Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Corsair H60i V2: God køler til en rimelig pris

Mens Corsair H100i gør meget ud af softwarekontrol og RGB-lys, holder H60i sig til det enkle. Denne 120 mm-køler kører direkte fra bundkortets ventilatorheadere og har ingen form for belysning.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det monteringssystem, der er brugt her, er kompatibelt med alt andet end Threadripper-cpu’er. Det er enkelt: Det bruger et af to monteringsstykker, der bliver magnetisk fastholdt til blokken. AMD-udgaven bruger blot AMD-monteringen på bundkortet, og der er derfor ingen grund til at anbringe en basisplade bagpå. Intel-versionen kræver derimod, at man monterer en bagplade, men det er nemt nok, og det kræver hverken rå vold eller en ekstra hånd.

H60 V2 ligger omtrent midt i gruppen af 120 mm-kølere. Den ligger foran CoolerMaster MasterLiquid Lite 120, men er et par grader bagefter be quiet! Silent Loop 120, og det kan ikke undre, når man tager dens design med én ventilator i betragtning.

Det samme gælder støjniveauerne: Den lyder lidt højere end CoolerMaster, men er mere stille end Silent Loop, i hvert fald i standardtilstand. I stilletilstand lyder den en anelse højere, men den holder sig dog under 34 dB. Derfor fremstår H60i ikke som et brag af et tilbud, men det er en ganske god løsning til en rimelig pris.