Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Cooler Master Nepton 120XL

Derfor køber man 240 mm-kølere.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dagens lære viser, hvorfor man vælger en køler på 240 mm til sin overclockede cpu i stedet for en på 120 mm. I den sammenhæng er det nyttigt at iagttage den nye Cooler Master Nepton-serie. Vi har allerede været inde på, hvor imponerede vi er over Nepton 240M, men denne 120XL-version illustrerer tydeligt den ekstra køleydelse, man får ud af en større køler.

Langt mindre imponerende end dens storebror, der er bedst i sin klasse.

Som nævnt er der ingen dårlige kølere i denne test, men 120XL’s køleydelse er mærkbart ringere end hos 240M. Den køler bedre end Antec, men problemet er den tid, den bruger på at få cpu’en ned på dvaletemperatur efter kørsel for fuld fart. Selv ved standardhastighed tog det 120XL over to minutter at komme ned på dvaletemperatur.

I betragtning af, at Nepton 240M med stort set samme konstruktion kan ordne en 4770K ved standardfrekvens på blot otte sekunder, er det tydeligt, hvor stor forskel den ekstra størrelse betyder.

Bortset fra det ligner 120XL meget sin større slægtning, fra den enkle og effektive monteringsmekanisme til selve ventilatorerne. Den måde, hvorpå 120XL bliver sat i kabinettet, er gennemtænkt og meget alsidig: Man kan selv vælge, om man vil montere den sekundære ventilator indenfor eller udenfor, hvis det kniber med pladsen.

Konklusionen er, at vi her har en køler, der er nem at montere, men som halter lidt, når det gælder køling. Mens 240M fører i feltet, ligger denne mindre Nepton bag alle de andre 120 mm-kølere, vi har testet.