Home » Stationær computer » Computer og Supercomputer
Computer og Supercomputer

Computer og Supercomputer

Share

Vil vi stadig have pc’er i fremtiden, og hvordan kommer de til at se ud?

For 20 år siden var de fleste pc’er beige, og vi ville sandsynligvis have været enige, hvis nogle havde hævdet, at desktop-pc’ens dage var talte. Vi havde prøvet at bruge laptops, vi havde hørt om Moores lov, vi vidste, at Windows 95 var det højest opnåelige. Det lå i kortene, at bærbare computere var fremtiden, og at den 17”-skærm (CRT, naturligvis), som vi knap nok kunne slæbe op ad trappen, snart var på vej til lossepladsen.

Noget af det gik i opfyldelse. Fladskærmene er enerådende i dag, men desktop-pc’en er her stadig, og den er strengt taget den eneste farbare vej, hvis man ønsker kompromisløs computerkraft, uanset om det drejer sig om gaming, arbejde med 3D-indhold eller 4K-videoredigering.

Laptops er glimrende, og vores telefoner og tablets er nået fantastisk langt, men der er altid noget, der holder dem tilbage. Det kan være utilstrækkelig køling, begrænset ram, ulemperne ved mobile processorer eller – når det gælder touchscreen-enheder – en uintuitiv brugerflade.

Derfor overlever desktoppen, og den ser stort set ud, som den gjorde i 80286-processorernes tid. Den er blot drejet 90 grader ind i towerkabinetter og har fået flere ventilatorer og lamper plus en gigantisk vandkøleblok. Men vil den stadig stå og spinde på skrivebordet om 20 år?

En af de forudsagte udviklinger finder allerede sted i form af cloud-computing. Men man mente også, at vores pc’er ville blive omdannet til dumme terminaler i stil med fordums tynde klienter. De skulle udnytte et enormt potentiale af processor- og lagerkaft i datacentre ved hjælp af trådløse forbindelser. Vores pc’er ville blive til touchscreen-enheder, der var så små, at de kunne ligge i en lomme, hvorfra de kunne antage gigantiske proportioner. Vi ville få computerne implanteret i kroppen, således at vi fik forbindelse til en central enhed, og vi ville konstant have et smartphone-agtigt display i vores synsfelt.

Se også:  Nu skal robotter samarbejde ligesom myrer

Det var én mulighed. En anden er, at computerne bliver ved med at ligne sig selv, og at deres kraft bliver fordoblet hvert andet år. Og at vi får brug for en ny cpu inden da. Vi har prøvet at finde nogle svar.

Helt tæt på og personligt

Begrebet “pc” er gået fra at betyde en eller anden form for personlig computer til specifikt at betegne dem, der rummer X86-processorer og kører Windows. Andre enheder omfatter X86 + Unix = enten Mac eller Linux, ARM + Unix = iOS eller Android og ARM + Windows = gået i graven. Men disse ARM-chips er en del af Samsungs plan om at overhale Intel som verdens største processorproducent, og er smartphonen i din lomme ikke lige så meget en personlig computer som den, der står på dit skrivebord?

Mange fremtidige pc-komponenter er videreførelser af begreber, som vi allerede er fortrolige med: større effektivitet, mindre strømforbrug og øget parallelisme.

En Ryzen-1800X har otte kerner, men en GTX 1080 Ti har 3.585. AMD’s silicium sigter bredt, mens Nvidias udgave er specialiseret til grafikberegninger. At denne form for parallel computerkraft bliver mainstream via for eksempel Nvidias CUDA, Microsofts DirectCompute eller andre GPGPU-programmeringssprog, er et skridt i retning af det, man forudser som den umiddelbare fremtid for vores pc’er. Heril kommer 3D-chips, som vi kender dem fra Xpoint eller de lodrette stakke i AMD’s HBM.

Se også:  Helt nye veje for digitale betalinger – også for fadøl

De sigter mod mere effektiv brug af pladsen og mod – som det er tilfældet med Xpoint – en ny tilgang til håndtering af en hukommelseschip. Disse teknologier er hos os nu, til trods for at de ikke er vidt udbredte. Fremtidige teknologier vil bruge disse nyskabelser og øge styrken.

“Tunnel-FET minder meget om MOSFET, og man kan lave mange af de samme kredsløb med dem.”
Kirsten Moselund

Når vi er nået til 2035, bør vi kende til termodynamisk reversibel computerteknik – logiske operationer, der kan køre baglæns fra deres resultater, idet intet bliver ødelagt under processen, og der ikke er tale om øget entropi. Det lyder lidt skørt, og det er i virkeligheden kun toppen af isbjerget. For at få nogle dristige bud på de tågede fremtidsudsigter har vi talt med en mand, der har stærke – og unægtelig kontroversielle – meninger om fremtiden: associate professor i økonomi Robin Hanson fra George Mason University i Virginia, USA. Han er også tilknyttet Oxford University i England.

“Når vi kører en motor, stiger entropien,” siger han. Vi må omkring ordbogen: Entropi er den mængde energi i et system, der går tabt. Et mål for graden af uorden. Professoren fortsætter: “Men hvis vi vil reducere stigningen i entropi, må vi få maskinen til at køre langsommere, så vi kommer tættere på en reversibel proces, hvor vi kan få den til at køre baglæns og vende tilbage til den oprindelige tilstand. Det gælder også for computere: Næsten alle logiske operationer tager to bit ind og sender én bit ud. Heri ligger implicit, at én bit bliver slettet, hvilket øger entropien. Vi sletter typisk langt mere end én bit pr. operation, men dette tal er i tidens løb faldet.”

1 2 3 4Næste

TAGS
computer
fremtid
innovation
supercomputer

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S