Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Creative BT-W4: Få stærk Bluetooth-forbindelse i hvad som helst

BT-W4 er en lille dongle med nyeste Bluetooth-teknologi samt codecs til højkvalitets-streaming og en lille trådløs mikrofon som tilbehør. Den gør det muligt at tilslutte dit yndlings Bluetooth-headset til konsoller eller andre enheder med behov for stabil trådløs forbindelse.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er ikke sådan lige at hive trådløs lyd ud af nyere konsoller. Med BT-W4 har Creative løst problemet. Den lille smarte dongle gør det muligt at koble hvilken som helst hovedtelefon eller højttaler med Bluetooth til en PS4, PS5 eller Nintendo Switch.

Sæt den lille dongle i en af konsollens USB-porte, så kan der oprettes Bluetooth-forbindelse. Den har USB-C sti og kommer med USB-A-adapter. Der følger også en lille minijack-mikrofon med, som kan sluttes i en controller, således at du kan udnytte chatfunktionen, når du gamer.

Streaming i høj kvalitet

BT-W4 kan også anvendes på en pc eller en Mac for at opgradere den eksisterende forbindelse. Windows-pc’er er berygtede for ringe Bluetooth-implementering. Med BT-W4 er du sikret stabil forbindelse.

Donglen anvender Bluetooth 5.2 og du får glæde af codecs som aptX, aptX Adaptive og SBC, så du kan lytte til musik i høj opløsning (op til 24-bit / 48 Khz).

Der er også HFP-tilstand til håndfrie opkald.

Op til 4 enheder kan tilsluttes samtidig, og man skifter nemt mellem dem via en lille knap i enden af enheden.

Den forholdsvis billige BT-W4 kan således i mange tilfælde udgøre en rigtig nytte opgradering.

Samlet vurdering: 5/6 stjerner, anbefaler

Pris: 405 kroner