Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Computerlove Del 1/2: Moore med mere og flere

Kender du computer-lovene? Ellers læs om dem her og få styr på de forskellige ”leveregler” for computerrelateret teknologi, der er fundet gennem tiden.

Af Palle Vibe, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Allerede fra computerens tidligste barndom fandt ingeniører visse sammenhænge mellem ydelse, hastighed og flere andre værdier i computerteknologien. Den mest kendte af alle ”computerlove” er vel nok Moores Lov, men der er mange flere, og de er både sjove og tankevækkende. Vi har samlet flere love, der er værd at kende.

Moores Lov: Lakker mod enden

Moore

Den amerikanske ingeniør og forretningsmand Gordon E. Moore er bl.a. medstifter af Intel, og hans berømte forudsigelse kunne for første gang ses på tryk i 1965 i en artikel i Electronics Magazine. Her slår Moore fast, at antallet af transistorer, der kan presses sammen på en given plads, i det store og hele vil blive fordoblet hvert andet år fremadrettet. Og indtil videre har Moores eget firma i hvert fald opfyldt denne profeti til fulde.

Det er dog værd at medtage, at Moores Lov sommetider bliver nævnt i flæng med det faktum, at når transistorernes størrelse bliver halveret, bliver processorhastigheden fordoblet. Men grænsen er nær. Siden 2000 er processorhastigheden angiveligt stagneret mærkbart. Det tages generelt som et temmelig sikkert tegn på, at vi er meget tæt på enden for Moores Lov.

Conways Lov: Møg ind, møg ud

Conway

Melvin Conway, der er programmør og computervidenskabsmand, formulerede denne lov i 1967 i en artikel, som han sendte til ledermagasinet Harvard Business Review. Hans pointe er, at de produkter, du udvikler og sælger, ganske meget afspejler det firma eller den organisation, du repræsenterer. Hvis der er knas i dit firma, vil dine produkter også ganske givet volde knas for dine kunder.

Conways Lov viderebringer med andre ord den indsigt, at udviklingen af ikke bare computer-software, men af stort set hvad som helst er totalt afhængig af oprindelseselskabets samarbejdsånd og interne kommunikation. Ledermagasinet optog dog ikke Conways artikel med den begrundelse, at han ikke havde nogle egentlige beviser for sin tese, men magasinet foretog selv nogle undersøgelser og fandt, at Conways tanker bygger på en fundamental sandhed, selv om den ikke gælder i alle tilfælde.

Amdahls Lov: Grænser for vækst

Amdahl

Denne uskrevne regel blev første gang præsenteret af computeringeniøren Gene Amdahl i 1967. Han er hovedsagelig kendt for sit engagement i IBM mainframes og siden sit eget firma Amdahl Corporation. Loven beskriver grænsen for, hvor meget et computersystem kan yde, og ikke mindst hvor stor den maksimale hastighedsforøgelse vil være ved brug af parallelberegning. Selv om et computersystem er sat til at arbejde parallelt, vil nogle beregninger nemlig altid blive udført serielt, og hastighedsforøgelsen ved parallelberegning vil uafværgerligt blive begrænset af den tid, den serielle del af computersystemet skal bruge på opgaven.

Dermed kunne Amdahl opstille en ligning, der påviste, at hvis den parallelle del af et computersystem sættes til P, og den del af systemet, der kører serielt, sættes til 1-P, vil den maksimale beregningshastighed ved brug af N antal processorer være 1/((1-P)+(P/N). Jo større N er, jo mere vil den maksimale hastighedsforøgelse gå mod 1/(1-P). Og selv om computerprocessorerne bliver hurtigere, vil hastighedsforøgelsen efter Amdahls Lov forblive den samme.

Brooks Lov: Mange kokke

Brooks

Den amerikanske videnskabsmand indenfor datalogi Fred Brooks, skrev i 1975 bogen The Mythical Man-Month, hvori han lancerer en lov, der i første række er møntet på softwareudvikling og udsiger, at kobler du flere folk på et forsinket projekt, forsinkes det yderligere. Sagen er jo, at det også tager tid at køre nye folk ind og vente på, at de bliver lige så erfarne og effektive som den eksisterende arbejdsstyrke. Brooks observationer er baseret på hans egne erfaringer fra IBM som projektleder på udviklingen af OS/360-styresystemet.

Hofstadters Lov: Ting tager altid (lidt længere) tid

Hofstadter

Douglas Richard Hofstadter er en amerikansk professor i kognitiv videnskab og forskning, og han har formuleret en lov, der er en smule af samme skuffe og i første række møntet på computerindustrien. Douglas Hofstadters Lov, der står at læse i hans bog Gödel, Escher, Bach: An Eternal Golden Braid fra 1979 siger, at alt tager længere tid, end forventet, selv hvis du regner Douglas Hofstadter Lov med og kalkulerer med behov for ekstra tid. Lidt det samme som at sige, at uanset hvad du gør, vil der altid være noget, der kan og vil gå galt jvf. Murpheys berømte regel.