Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Cisco: Virksomheder udnytter ikke data nok – for de kan ikke få fat i dem

Når software skifter karakter og flytter op i skyen, bliver det samlede resultat mere kompleksitet. Det vil Cisco ændre på, lød det i forbindelse med den netop afsluttede Cisco Live-konference.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I denne uge løb netværksgiganten Ciscos årlige Cisco Live brugerkonference af stablen. AOD PRO var med på pressekonference forud for eventet. Her var der specielt fokus på to elementer: sikkerhed og håndtering af cloud-løsninger.

Den første store lancering fra Cisco blev vist frem af Gordon Thomson, VP, Technology Acceleration, EMEAR, der kunne fortælle, at Cisco arbejder på en lettere håndtering af cloud-løsninger ved at give en ensartet brugeroplevelsen på tværs af Cisco Meraki, Cisco Catalyst og Cisco Nexus – de to første skal fusioneres.

”Samtidig er vi også på vej med et nyt Cisco ThousandEyes-produkt, der er et avanceret værktøj til optimering af WAN-ydelse,” sagde Gordon Thomson på pressemødet.

Svært at få adgang til data

Cisco kalder det for ”Better Together”. Og om det bliver bedre, tør vi ikke love, men Gordon Thomson forklarede på pressemødet, at netværk i dag har en imponerende mængde informationer, som virksomheder ikke udnytter, primært fordi det er så svært at få fat i dem.

Ved at integrere de to førnævnte produkter med hinanden skal der skabes mere indsigt i netværket, mere synlighed, og det skal gøres nemmere at få data ud af netværket, og analysere dem.

Thomson fortalte videre at med Cisco Nexus Cloud ønsker Cisco at øge interaktionen mellem forskellige cloud-løsninger.

Ingen kontrol i skyen

”Før i tiden kontrollerede folk deres systemer inden for virksomhedens fire vægge. Men i takt med at alt flyttes op i skyen, mister de den kontrol. Så hvordan sikrer vi så, at man kan beholde den agilitet der normalt følger med at have kontrol over alle ens aktiver,” spørger Gordon Thomson.

For ham er svaret Cisco Nexus Cloud, der nu bliver skaleret markant op, hvilket skulle give brugerne nye oplevelser, nye funktioner og bedre muligheder for at være bæredygtige.

”Med Cisco Nexus Cloud bliver virksomheder i stand til at forbinde mange forskellige cloud-løsninger. Al information bliver så synlig i vores kontrolbord, og herfra kan de håndtere og vedligeholde deres cloud. Derved får folk deres agilitet tilbage på tværs af mange cloud-løsninger,” pointerede Gordon Thomson.

Fokus på sikkerhed

Den anden store lancering fra Cisco var Cisco+ Secure Connect Now, hvad selskabet betegner som en ”Unified SASE as-a-service”-løsning,

Her handler det igen for Cisco om at skabe gennemsigtighed og få samlet såvel informationer som kontrol et enkelt sted.

”Ved at forbinde brugere, produkter og applikationer fra alle steder med hinanden, vil vi sikre en større gennemskuelighed, og gøre det lettere at sikre virksomhedens it,” fortalte Gordon Thomsen.

Det handler om viden

Han forklarede videre, at det med hensyn til it-sikkerhed i høj grad handler om viden og at give folk informationer nok til, at de kan tage de rigtige valg.

”Men også at sikre en platform, der både kan dække alle elementer, og hvorfra du kan reagere samlet og automatisk,” sagde Gordon Thomsen.

Under Cisco Live har tech-giganten præsenteret mange flere produkter og løsninger, blandt andet en ny videotelefon, Cisco Video Phone 8875, og en cloud native-platform, AppDynamics Cloud, som skal gøre det lettere at flytte apps op i skyen. Læs videre på Cisco Live.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere