Sundhed.dk har i løbet af de seneste uger arbejdet intenst på at opgradere systemet, så det er klar til at modtage de mange ekstra besøgende, som forventes, når coronapasset skal bruges til at give adgang til fx frisøren. Helt konkret er kapaciteten i løbet af de sidste 14 dage mere end firedoblet. Alligevel sender sundhed.dk en opfordring til danskerne om at følge nogle råd, der skal lette presset på systemerne:
”Vi er glade for at levere den løsning, som bidrager til den gradvise genåbning af Danmark. Vi har knoklet på højtryk den seneste tid. Så det er dejligt at kunne sige, at vi er klar til start,” siger Morten Elbæk Petersen, direktør for sundhed.dk.
”Jeg vil dog samtidig også sige, at man i perioder skal forvente ventetid og kø, da vi forudser et stort pres på systemet. Men hvis man følger vores tre råd, så burde vi kunne komme rigtig godt i gang, så Danmark stille og roligt bevæger sig mod en mere normal hverdag med coronapas.”
Når systemer bliver pressede, bliver de også ofte lidt langsommere. Det kan også være tilfældet med hjemmeside og app, hvis mange logger på samtidigt.
Derfor opfordrer sundhed.dk alle til at følge de tre råd og væbne sig med tålmodighed.
”Vi går for alvor i luften i dag. Men arbejdet fortsætter. Vi arbejder hele tiden på at forbedre og opgradere vores systemer og sørge for en fortsat høj sikkerhed, så alle kan se deres resultater hurtigst muligt,” siger Morten Elbæk Petersen.
Der findes flere måder at fremvise gyldigt coronapas. Alle muligheder findes i appen MinSundhed eller på sundhed.dk:
Se desuden vejledningen fra Sundhedsministeriet: https://coronasmitte.dk/raad-og-regler/coronapas