Af Palle Vibe, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Hvis du har små børn nu, er det ikke usandsynligt, at deres boligadvokat eller fremtidige hospitalslæge er en intelligent robot. Fabriksrobotter står allerede ved samlebåndene, og robotter er også ved at vinde indpas som sikkerhedsvagter og hospitalsplejere.
Intelligente programmer holder styr på lagerlogistik og tidsbestillinger. Computerintelligens hjælper bilister med at køre, piloter med at flyve og togledere med at få køreplaner, sikkerhed og tider til at gå op. Samtidig er flere store aviser som Los Angeles Times begyndt at bruge robotskrevne nyhedsmeddelelser.
Men nu er kunstig intelligens eller AI (Artificial Intelligence) også ved at bevæge sig ind på mere specialiserede jobområder. Det er en udvikling, der vil accelerere, vurderer enførende ekspert inden for maskinintelligens, Neil Jacobstein, der er leder af fakultetet for AI og robotsystemer på det Google-støttede Singularity University.
”Vi oplever, at AI vinder frem inden for flere og flere felter og udfører opgaver lige så godt og i nogle tilfælde endog hurtigere og bedre end menneskelig arbejdskraft inden for medicinsk diagnosticering, juridisk dokumentsøgning, og journalistik,” påpeger han.
Computere med habit
Udviklingen af intelligente programmer tog fart, efter at IBM’s intelligente supercomputer Watson på grundlag af en leksikondatabase på to millioner sider blev berømt på at vinde over adskillige menneskelige konkurrenter i paratviden. IBM’s rådgiver Robert C. Weber foreslog efterfølgende, at sådanne systemer måtte kunne gøre nytte som ”digitale advokathjælpere” og håndtere gennemgang og sortering af dokumenter og sagsmapper, som det ellers ofte tager højtlønnede advokater måneder at gennemføre. Ligger sagsakterne som digitale filer, er det ofte hurtigere at lade såkaldte “e-discovery”-systemer med særlige algoritmer til tekstgenkendelse og ordforståelse søge gennem de enorme mængder af rapporter, sagsmapper og lovtekster.
E-discovery-programmer er i stand til at søge efter bestemte ord, fraser eller udtryk og finde dokumenter med dette indhold. De mest avancerede kan også genkende ord og begreber beskrevet ved hjælp af andre ord og vide, at begrebet ”menneskets bedste ven” er en hund. De kan læse mellem linjerne og finde sammenhænge. Det kan være i korrespondencer, skrifter eller endog chats og telefonsamtaler.
Det kan afsløre ulovligheder eller forsøg på ulovligheder. Et nøgleord her kan for eksempel være ”ring”, hvilket ofte dækker over, at en person foretrækker en personlig snak frem for en skreven korrespondance og hvorfor nu det?
Sådanne programmer kan også følge forskellige versioner af et dokument, der er blevet redigeret frem og tilbage og klarlægge forløbet. De bedste, intelligente programmer kan ligefrem læse tonen i en meddelelse og gennemskue, om skriveren er positivt eller negativt stemt over det skrevne.
Virksomheden Clearwell i Silicon Valley er blandt udviklerne af sociologiske AI-programmer, der er blevet benyttet af et større amerikansk firma til at gennemtrawle 570.000 flersidede dokumenter til brug for et retsmøde. Det tog programmet to dage at gennemgå dokumenterne, hvorpå det brugte en ekstra dag på at udpege netop de 3070 dokumenter, der var relevante for sagen, og sparede dermed adskillige dyre advokaters fuldtidsarbejde. Og en undersøgelse har vist, at computerne også er bedre. I undersøgelsen fandt menneskene kun 60 procent af de relevante dokumenter, et E-discovery-program fandt.
Også ved forhandlingsbordet
Det britiske firmaprogram Autonomy har assisteret forsvarsadvokater i en sagsforhandling med et stort olie- og gasselskab. Med computerens hjælp og 500 nøgleord fandt advokaterne blandt tusinder af sagsakter relevante dokumenter, der var dem til god hjælp i det videre forhandlingsforløb.
AI-systemer er også så småt ved at overtage dele af bankrådgiverens opgaver og kan beregne skat og betalinger bedre end de fleste skatteansatte. Også inden for sundhedssektoren ligger AI-systemer på spring for at overtage flere jobfunktioner, der hidtil typisk har været forbeholdt læger og andet sundhedspersonale. De kan eksempelvis overvåge store grupper af patienter i realtid og registrere og analysere ændringer i deres tilstand. De kan også blotlægge og følge mønstre inden for sygdomme, årsager og behandlinger og på den måde give anledning til medicinske fremskridt.
En portal som Modernizing Medicine er et eksempel på en netbaseret guldgrube af medicinsk viden, der kan fungere som vidensbase for AI-programmer. Her kan et program tygge sig igennem års opmagasineret erfaring fra specialister og hospitaler verden over og foreslå en behandling på sekunder.
AI-systemer kan også være bygget ind i elektroniske journalsystemer således, at hvis computeren finder genetiske data, der kunne tyde på, at en bestemt patient eksempelvis ikke vil kunne tåle en bestemt slags medicin, vil en advarsel blive tændt på lægens skærm. Erfarne læger kan med tiden opbygge en vis intuition og fornemmelse for den slags, men computerens anbefalinger bygger på konkrete fakta hentet blandt millioner af oplysninger i en database.
En udfordring for udviklere af AI-programmer til medicinske formål er, at mange relevante data befinder sig på servere ude på de enkelte behandlingssteder, og de er som oftest ikke forbundet til nettet og kan ikke snakke sammen. Og med god grund. Fortrolige journaler og forskningsresultater vil naturligvis være et interessant mål for elektronisk kriminalitet. Det samme gælder sagsmapper og juridisk dokumentation rundt omkring på advokatkontorerne.
Hjerner kan ikke opgraderes
Men hvorfor har vi med vores store og stolte hjerner brug for computerhjælp? Neil Jacobstein mener, at den menneskelige hjerne simpelthen er ved at sakke agterud. Faktisk har den overhovedet ikke udviklet sig, siden vi for alvor begyndte at bruge den for måske 50.000 år siden. Dengang var det vigtigt at kunne vurdere en mulig trussel her og nu og reagere omgående og hensigtsmæssigt. Det kunne i sidste ende være et spørgsmål om liv og død. Men det betyder også, at vi undertiden drager forhastede konklusioner uden at tage os tid tid til at overveje alle fakta.
Neil Jacobstein henviser bl.a. til katastrofen, hvor rumfærgen Challenger forulykkede, og flere astronauter omkom. Her ville et ”fornuftigt” AI-system ifølge Jacobstein kunne have fundet problemet og formentligt bidraget til at undgå katastrofen. Rumfartsorgansationen NASA har siden erkendt, at man tilsidesatte relevante advarsler og har nu ændret sine beslutningsprocedurer.
På den måde kan grænsen mellem at bidrage med anbefalinger og træffe egent-lige beslutninger dog blive mere og mere flydende. Det gør, at myndighederne stiller komplicerede krav til sådanne systemer, og at deres godkendelse kan blive både langvarig og kostbar. Derfor gør udviklerne alt for at betegne deres systemer som videnscentre frem for beslutningsværktøjer.
Alligevel kan man sagtens forestille sig, at AI-programmer måske i fremtiden får indflydelse på beslutningsområder, hvor det før har været næsten utænkeligt at benytte sig af computerafgørelser. Det kunne være inden for politik. Det er ikke noget nyt, at regeringer undertiden træffer beslutninger, der ikke synes ganske baseret på alle gængse fakta og oplysninger. Men velskrevne AI-programmer kunne holde alle argumenter objektivt op mod hinanden og i hvert fald i første omgang lede politikerne til mere korrekte og samfundsgavnlige beslutninger.
Robotterne lurer på dit job
Men udviklingen har også en anden bagside. For nok er selv det dygtigste program indtil videre afhængigt af menneskelig slutkontrol, hvilket lidt sarkastisk er blevet betegnet som ”hybrid intelligens”. Alligevel vil der med den hastighed, hvormed AI-systemer bliver forbedret, være flere og flere arbejdsopgaver computeren vil kunne overtage.
Computerforskeren dr. Carl Frey fra Oxford University har undersøgt omfanget af computerassisteret arbejde, og han gør opmærksom på, at op til 47 procent af alle eksisterende jobs uanset type kan være i fare for at blive overladt til maskiner i løbet af et par årtier. Også i lande, hvor arbejdskraften er mangfoldig og billig.
Allerede nu kunne en tredjedel af alle job uden videre overtages af robotter. Et eksempel er vagtrobotten Bob, der er udviklet på Universitetet i Birmingham og automatisk går runder, scanner alle rum i 3D og giver alarm, hvis der sker noget unormalt. Hvem siger, at sådanne robotter ikke en dag bare vil erstatte menneskelige vagter? På lignende vis har den japanske robotproducent Kokoro udviklet en robot, der kan indtræde som receptionist i virksomheder. Måske bliver det robotter, du møder bag alle skranker i fremtiden.
Heldigvis har vi mennesker stadig egenskaber, som de fleste maskiner ikke har. Vi kan tilpasse os og lynhurtigt søge andre jobmuligheder, ligesom vi kan varetage flere funktioner inden for samme job. Tænk på kontorsekretæren, der tager diktat, laver kaffe, koordinerer aftaler, modtager kunder eller klienter osv. Og der vil nok i en rum tid endnu være jobs, som computere simpelthen ikke vil kunne overskue. Mon ikke vi kan regne med, at der nok også vil gå lang tid, før robotter erstatter tandlæger, fodboldtrænere, skuespillere og præster.
Nu er intelligente programmer også klar til selv at skrive tekst. Virksomheden Narrative Science i Chicago, USA, er med økonomisk indsprøjtning fra det regeringsstøttede venture-foretagende In-Q-Tel ved at udvikle et AI-system ved navn Quill, der skal være i stand til at trække emnebestemt indhold ud af diverse databanker og omforme det til intelligente artikler.
Robotskrevne finansrapporter og sportskommentarer har hidtil givet Narrative Science en pæn indtægt, men med Quill vil firmaet producere computersassisterede pressemedelelser og nyhedshistorier, der er skrevet grammatisk korrekt og uden stavefejl. Til det brug lader Narrative Science professionelle journalister undervise computeren i at trække gode historievinkler ud af informationsmylderet og give den skabeloner over, hvordan gode historier bygges op.
Quill kan endog servicere brugere af Twitter ved hjælp af Quill Connect, der automatisk kan give dig en profil over dine følgere, så du kan opnå den bedst mulige dialog med dem. Og samme metode anvender programmet også til at målrette sine artikler.
Alle vil naturligvis helst læse om deres eget sportshold og interesserer sig mest for kurserne for deres egne værdipapirer, og et program som Quill kan på denne måde gøre sine nyheder underholdende og vedkommende for alle uanset alder, bopæl job og hjemby. Noget som det ville være alt for kostbart at hyre menneskelige journalister til.
Folkene bag Narrative Science spår, at Quill skal kunne hjælpe alle på nettet med hvad som helst. En slags Ask Alex, bare endnu bedre. Programmet kan nemlig selv gå ind og ”læse” det, du måske sidder og bakser med og automatisk søge de informationer, der kan hjælpe dig.
Direktøren for In-Q-Tel hævder endda, at en artikel forfattet af programmet en dag vil få The Pulitzer Prize, der er det amerikanske svar på den danske Cavling-pris.
Også Google har i et stykke tid leget med software kendt som Knowledge Graph, der kan udlede en sammenhængende historie eller et tema på grundlag af databaseviden og tilbyde forklaringer på læsernes spørgsmål – og dermed give læserne adgang til en direkte chat med programmet.
Rap Genius er endnu en aktør på dette felt og har netop lanceret News Genius, der producerer nyhedsartikler ledsaget af menneskelige kommentarer for at gøre indholdet endnu dybere. Endvidere er app-programmet Summly, som kostede Yahoo over 30 millioner dollar, i stand til at lave korte resumeer af længere tekster, så resumeerne for eksempel kan bruges på små smartphone-skærme.
Fundamentet under de fleste, amerikanske advokatprogrammer er en elektronisk database for e-mails, der kendes som Enron Corpus. Det var oprindeligt et arkiv på over fem millioner meddelelser, som den føderale regering havde samlet i anledning af en højesteretssag efter konkursen af et stort energifirma.
Computeringeniøren Andrew McCallum købte efterfølgende databasen for 10.000 dollar og stillede den frit til rådighed for andre forskere. Det sjældne materiale har siden tilvejebragt meget viden om, hvordan forskellige sociale grupper bruger sproget, og hvordan de netværker sammen.