Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Corsair Nova V64 64GB

Ved første øjekast slår Corsairs’ seneste drev alle de andre. Ydelsen er i top, det understøtter TRIM og så har det en yderst rimelig pris.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvad er dine minimumskrav til et ssd-drev? Vores er for det første et controllerchipsæt, der ikke blot leverer god ydelse, men som bliver ved med at gøre det længere end et par uger.

Dernæst vil vi have plads nok til vores foretrukne operativsystem og applikationer. Vi vil bestemt ikke skulle dynge applikationsinstallationer over på et sekundært drev. Endelig vil vi helst ikke skulle sælge bedstemor til limfabrikken for at kunne betale det.

Ved første øjekast slår Corsairs’ seneste billige drev alle de andre. Det bliver styret af den velkendte Indilinx Barefoot-controller. Det er måske ikke byens hurtigste ssd-chip, men takket være hyppige firmwarejusteringer er det nu en meget driftsikker spiller.

Faktisk slår Nova V64 enhver i vores fildekomprimeringstest. Bevares, forskellen er så lille, at den kan siges at falde inden for fejlmargenen. Nova 64 er nok ikke det hurtigste drev her, objektivt set. Det halter en del bagefter på både sekventiel læsning og vilkårlig 4k-ydelse.

Men når det gælder ydelsen i den virkelige verden, halter det bestemt ikke. Den subjektive brugeroplevelse er oppe at ringe med de bedste. Det har også support af den vigtige TRIM-kommando plus et renseværktøj, som man kan bruge til manuelt at gøre rent på drevet.

Rimelig pris

Til en pris på 1.000 kroner er Nova 64V konkurrencedygtigt, hvis ikke påfaldende billigt for et ssd-drev på 64GB. Bedstemor kan se frem til et langt otium. Så har vi kun en bekymring tilbage, nemlig drevets kapacitet. Er 59,5GM formateret plads virkelig nok?