Home » Bilen » Computeren sætter sig bag rattet
Computeren sætter sig bag rattet

Computeren sætter sig bag rattet

Share

Det er ikke kun tv’et, mobiltelefonen og armbåndsuret, som bliver smartere og smartere. Det gør bilerne også. Her tager vi dig med på en køretur ind i den bilfremtid, som er lige om hjørnet. Ja, faktisk findes mange af fremtidens computerstyrede features allerede som ekstraudstyr til prestigebiler

Verdens biler har reelt ikke forandret sig særligt meget de seneste hundrede år. En mand fra 1915 vil stadig kunne genkende en bil, hvis han trådte ud på gaden i dag. Nye designideer vil blive ved med at ændre bilernes form. De vil i de kommende år sandsynligvis blive mindre og mere runde i formen.

Aerodynamik og kompakt størrelse sænker brændstofforbruget. Men de helt store forandringer vil ske ”bag scenen” – i materialerne og i en ”computerisering”, der fuldstændig vil forandre vores viden om bilernes aktuelle tilstand og den måde, vi styrer dem på.

[pt id=’2035582′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Den selvkørende bil er nærmere på end nogensinde. Schweiziske Rinspeed står bag denne konceptidé.”‘]

Den selvkørende bil er nærmere på end nogensinde. Schweiziske Rinspeed står bag denne konceptidé.

Den selvkørende bil er den ekstreme udgang på denne udvikling, og her har vi allerede set de første test, men inden du kan købe sådan en bil hos den nærmeste autoforhandler, skal en række it-baserede teknologier snige sig ud i alle hjørner af bilen. Kom med på en køretur ind i den nærmeste fremtid og oplev, hvordan det kommer til at ske.

Udsyn styres elektronisk

Bilen vil forandre sig på alle punkter de kommende år. Selv på forruden. Opvarmede vinduesviskere vil smelte is og sne, mens ruder og lygter bliver selvrensende og – som i Kias kommende modeller – belagt med en nano-coating, der gør dem ”hydrofobiske”, så vand og snavs preller af. Kia står også bag en bagageklap, der automatisk lukker op, når du nærmer dig med indkøbsposerne fulde. Systemet reagerer på bilens smartkey i din lomme. Den dør, som er nærmest låses automatisk op.

Inde i kabinen står komfort højt på listen, idet hvert sæde vil have indbyggede massageprogrammer. Mercedes er blandt de første med hele seks programmer fra “hot stone” til “workout”. Honda vil til gengæld udstyre nogle af sine modeller med indbygget centralstøvsuger.

Som fører i fremtidens biler vil du imidlertid ikke kun blive orienteret af dit eget kik ud gennem ruderne. En række forskellige indbyggede kameraer vil sørge for billeder af bilens omgivelser fra enhver vinkel. Ford, Chrysler og BMW har allerede kameraer, der viser hele udsynet 180 grader fremad og bagud, mens biltilbehørsfabrikken Infinity tilbyder en Around View-monitor, der klipper fire kameraers billeder sammen til et totalt 360 graders rundsyn.

[pt id=’2035583′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”BMW har udviklet et skærmsystem hvor føreren får et digitalt billede af hvad der foregår på vejen så forhindringer opdages selv i den mørkeste nat.”‘]

BMW har udviklet et skærmsystem, hvor føreren får et digitalt billede af, hvad der foregår på vejen, så forhindringer opdages selv i den mørkeste nat.

Forenklet instrumentbræt

Betjeningen bliver naturligvis mere og mere elektronisk, selv om bilerne stadig vil have rat og pedaler. Alle tidligere mekaniske funktioner vil blive elektronisk assisterede, så du blot skal strejfe rat og pedaler. Desuden vil de vigtigste funktionsknapper til betjening af motor, varme, musik og de fleste andre faciliteter blive indbygget i rattet, så de er nemme at nå. Instrumentbrættet, som du kender det, kommer væsentligst til at bestå af ét stort fladskærmsinstrument.

På TFT-displayet i Audis konceptbil Quattro Laserlight ses alle vigtige informationer som 3D-angivelser i højopløsning genereret af en Tegra 30-processor fra Nvidia, og føreren kan vælge at fremhæve speedometret, navigationskortet eller musikanlæggets playliste. Betjeningen sidder i midterkonsollen, hvor fire knapper vælger hovedmenuen, funktionsmenuerne og menuvalgene.

Og en stor dreje-tryk-knap kan både fungere som touchpad (til input af telefonnumre, gadenavne osv.) og skubbes i fire retninger. Input vil dog også kunne foretages med talte kommandoer, ligesom en tekst til tale-funktion kan læse mails og andre beskeder højt. Det er kun et spørgsmål om software, hvor sindrige funktioner, du kan bede om, og bilproducenter som Chrysler, Dodge og Fiat er langt fremme på området.

Hyundai har ført minimalistisk betjening endnu længere ud ved at spejle alle knapper og visninger i forruden og lure, hvad du kikker på ved hjælp af eyetracking. Kikker du for eksempel på musik-knappen, tænder musikanlægget.

[pt id=’2035584′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Med lyssignaler og -sensorer kan biler komme til at aflæse hvor på vejen de befinder sig – og måske endda selv korrigere for førerens værste kørefejl.”‘]

Med lyssignaler og -sensorer kan biler komme til at aflæse, hvor på vejen de befinder sig – og måske endda selv korrigere for førerens værste kørefejl.

Sikkerheden forbedres

Nissan er i gang med et system, der kan angive og advare om farlige vejstrækninger forude, og som oplyser, hvor eventuelle ulykker er sket. Systemets sensorer kan også registrere signalerne fra fodgængeres mobiler og dermed advare om ”svage” trafikanter i umiddelbar nærhed.

Se også:  Nextbase 522GW + Rear View Camera [TEST]: Bilkameraet filmer uheldet

Vejbane-assistenter har været udstyr i flere biler et stykke tid, men de forbedres løbende. Teknologien bruger kameraer eller radar til at overvåge vejafmærkningerne og advarer, hvis du slingrer og overskrider striber eller anden afmærkning.

Ford Fusion, Toyota Prius og Lincoln tilbyder ”lane centering”, der ligefrem kan styre dig tilbage på plads igen. Ved at samarbejde med bilnavigatoren opdager systemerne, når du skal skifte vognbane, ligesom de også omfatter blindvinkelalarm, så du får besked om, hvis noget nærmer sig i en blind vinkel, eller om du kan skifte vognbane uden risiko.

Volvo har udviklet et system til fodgængerbeskyttelse, der først advarer og derpå automatisk bremser bilen, hvis der dukker en fodgænger op i køreretningen. Andre producenter arbejder med systemer, der automatisk indstiller bilens fart og køreegenskaber efter vej- og vejrforhold.

En variant af disse teknologier er kendt som en fartpilot, der ikke bare kan holde farten, men også måle sikkerhedsdistancen til den forankørende ved hjælp af radar og holde afstand af sig selv. Måske i forbindelse med en intelligent fartbegrænser, der med kameraer monteret i bilerne aflæser vejskiltene eller baserer sig på et gps-vejkort med opdaterede oplysninger om fartgrænserne på alle vejstrækninger.

Intelligente fartbegrænsere vil ifølge trafikforskere kunne halvere antallet af trafikdræbte, hvis de blev indført i alle biler. Desuden vil vejene få større kapacitet, fordi bilerne vil køre med mere jævn hastighed. Der er dog endnu ikke enighed om, hvorvidt fartbegrænsere blot skal advare eller gøre det sværere at trykke speederen ned, når fartgrænsen nærmer sig. Eller om de ligefrem skal gøre det helt umuligt at køre for stærkt.

[pt id=’2035585′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Med trådløs transmission mellem hinanden ved biler i for eksempel et lyskryds hvor de øvrige køretøjer befinder sig. En computer i hver bil sørger for sikker afstand.”‘]

Med trådløs transmission mellem hinanden ved biler i for eksempel et lyskryds, hvor de øvrige køretøjer befinder sig. En computer i hver bil sørger for sikker afstand.

Airbags under bilen

Fremtiden vil måske også byde på en helt ny form for airbags ud over dem, biler allerede i dag er udstyret med. Mercedes er ved at udvikle airbags, der skal monteres under bilen og ved udløsning kan bringe den til standsning på halvt så kort afstand end med bremser alene. Samtidig løfter de bilen op til 8 cm i vejret, hvilket modvirker næsedyk og derved holder bilens kofanger i højde med kollisionsbilens kofanger.

Hvis et uheld alligevel indtræffer, kan mange biler fra eksempelvis Ford og GM automatisk ringe efter hjælp med angivelse af position og antal personer i bilen.

Glem det lange lys

Også billyset står foran store forandringer. På kommende Mazda-modeller skifter sensorer i forlygterne automatisk fra fjernlys til nærlys, når andre køretøjer nærmer sig. Men Audi ser endnu ”lysere” på det og er klar med billygter, der omfatter både laserlys, LED-lys og OLED-paneler. Det lange lys i konceptbilen Quattro Laserlight tændes automatisk over 30 km/t, men et infrarødt kamera holder øje med biler på afstande mellem 65 og 250 meter og sørger helt automatisk for, at bilens 12 LED-dioder i hver forlygte blænder ned over 50 trin alt efter størrelsen og typen af den modkørende bil. BMW har udviklet et næsten lignende intelligent LED-lys, der dog drejer væk fra modkørende biler i stedet for at blænde ned.

Det lange lys kan imidlertid også være baseret på laser, der ved at koncentrere lyset kan række op til 500 meter frem. Audi udnytter desuden laserstrålen til at afsætte en lyslinje i højre side af vejen, der angiver højre rabat. Men laserlygterne kan også tegne to linjer, der angiver vognens bredde i tilfælde af vejarbejde eller en smal passage. Lyslinjerne dannes ved hjælp af hundredevis af små spejle i lygtehuset, og Audi betegner systemet ”Aktiv banemarkering”.

Et lignende system i bilens baglygter vil kunne tegne en trekant på vejbanen, der viser den bagvedkørende bil den korrekte bremselængde ved den givne hastighed.

Tilsvarende vil laserlyset i forlygterne også kunne advisere fodgængere og for eksempel skrive ”OK” på asfalten, når bilen standser op foran et fodgængerfelt. Audi vil også gøre kabinelyset mere smart og indbygge OLED-paneler i dørene, så hele døren vil lyse og blinke rødt, hvis den åbnes foran en cyklist. Jaguar har dog en lignende funktion i støbeskeen, der ganske enkelt låser døren, hvis en cyklist er tæt på.

Hurtigtblinkende lyssignaler fra bilers LED-lygter kan også bruges til kommunikation biler imellem, så køretøjerne kan udveksle oplysninger med hinanden for at undgå kollision.

Teknologien kaldes VLC (Visuel Light Communication), og chipgiganten Intel er blandt de virksomheder, der forsker i mulighederne. De ultrakorte, usynlige lysglimt kan opfanges og afkodes af kameraer i både vejsiden og i bilerne selv og udveksle informationer om hastighed og kursændringer, så det bliver lettere at undgå sammenstød.

Se også:  Nu kan bilen vise dig ledige parkeringspladser

Mercedes tilbyder Night-vision, der bruger infrarødt lys eller digital forstærkning af det eksisterende lys til at øge sigtbarheden fremefter, så du også kan se forhindringer, der er uden for fjernlysets rækkevidde, lige som BMW og Audi har et system, der viser føreren et digitalt billede af vejen forude selv i komplet mørke.

Får indbygget smartphone

I fremtiden skal moderne biler have deres eget styresystem med grafisk brugergrænseflade på bilcomputerens kabineskærme, en app-store og en tæt integration til alle de andre digitale enheder, vi bærer rundt på, herunder ikke mindst smartphones og tablets. På den måde opretholder du din kontaktflade med omverdenen, selv om du kører på fire hjul.

Inden for fem år vil en fjerdedel af alle biler på vejene være tilkoblet nettet, spår eksperter. Ford er nu stærkt involveret i en kommunikationsteknologi, der kaldes ”Vehicle-to-Vehicle communication” forkortet V2V og omfatter trådløs radiotransmission af information såsom position, retning og hastighed biler imellem.

[pt id=’2035586′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Audis nye display viser alle informationer med 3D-grafik skabt af en processor fra Nvidia der også leverer grafikkort til pc’er.”‘]

Audis nye display viser alle informationer med 3D-grafik skabt af en processor fra Nvidia, der også leverer grafikkort til pc’er.

Tanken er, at hvis alle biler har tjek på disse informationer om hinanden, vil det være let for hver enkelt bils computersystem at holde sig på sikker afstand. Det skulle ifølge de amerikanske vejmyndigheder kunne reducere ulykker med 79 procent.

En lidt beslægtet teknologi, der kaldes V2I (”Vehicle-to-Infrastructure”), lader også bilerne kommunikere med omgivelserne eksempelvis i form af lyssignaler eller vejskilte.

Nogle udviklingsingeniører tumler med tanker om at oprette regulære trafikcentraler i stil med luftfartens flyveledelser, der koordinerer al trafik og angiver den bedste rute at følge for hver enkelt bil alt efter mål og position. Det vil kunne reducere antallet af færdselsuheld med op til 81 procent.

Alle de omtalte fremskridt kan betragtes som skridt på vejen mod den selvkørende bil. Allerede nu har både Toyota, Lexus, Ford og Volvo udviklet automatiske parkeringssystemer, der klarer parallelparkering uden problemer uanset, om du er inde i bilen eller står og dirigerer den med en app. I dag er det mere lovgivningen end teknikken, der lægger forhindringer ud for den selvkørende bil.

En endnu mere ultimativ fremtidsdrøm er den flyvende bil, der også allerede er dukket op i forskellige versioner. Blandt andet er det hollandske firma PAL-V gået i luften med en flyvebil, som er udstyret med vinger, der kan foldes ind og ud, og bilen kan opnå hastigheder op til 110 km/t både på landjorden og i luften. Men også her lægger lovgivningen flere hindringer i vejen end teknikken.

Det vil være intet mindre end et logistisk mareridt at etablere sikre luftkorridorer til tusinder af svirrende luftkøretøjer, og desuden har hele verden investeret så stort et samlet beløb i veje og anden infrastruktur, at vi simpelt hen ikke har råd til at skrotte det hele og gå til himmels.

Apple har netop lanceret sin CarPlay-løsning, der (naturligvis) kun henvender sig til iPhone-brugere, som får mulighed for at modtage mails og sms-beskeder, høre musik og foretage telefonopkald direkte fra bilen.

Apple har allerede sikret sig, at kendte bilmærker som Volvo, Ford, Mitsubishi, Peugeot, Citroën og Toyota understøtter CarPlay-løsningen i nye og kommende biler. Google er i fuld gang med et lignende Android-baseret system kaldet Android Auto, der på sin side har hentet støtte fra bilproducenter som Audi, Volvo, Honda og GM, Fiat og Ford. Android Auto er helt fra bunden designet med udgangspunkt i sikkerheden med et simpelt og intuitivt interface, integreret kontrol i rattet og stemmestyring.

[pt id=’2035587′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Apples CarPlay-løsning omdanner bilen til en stor smartphone der delvis kan styres med apps. “‘]

Apples CarPlay-løsning omdanner bilen til en stor smartphone, der delvis kan styres med apps.

Endnu er det store spørgsmål, om det vil splitte verdens bilproducenter i to lejre, eller om fremtidens biler vil omfatte begge konkurrerende systemer – alternativt gå sammen om et helt uafhængigt operativsystem. Eller måske vil de slutte op om det Nokia-udviklede MirrorLink, der er en tredje løsning på integration af smartphones-funktioner i biler.

Bilproducenterne gør alt for at sikre mindre og lettere biler. Nye materialer som kulfiber og forskellige slags kunststof skal få fremtidens biler til at smide hundredevis af kilo. Samtidig bliver nye biler mere aerodynamiske og bløde i formerne, og der tænkes luftmodstand ind i den mindste detalje.

Et godt eksempel er Renaults nye eksperimentalbil Eolab, hvor der er jagtet vægtbesparelser overalt. Forruden er kun 3 millimeter tyk, hvor det normale i dag er 4,5 millimeter. Det sparer et par kilo. Taget er af magnesium og vejer kun 4 kilo. Udstødningen er gjort ekstra kort og er lavet af et plastmateriale, der er lettere end stål. Desuden har sæderne meget tynde polstringer. Det gør alt sammen, at den 4,07 m lange bil kun vejer 955 kilo.

[pt id=’2035588′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Ribberne i hjulkapslerne kan computerstyres så man for eksempel kan nedsætte vindmodstanden.”‘]

Ribberne i hjulkapslerne kan computerstyres, så man for eksempel kan nedsætte vindmodstanden.

Også designet er praktisk. Eksempelvis kan ribberne i hjulkapslerne på Eolab åbnes og lukkes alt efter, om bremserne har brug for køling, eller om hensynet til luftmodstanden tæller højere.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Alle disse fremskridt må betragtes som et trin på vejen mod den selvkørende bil.

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


TAGS
Bil
Selvkørende

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S