Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

COVID-19 har medført en 5 procent stigning i varmeforbruget

En ny undersøgelse fra tado° viser, at danskerne i dagtimerne havde et varmeforbrug, der var 5% højere denne vinter i sammenhold med forrige vinter. Trods økonomiske og miljømæssige besparelser grundet mindre transport, så er energiregningen i hjemmet steget, eftersom varmeforbruget er steget.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Undersøgelsen, der er baseret på data fra cirka 8.000 danske husstande og 300.000 europæiske husstande, viser, at husstande i Italien og Spanien har oplevet den største stigning i varmeforbruget, mens Danmark og Sverige ligger laveste. Stigningen ses på trods af, at temperaturerne gennemsnitligt var 0,6 °C varmere end den forrige vinter i Europa.

I Danmark og resten af Europa står opvarmning og nedkøling af bygninger og industri for halvdelen af det danske og europæiske energiforbrug, hvilket gør det til den største sektor foran både transport og elektricitet, når det gælder slutbrugerens energi.

Hjemmearbejde giver større varmeforbrug

Opvarmning og varmt vand udgør tilsammen cirka tre fjerdedele af en husstands energiforbrug, og to tredjedele af den energi der bruges til opvarmning, nedkøling og varmt vand i beboelsesejendomme kommer fortsat fra fossile brændstoffer.

”I løbet af det seneste år har vi set et massivt skifte fra kontorarbejde til hjemmearbejde, og det har en betydelig indflydelse på udgifterne til opvarmning og varmt vand”, siger Christian Deilmann, der er medstifter og produktchef hos tado°. ”Den gode nyhed er, at der findes teknologier, som forbedrer engergieffektiviteten i hjemmet. Det sparer folk for penge, samtidig med at hjemmet bevarer en behagelig og varm temperatur”.

Der er mange kosteffektive måder, hvorpå man kan spare penge på opvarmning og varmt vand. Ved at skrue termostaterne ned med en grad, kan man spare omkring 500 kroner om året i en gennemsnitlig familie, og det gode er, at besparelserne ikke sker på bekostning af komforten.

Ydermere kan du opnå besparelser ved kun at opvarme boligen og vandet, når det er nødvendigt. Ved at skifte til en intelligent termostat kan du sikre dig, at dit hjem og de forskellige rum kun opvarmes, når der er nogen hjemme, og når rummene er i brug. Endelig kan du opnå besparelser, fordi termostaterne tilpasser sig til vejret udenfor, og hvis du fx åbner et vindue. Undersøgelser viser, at det kan give besparelser på din varmeregning på op til 31%, helt uden at hjemmets beboere må give afkald på følelsen af komfort.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere