Home » Mus » Contour Unimouse [TEST]: Den oversete hjælper
Contour Unimouse [TEST]: Den oversete hjælper

Contour Unimouse [TEST]: Den oversete hjælper

Share

Computermus bliver ofte taget for givet – men den rette kan have stor betydning for dit arbejde

Selvom du måske synes, at du husker at skifte arbejdsstilling, rejser dig op for at hente et udprint i printeren, snupper en kop kaffe eller går til et møde, så oplever de fleste af os, der sidder det meste af vores arbejdstid foran computeren, at vi indimellem bliver ømme i armen, nakken og skuldrene.

Udover den rette stolehøjde, skærmstilling m.m. så er computermusen ofte et overset værktøj, selvom vi med en stationær arbejdsplads har den i hænderne mange timer hver dag. Contour Unimouse er skabt til alle, der bruger mange timer foran skærmen – og uanset om vi har problemer med hænder, albuer eller skuldre.

du aldrig har arbejdet med en ergonomisk mus, vil designet måske synes anderledes, men Unimouse er designet, så den passer afslappet i din hånd. Nu er hænder jo forskellige, og derfor adskiller Unimouse sig fra mange andre ergonomiske mus ved at kunne tilpasses.

Se også:  Hårdført grej til den vilde natur

Du kan først og fremmest justere musens hældning fra 35 til 70 grader alt efter, hvad der er mest afslappende for dig eller skifte vinklen i løbet af dagen. Derudover kan du skubbe tommelfingerstøtten frem eller tilbage alt efter, hvor stor din hånd er. Og netop tommelfingerstøtten skulle forhindre gribe- og belastningsskader.

Musen kan bruges direkte ud af pakken, og du skal blot sætte den medfølgende adapter i din computer. Den vedlagte guide viser, hvordan du kan justere musens hældning og tommelfingerstøtte, samt hvordan du via en knap hurtigt og nemt kan justere musens cursorhastighed eller skifte midterknappens funktion.

Nem omprogrammering

Musen var nem at tilpasse min hånd, selvom meget små hænder nok vil føle, at den er lidt stor. Jeg skulle vænne mig til, at de tre knapper ved scroll-hjulet havde en anden funktion end mine tidligere mus samt, at tilbage-knappen (som jeg bruger rigtigt meget i løbet af dagen især i browseren) lå ubekvemt for mig, så jeg var nødsaget til at flytte hånden, når den skulle bruges.

Se også:  Microsoft IntelliMouse Classic [TEST]: Intelligent mus med klassiske rødder

Heldigvis er der dog en nem løsning, hvis knap-funktionerne ikke passer dig. Det er nemlig nemt at foretage yderligere justeringer af de programmérbare knapper. Efter download af Contour Mouse Driver på Contours hjemmeside, kunne jeg programmere ”tilbage”-knappen til en anden placering og vælge, at den miderste musetast skulle være højreklik. Det fungerede nemt og brugervenligt.

Som i de fleste tilfælde tager det ofte en dags tid eller to at vænne sig til en ny mus, men skiftet føltes hurtigt og naturligt – det skal dog siges, at jeg i forvejen er vant til ergonomiske mus.

Contour Unimouse
  • Features
  • Brugervenlighed
  • Pris
5

Sammenfatning

Alt om DATA siger:
»Uanset om du i forvejen har problemer med hænder eller arme, når du sidder ved computeren, kan det godt betale sig at investere i en ergonomisk mus. Især når Unimouse fra Contour er så gennemført i kvalitet, brugervenlighed og hverdagsbrug.«

Nøgletal
Pris: Kablet – ca- 875 kr.
Trådløs – ca. 1050 kr.
Antal knapper: 7 (inklusiv scrollhjul)
Antal programmerbare knapper: 6
OS: OSX og Windows
Vægt: 135,5/141,5 g (m/u kabel)
Dimensioner: 11,9 x 7,6 x 5,6 cm

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Contour Design Unimouse Wireless
TAGS
contour
mus
tilbehør

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Audio Media A/S