Home » Andet » Cloud computing anno 2014
Cloud computing anno 2014

Cloud computing anno 2014

Share

Alt om DATA har fået en række eksperter til at vurdere, hvor markedet for cloud computing er på vej hen, og hvilke knaster, der stadig mangler at blive høvlet af, før teknologien får sit gennembrud

Hvert år foretager analysehuset IDC Nordic en rundspørge blandt it-beslutningstagere i Norden. Alt om DATA har fået lov til at se nærmere på de foreløbige resultater og den del af undersøgelsen, som fokuserer på udbredelsen af cloud-løsninger.Her fremgår det, at cirka en tredjedel af virksomhederne i dag bruger cloud-løsninger til eksempelvis storage og backup samt e-mail, online-konferencer og andre samarbejdsværktøjer.

Når det kommer til de tungere systemer, såsom økonomi- og regnskabssystemer, er det kun cirka en tiendedel, der bruger cloud-løsninger. Virksomhederne forklarer, at fordelene ved cloud-løsninger især er skalerbarheden og deployment-tiden. Det hjælper også, hvis løsningen er billigere.

Endelig afslører undersøgelsen, at de virksomheder, der forholder sig tøvende overfor cloud, angiver sikkerhed, privacy og manglende eller besværlig integration med andre systemer som væsentligste årsager.

[pt id=’2032895′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Få ting i it-branchen er blevet omtalt lige så meget og ligeså længe som cloud computing – men hvor er branchen egentlig på vej hen?”‘]

Få ting i it-branchen er blevet omtalt lige så meget og ligeså længe som cloud computing - men hvor er branchen egentlig på vej hen?

Stadig uudnyttet potentiale

Der er sket meget inden for cloud-computing, siden bølgen for alvor begyndte at rulle for nogle år siden. I begyndelsen famlede alle sig lidt frem og skulle omstille sig til en ny måde at købe og forbruge it-ressourcer på.

Men i takt med at løsningerne er blevet mere modne, hopper flere virksomheder og organisationer med på vognen. Alligevel synes der at være en kløft mellem, hvad der i dag er teknologisk muligt, og hvor stor udbredelse løsningerne har. Med andre ord er der et uudnyttet potentiale, som markedet holder igen med at indfri. Det er i hvert fald den påstand, Alt om DATA præsenterer analysechef i IDC Nordic, Anders Elbak, for.

“Det er jeg enig i,” indleder han og fortsætter: “Udbredelsen af cloud er ikke et teknologispørgsmål. Det er ikke teknologierne i sig selv, der holder yderligere brug tilbage. I den forbindelse skal det lige siges, at der er relativt mange, der bruger cloud-løsninger i dag, så det er ikke sådan, at markedet ikke tager fart. Men der er flere grunde til, at det ikke går hurtigere, end det gør,” siger Anders Elbak.

“Mange er stadig bundet af investeringer i deres eksisterende systemer. Typisk har man noget liggende på en server, og så skal serveren være afskrevet inden, man skifter. Der skal altså være en oplagt grund. Det kunne eksempelvis være i form af ny funktionalitet, eller fordi der er begrænsninger i det system, man har. Som de foreløbige resultater viser, så er sikkerhed og privacy også klart noget, der holder investeringslysten tilbage. Det vil givetvis ændre sig, efterhånden som der kommer mere lovgivning på området.”

Pligt til at spare

Det er naturligvis et gyldigt argument, at man ikke skifter løsning, før den gamle er udtjent eller forældet. Men dertil kunne man påpege, at der eksisterer cases indenfor det offentlige – eksempelvis Miljøportalen – der resulterer i store økonomiske besparelser ved at skifte en traditionel løsning ud med en cloud-løsning.

Har man ikke nærmest pligt til indenfor det offentlige at vælge den billigste løsning? Det er jo skatteydernes penge.
“Jo, principielt,” siger Anders Elbak. “Men som alle andre steder ser man indenfor det offentlige også på hvilke budgetter, man har i år, og hvilke man har næste år. De to ting hænger ofte sammen. Det er ikke sådan, at hvis de sparer det ene år, får de lov til at bruge pengene til noget andet næste år. Det samlede beløb bliver bare mindre. Det er nok den ene side af sagen,” siger Anders Elbak og fortsætter:

“Den anden side er, at det er meget få steder – også indenfor det private – hvor man har tid til at lave en grundig gennemgang af it-miljøet, og hvor man eventuelt ville kunne lokalisere, hvilke løsninger man med fordel kunne lægge i skyen. Det er der simpelthen alt for meget brandslukningsarbejde i hverdagen til. Og man har ikke råd til at projektansætte konsulenter til at se nærmere på det.”

Samlet set konkluderer Anders Elbak, at modenhedsniveauet for cloud-løsninger i Danmark er relativt højt. Der er mange, der er i gang med små eller store projekter, men det er karakteristisk for markedet, at man ikke smider hele infrastrukturen i skyen, men at man tager systemerne bid for bid.

“Der er mange, der ikke har en samlet cloud-strategi. Investeringerne er ofte drevet af de udfordringer, virksomhederne har nu og her. En decideret cloud-first-strategi er stadig kun noget, cloud-leverandørerne taler om,” siger Anders Elbak.

Office 365 storsælger

I Microsoft satsede man tidligt på cloud-produkter. Blandt andet produktivitetsplatformen Office 365 og før den, sky-infrastrukturen Azure.
Mikael Mikkelsen, Cloud & Enterprise-direktør i Microsoft Danmark, køber præmissen om, at der er forskel på, hvad Microsoft på den ene side er i stand til at levere teknologisk, og hvad kunderne på den anden side køber.
“Sådan kan man godt dele markedet op,” siger han.

Se også:  Afpressere elsker virksomheder med komplekse sky-miljøer

“Office 365 sælger godt, fordi kunderne er trygge ved den løsning. I forlængelse heraf kan vi også mærke en stigende efterspørgsel på Lync og SharePoint, fordi det hænger godt sammen med Office 365.”

“Til gengæld er markedet først kommet i gang inden for det seneste års tid, når det kommer til platformssiden og vores Azure-løsning. Løsningen, mener jeg, er moden, og der bliver hele tiden tilføjet nye features. Men når jeg ser på den volumen, Azure optager i vores datacenter, så er den pt. noget mindre end Office 365,” beretter Mikael Mikkelsen.

[pt id=’2032896′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Cloud-direktør hos Microsoft Mikael Mikkelsen erkender forskellen på hvad der kan leveres teknologisk og hvad kunderne køber.”‘]

Cloud-direktør hos Microsoft, Mikael Mikkelsen, erkender forskellen på, hvad der kan leveres teknologisk, og hvad kunderne køber.

Fjerne cloud-barriererne

Ét aspekt ved cloud-computing er teknologien, en anden er lovgivning.

Hvilke barrierer er der i dag for at lægge personfølsomme oplysninger op i en Microsoft-sky? “De, der måtte være, forsøger vi hele tiden at bryde ned,” siger Mikael Mikkelsen.

“For almindelige, private virksomheder gælder i praksis det princip, at de selv definerer deres begrænsninger. Man kan kryptere både data i skyen og adgangen til dem. Men der kan være brancher – eksempelvis finanssektoren – der er reguleret efter specifik lovgivning. For offentlige virksomheder gælder jo det særlige, at de håndterer personfølsomme oplysninger, og her er de reguleret via EU. Der findes regler for, hvordan man håndterer data korrekt. De regler har Microsoft anerkendt, og dem følger vi,” siger Mikael Mikkelsen.

Så kan man teknisk set godt have personfølsomme data i jeres sky i dag?
“Det mener vi, ja. Vi overholder de regler, der er tilgængelige. Og mit bud er, at der er flere og flere – også inden for det offentlige – der begynder at lægge personfølsomme oplysninger i skyen. Om det så er vores eller en anden leverandørs.”

Amerikansk krav om udlevering

To domstole i USA har fastslået, at Microsoft skal udlevere en kundes e-mails, kreditkortoplysninger m.m. i forbindelse med en igangværende efterforskning. Sagen er speget, fordi data er lagret hos Microsofts datterselskab, Microsoft Ireland, som geografisk befinder sig indenfor rammerne af EU’s lovgivning.

Microsoft har ikke ønsket at udlevere data, fordi kravet potentielt kan underminere Microsofts og andre amerikanske moderselskabers forhold til oversøiske kunder.

Ultimativt – har to danske eksperter i it-ret konkluderet til magasinet Version2 – kan sagen resultere i, at danske virksomheders persondata lagret i amerikanske cloud-løsninger kan forlanges udleveret. Også selvom det kan være i strid med den danske persondatalov, og den danske virksomhed ikke har entreret med det amerikanske selskab.

Danmarks Miljøportal skiftede for fire år siden en traditionel hosting-aftale ud med en cloud-løsning. Det har sparet dem for over en halv mio. kroner om året. Derudover har det givet et mere dynamisk og smidigt udviklingsmiljø

Danmarks Miljøportal samler data om miljøet og gør dem nemt tilgængelige for borgere, virksomheder, myndigheder og NGO’er. Miljøportalen er et offentligt samarbejde mellem kommuner, regioner og Miljøministeriet med det formål at samle miljødata ét sted. Jens Jakob Nørtved Bork har ansvaret for Miljøportalens it-drift. Han forklarer, at man for fire år siden igen-igen havde udsigt til at få it-bevillingerne beskåret, og at der i det hele taget herskede en spar-hvor-du-kan-stemning.

[pt id=’2032897′ size=’large’ link=’file’]

 

“Dengang betalte vi det, der dengang hed CFK-I, mange penge for driften af vores systemer. De havde kørt det siden opstarten efter kommunalreformen i 2007, og det gjorde de sådan set udmærket, men vi begyndte at se os omkring af primært økonomiske årsager,” forklarer Jens Jakob Nørtved Bork.

“Dengang var Microsoft lige kommet frem med sin PaaS-løsning Azure. Der kunne vi blandt andet lægge vores SQL-databaser, web og storage. Vi gennemførte et Proof of Concept, og det viste, at vi kunne rykke vores løsning, der årligt kostede cirka 700.000 kroner at få hostet hos CFK-I, op i Microsofts sky til en årlig udgift på cirka 140.000 kroner. Det var jo noget af en besparelse.”

Enestående cloud-mulighed

Jens Jakob Nørtved Bork understreger, at godt nok er Danmarks Miljøportal en utrolig god business-case, men den er måske knap så repræsentativ for andre dele af det offentlige.

“Miljøportalens data er jo ikke personfølsomme data. Vi følger selvfølgelig de sikkerhedsretningslinjer, der er udstukket i det offentlige, hvilket betyder, at vi risikovurderer og klassificerer vores data 100 procent, men det er en meget lille del af vores samlede data, som kan klassificeres som personfølsomme. Vores data skal af princip være offentligt tilgængelige. Vi har et E-arkiv, som stammer fra de gamle amter, hvor der måske gemmer sig personfølsomme oplysninger. De bliver på dansk grund. Så pointen er, at vi har haft en enestående mulighed for at gøre, som vi gør, men det er langtfra alle, der kan gøre det samme,” siger Jens Jakob Nørtved Bork.

Se også:  Drop papir og underskriv i skyen - ny Dropbox-tjeneste rykker ind i Danmark

Større fleksibilitet

Han forklarer, at Danmarks Miljøportal i 2012 udarbejdede en strategi for antallet af drifts-leverandører. Tidligere havde man fem-seks forskellige, men det var alt for besværligt for så lille et sekretariat som Miljøportalens, så derfor lavede man en såkaldt enstrenget leverandørstrategi, som ifølge Jens Jakob Nørtved Bork tillader op til tre leverandører.

“Herefter blev der af Zangenberg & Company lavet en benchmarking-analyse på hostingpriser. Resultatet af den analyse var, at skyen prismæssigt ville være fuldstændig optimal for os. Og grunden til, at det netop blev Microsoft Azure, var, at vi kunne indkøbe Azure-licenserne på en rammeaftale fra SKI med KMD som leverandør.”

Er I gået på kompromis på nogen måde i forhold til jeres tidligere setup?
“Nej, tværtimod. Det fungerer faktisk bedre i dag, end det gjorde tidligere. Skyen rummer muligheder for skalering, som man skal betale ekstra for i en traditionel hosting-aftale. Men næsten endnnu vigtigere: Så giver skyen os en større fleksibilitet i forhold til udvikling af nye services. Nogle af de løsninger, vi har lavet over de sidste par år, er udviklet og implementeret meget hurtigt, fordi det ikke kræver ret meget at få sat en maskine op.

Man kan hurtigt lave en test af, om tingene virker, som de skal. Hvis det er tilfældet, kan man også relativt hurtigt sørge for, at der bliver koblet overvågning, backup osv. på, og så er man sådan set kørende. Det er en anderledes form for innovationsproces, når man anvender en agil platform, som skyen i virkeligheden er,” siger Jens Jakob Nørtved Bork.

[pt id=’2032898′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Ufleksibel hosting kan ende som at sidde i et højhus hvor de færreste kan se høre og hjælpe hinanden mener Jens Jakob Nørtved Bork der har it-ansvaret for Danmarks Miljøportal.”‘]

Ufleksibel hosting kan ende som at sidde i et højhus, hvor de færreste kan se, høre og hjælpe hinanden, mener Jens Jakob Nørtved Bork ,der har it-ansvaret for Danmarks Miljøportal.

Hosting er et højhus

Han forklarer, at han plejer at sammenligne traditionel dansk hosting med et højhus: De forskellige niveauer i forretningen har hver en etage. I kælderen sidder netværksfolkene, over dem holder databasefolkene til, så kommer middelware-afdelingen, så web-folk og på toppen af det hele sikkerhed.

“Problemet er, at de bor på hver deres etage, så de kan ikke se eller høre hinanden. Når man som kunde smider en RFC (Request For Change, red.) ind i sådan et højhus, så skal der være nogen, der sikrer, at alt bliver håndteret korrekt og til tiden på tværs af afdelingerne. Det sker ofte ikke tilfredsstillende og har resulteret i en masse ekstraarbejde for os,” siger Jens Jakob Nørtved Bork.

“Vores oprindelige udgangspunkt var at sige: Hvorfor skal vi betale en leverandør i dyre domme for at kigge på grønne lamper? For det er jo ofte det, de gør. Hvis dine systemer er stabile, er lamperne jo grønne, hvilket betyder, at man betaler kassen for ingenting på en traditionel hosting-aftale. Det ville vi ikke. Så i dag har vi en aftale, hvor vi har et fast konsulentteam, hvor vi først betaler vores leverandør, hvis de laver noget. Hvis ikke de laver noget, får de ingenting. Vi betaler et mindre beløb for, at de garanterer en vis responstid, hvis der skulle ske noget, men det er også det.”

Irland eller Ballerup

Jens Jakob Nørtved Bork gentager, at det ikke er alle offentlige instanser, der har samme type data som Danmarks Miljøportal, men han hævder alligevel, at der er mange, der potentielt kunne høste økonomiske gevinster i at lægge mere af driften op i en sky. Alternativt i et miks mellem en privat og en offentlig sky.

“Personligt har jeg det sådan, at det ikke gør data mere sikre, at de ligger i en kælder, end at de ligger i en sky. Der findes masser af it-skandaler med læk af data, som har ligget i datacentre ”on premise”, altså i Danmark,” siger Jens Jakob Nørtved Bork.

Ved I, hvor jeres data er?

“Ja. De ligger i et datacenter i Dublin. Det har vi en aftale om. Vi ville være sikre på, at de ikke lige pludselig lå i Pakistan eller et andet sted i verden. Generelt vil jeg sige, at man som dataejer skal udarbejde en exit-strategi, så man ved, hvordan man får data ud igen, hvis man gerne vil ud af aftalen. Man skal også sikre sig, at ens data bliver slettet igen, hvis samarbejdet ophører. Har man styr på de ting, kan jeg ikke se forskellen på at have data liggende i Irland eller Ballerup.”

Jens Jakob Nørtved Bork spår, at mange andre offentlige instanser kunne få meget ud af at lægge data i skyen. Ikke mindst i forhold til fleksibiliteten:
“Tag et kig på hele app-markedet. Her prøver man løbende sine ting af. Hvis det virker, kører man videre, hvis ikke slukker man bare for det. Samme fremgangsmåde kan man godt lade sig inspirere af, når man udvikler nye digitale services til borgerne,” slutter han.


TAGS
Cloud
cloud-computing

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S