Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Corona sætter jobbet på distance – firma lukker kontoret

Corona og det teknologiske niveau i Danmark går sammen om at skabe en anderledes livsform på jobbet, viser undersøgelse. Dansk firma går så vidt som at flytte alle medarbejderne hjem.

Af Peter Møller Christensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Uanset, hvor længe coronakrisen kommer til at vare, har krisen på kort tid sat spor i de flestes arbejdsliv. Det gælder især for de mange, som tilbringer en stor del af arbejdstiden på et kontor, og dermed også ved et skrivebord med en pc foran sig.

Den kendsgerning, at de fleste arbejdstagere med mulighed for det i stort omfang har arbejdet hjemmefra under coronakrisens første nedlukningsbølge, har allerede banet vej for et nyt syn på arbejdslivet. Den midlertidige nødsituation har fået mange både virksomheder og ansatte til at få øjnene op for, at der kan være store fordele ved at arbejde hjemmefra i langt større omfang, end hvad der ellers har været normen, før coronapandemien gjorde sit indtog.

Vi har sågar fundet et firma, der lukker kontoret helt og flytter medarbejderne hjem – det vender vi tilbage til. Men for mange andre virksomheder har coronatiden også konsekvenser, som vil række langt ind i fremtiden.

Ny forskning løfter sløret

Hvordan arbejdslivet rent faktisk har ændret sig under coronakrisen, er allerede blevet videnskabeligt dokumenteret i form af et meget hurtigt igangsat forskningsprojekt. 

Aalborg Universitet og konsulentvirksomheden Discus er med økonomisk støtte fra Nordeas pensions- og livsforsikringsselskab Velliv i fuld gang med et projekt, der har
fået titlen ”Nedlukningen – Corona-krisen,
arbejdslivet og den mentale sundhed”. 

Ud over udearbejdende som for eksempel sygeplejersker og hjemsendte fra blandt andet restaurationsbranchen fokuserer forskningsprojektets første delrapport på hjemme-arbejdende – skolelærere og ansatte i liberale erhverv, herunder advokatbranchen, revisorer og ejendomsmæglere mv.

For de liberale erhvervs – og dermed kontoransattes – vedkommende er det bemærkelsesværdigt, at alle de adspurgte har valgt at følge anbefalingerne og arbejde hjemmefra, selv om regering og sundhedsmyndigheder ikke har stillet krav om det.

Børn og hjemmekontor

Undersøgelsen viser også, at selv efter den første gradvise genåbning af samfundet, er de fleste i denne kategori kun langsomt vendt tilbage til deres fysiske kontorer, og har dermed arbejdet videre i en kombination af distancearbejde og arbejde på virksomhedens kontor.

Rapporten fra Aalborg Universitet og Discus beskriver også, hvordan alle de interviewede i liberale erhverv var godt forberedt på at arbejde hjemmefra, da de i større eller mindre omfang allerede gjorde det for på den måde at kunne tilrettelægge deres hverdag bedre. Samtidig svarer de, at de har oplevet det mindre svært end forventet helt at flytte arbejdet hjem.

Thomas Bredgaard, professor ved Aalborg Universitet og en af bidragyderne til forskningsprojektet kan allerede nu se en række indikationer på, at coronakrisen vil sætte sig permanente spor, når det gælder arbejdslivet.

”Vores undersøgelse bekræfter, det, der også har været fremme i den offentlige debat om, at der formentlig vil blive mere hjemmearbejde fremover. Ikke mindst fordi der blandt lønmodtagerne vil være et større ønske om at kunne arbejde mere hjemmefra,” siger han.

Corona har været triggeren til, at Acadal går over til hjemmekontorer, forklarer administrerende direktør Morten Dalum.

Han tilskriver et forventet ønske om mere hjemmearbejde, at mange lønmodtagere generelt har positive erfaringer med deres forandrede arbejdssituation.

Thomas Bredgaard peger dog på, at selv om det for de hjemmearbejdendes vedkommende ikke har været vanskeligt at flytte selve arbejdsfunktionerne hjem, har en del i denne gruppe været mødt af andre udfordringer ved at skulle kombinere hjem med arbejde.

Det gælder især den gruppe, som har mindre børn, og for hvem det har været en udfordring at få skabt en fornuftig balance mellem børnepasning og arbejde.

”Men hvis vi tager den del ud af ligningen, som handler om, at nogle lønmodtagere har været tvunget til at passe deres mindre børn hjemme sideløbende med deres arbejde, så har de fleste haft positive erfaringer med hjemmearbejde. Mange har oplevet, at de har fået en større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af deres arbejde. Og mange svarer faktisk også, at de har arbejdet mere end de normalt gør, netop fordi de har kunnet tilrettelægge deres arbejde mere fleksibelt,” siger han.

Thomas Bredgaard har gennem undersøgelsen også fået et tydeligt indtryk af, at arbejdsgivere i liberale erhverv er blevet mere positivt stemt over for hjemmearbejde.

”Nogle har nok været lidt skeptiske over for hvor meget, deres medarbejdere egentlig arbejdede, når de var hjemme. Men disse arbejdsgivere har fået øjnene op for, at de har nogle pligtopfyldende og loyale medarbejdere, som passer deres arbejde,” vurderer han.

Thomas Bredgaard peger dog på, at der vil være nogle udfordringer med arbejdsmiljø og ergonomi, hvis hjemmearbejde bliver mere permanent.

Teknologisk er der dog sjældent problemer. Flere og flere funktioner rykker i skyen, medarbejderne er blevet mere mobile, og derhjemme har mange hurtige netforbindelser. Man kan sige, at corona og den hastige teknologiske udvikling i fællesskab er ved at forandre vores jobliv.

Kontoret flytter hjem

Et eksempel på en virksomhed, som for alvor har taget situationen med hjemmearbejde til sig, er den nordjyske IT-virksomhed Acadal. Her har man fuldt ud taget konsekvensen af de gode erfaringer med at arbejde hjemmefra. Virksomhedens kontorlejemål er blevet sagt op, og de ansatte arbejder fremover udelukkende fra deres hjemmekontorer.

”Det er ikke på grund af coronakrisen, at vi har taget den beslutning. Men coronaen har været triggeren, der gjorde, at vi nu har gjort alvor af det,” siger Morten Dalum, som er administrerende direktør og partner i Acadal.

Han kæder beslutningen om at lukke kontoret sammen med den type software, Acadal har specialiseret sig i.

”Vi hjælper virksomheder med at håndtere forandringer. Derfor er vi også selv store fortalere for at finde nye måder at samarbejde på,” tilføjer han.

Han bemærker, at der ikke er nogen grund til, at de i alt seks medarbejdere sidder i samme rum for at arbejde sammen, men at arbejdet sagtens kan udføres på distance. Medarbejderne i Acadal har i forvejen en hel del erfaringer med videomøder og lignende, da tre af de i alt seks medarbejdere har deres dagligdag i Nordjylland, mens de øvrige tre bor og arbejder i Ukraine.

”Og nej, der er ikke kun positivt at sige om det at arbejde pr. distance. Der er også mange udfordringer. Men vi er faktisk meget glade for de erfaringer, vi har haft indtil videre. Og så er der selvfølgelig en masse ting, vi skal lære hen ad vejen for at få tingene til at hænge sammen,” siger Morten Dalum.

Han har et godt blik for, hvilke fordele og ulemper der er ved udelukkende at arbejde på distancen for både den enkelte medarbejder, lederen og virksomheden.

”Som medarbejder får du langt større frihed til at organisere tingene, som du ønsker. Det er der mange, som kan lide, men der er også mange, der ikke kan lide det, fordi de foretrækker arbejdspladsens og -dagens mere faste struktur. For mig som leder er opgaven blevet lettere, da min primære opgave er at fjerne forhindringer for at medarbejderne kan lykkes med de projekter, de er i gang med. Fordelen for virksomheden er, at vi kan tiltrække de bedste medarbejdere blandt dem, som ønsker at arbejde på denne måde, uanset, hvor de bor,” slår Morten Dalum fast.

Ikke af økonomiske grunde

Han tilføjer, at der på den økonomiske bane ikke er noget at hente, da huslejeudgiften bliver konverteret til jævnlige sociale arrangementer, som skal sikre og styrke medarbejdernes tilknytning til hinanden og til virksomheden.

Morten Dalum mener på ingen måde, at den løsning, Acadal har valgt, er den oplagte for det store flertal af virksomheder, endsige ansatte.

”Men efter coronakrisen skal vi skabe nogle nye måder at arbejde på, hvor der er en meget større fleksibilitet.  Det kunne for en virksomhed for eksempel være en beslutning om at lukke kontoret to dage om ugen for at lade medarbejderne arbejde hjemmefra. På den måde får vi nogle meget mere engagerede og glade medarbejdere,” mener han.