Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Corsair Vengeance 1300

Audiofil kvalitet er en dristig påstand, men disse prisbillige hovedtelefoner leverer varen.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Corsair sigter højt ved at love ”audiofil kvalitet” med et relativt billigt sæt hovedtelefoner. Der er installeret 50 mm-drivere for at undgå forvrængning og håndtere buldrende lavfrekvente lyde, og øreskålene og hovedbøjlen er godt polstrede, så hovedet overlever maratonsessioner. Kan Vengeance 1300 virkelig levere alt det, de lover?

Lad os lægge ud med at sige, at brug af begrebet ”audiofil kvalitet” er en fejltagelse. Den nederste del af spektret er for overdrevet, og de kan aldrig give bedre klarhed og ægte frekvensrespons end Audio-Technicas ATH-M50, selv ikke med de lidt større 50 mm-drivere. Når det er sagt, hørte vi ingen forvrængning, selv ikke ved farlige lydniveauer.

Baggrundsstøjen er væk, så snart du tager hovedtelefonerne på, og det er glimrende, hvis du vil have stor fordybelse eller spille tæt på en byggeplads.
Hvis du har et 3D-lydkort, giver Vengeance 1300 Creatives dyrere Sound Blaster Omega konkurrence i opløbet om lyden. De tunge skumpuder udelukker baggrundsstøj, men efter en halv times brug begynder Vengeance 1300 at føles ubekvem.

Ikke desto mindre er Cors-airs lillebror-hovedtelefoner stort set creme de la creme i rækken af enheder under 600 kroner. De, der vil spare endnu mere, kan få deres grundlæggende behov dækket af Sonys DR-GA100, men de går glip af Vengeance 1300’s strålende støjdæmpning og fortræffelige lyd.

Komfort bliver lidt af et problem efter en time, og det er nok til at få en til at se sig om andre steder, men hovedtelefoner med en balance mellem lydkvalitet og komfort er sjældne, og de, der klarer det til under 600 kroner, er endnu mere sjældne. Vengeance 1300 rammer en god balance, som prisen fremhæver yderligere.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Specifikationer:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs indledningen her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs de andre test her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]