbold-stjernen

Cristiano Ronaldo er blevet kåret til den bedste fodboldspiller i verden, han har domineret de internationale fodboldturneringer kronet med hans tredje Champions League titel tilbage i maj og er blevet til et af vor tids største kultur-ikoner globalt. Nu er turen kommet til mobilspil med det helt nye Cristiano Ronaldo: Kick’n’Run. Mobilspiludvikleren Hugo Games meddelte i dag, at spillet er klar til at blive downloaded fra Google Play og i Apples App Store – helt gratis.

Cristiano Ronaldo: Kick’n’Run lader fans træde helt ned i legendens fodboldstøvler og opleve, hvordan det føles at score mål som selveste Cristiano Ronaldo. Her tæller hurtighed, teknik og præcision. Undvig modstandernes tacklinger og scor masser af mål, imens du løber dig hele vejen til toppen af ranglisterne.

”Cristiano Ronaldo er kendt som en af verdens bedste fodboldspillere. Hans stil og flair har været med til at skabe et spændende og nyt spilkoncept,” siger Henrik Kølle, administrerende direktør for Hugo Games A/S.

Se også:  De bedste produkter til sommerens sport - del 2

”I Cristiano Ronaldo: Kick’n’Run kan fans få lov til at træde direkte ned i Ronaldo støvler. I bedste Ronaldo stil gælder det om at konkurrere mod spillere fra hele verden, mens man stræber efter at være den bedste. Det er en fornøjelse at kunne lancere dette spil samme dag EM i fodbold 2016 sparkes i gang – og vi er særligt glade for, at Ronaldo som en del af vores aftale vil synliggøre vores spil på de sociale medier – både under og efter EM. Cristiano har i dag mere end 200 millioner følgere” fortsætter Henrik Kølle.

Ronaldo: Kick’n’Run byder på:

Spændende gameplay: Det er selvfølgelig glimrende at være en holdspiller, men enhver angriber ved, at det kræver evner som Ronaldo at score det afgørende mål. Så vær klar til at spæne frem over banen i fuld fart, alt imens du prøver at positionere dig helt rigtigt til det geniale spark!

Se også:  Kunstig intelligens er fremtidens største sportsstjerne

Det er ikke nok at kunne løbe og skyde bolden på mål, hvis du ikke kan undvige de svære tacklinger fra modstanderholdets forsvarsspillere. Vær derfor hurtig og beslutsom, når du smutter uden om de angribende modstandere og vær hele tiden fokuseret på målet.

Turneringer: Slå dig sammen med dine venner fra hele verden, så I sammen kan konkurrere om at blive det bedste hold i de spændende turneringer. Scor flest point, så du kan bevise over for dit hold og resten af verden, at du er holdets vigtigste spiller.

Se godt ud på grønsværen: Hvis du er en sand fan af Cristiano Ronaldo, er du nok klar over, at han altid gerne vil tage sig godt ud – ikke mindst på banen. Du kan vælge beklædning fra det fantastiske udvalg af originalt tøj fra Nike, så du altid ser lige så skarp ud som Cristiano selv!

Download spillet fra Apple App Store eller Google Play.


TAGS
EM
Fodbold
mobilspil
sport

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S