Da computermusen slap ud af fælden

Da computermusen slap ud af fælden

Share

Computermusen holder sig bedre end de fleste andre mus og har nu snart danset rundt på din musemåtte i over 40 år 

Verdens første computermus begyndte at danse på bordet den 9. december i 1968. Her demonstrerede ingeniør Douglas Engelbart, der arbejdede ved SRI International Augmentation Research Center, nemlig ved en telekonference interaktiv betjening af en computer. Til det formål brugte han en lille udskåret træklods på hjul med en lang ledning i enden. Synet mindede de tilstedeværende så meget om en stor mus med en ledning til hale, at det også hurtigt blev både dens betegnelse og kælenavn.

Rent faktisk var betegnelsen blevet luftet allerede i en artikel fra 1965 betitlet ”Computer-Aided Display Control” af computeringeniøren Bill English, der samarbejdede med Engelbart om forskellige anordninger til nemmere computerbetjening under Stanford universitetet

Se også:  ASCII oversætter fra tegn til tal

English byggede den første fungerende prototype ud fra Engelbarts skitser, men det var Engelbart, der fik patent på opfindelsen. Patentansøgningen for hans såkaldte ”X-Y position indicator for a display system” blev indleveret i 1967, og pantentet med patentnummeret US Patent 3.541.541 blev opnået i 1970.

English rejste senere i 1971 over til firmaet Xerox PARC, hvor han udviklede en mus med en kugle i stedet for små lodrette hjul. Denne udgave af en computermus var i øvrigt meget lig en model kaldet ”Rollkugel”, der var blevet udviklet af Telefunken og lanceret i 1968 som tilbehør til selskabets computere.

Douglas Engelbart tjente dog ikke meget selv på sin ellers udmærkede museopfindelse. Det gjorde til gengæld firmaet Logitech, der fremstillede den første af utallige på en gård i Schweiz, men siden øgede produktionen. Logitech har efter eget udsagn solgt over en milliard af slagsen siden, selv om de blev overhalet indenom af Macintosh i 1984, der mere end nogen anden computerproducent gjorde computermusen populær. Apple betalte 40.000 dollar for licens til at producere Engelbarts opfindelse, om end kun ganske kort før patentet udløb. Måske i en slags erkendelse af, at eftertiden muligvis ikke havde set med lige så milde øjne på Apples produkter, som publikum rent faktisk gjorde.

Se også:  20 millioner kroner til dansk it-frontløber

Del denne