Home » TV » Chromecast med Google TV [TEST]: Komplet tv-univers i en lille dongle
Chromecast med Google TV [TEST]: Komplet tv-univers i en lille dongle

Chromecast med Google TV [TEST]: Komplet tv-univers i en lille dongle

Share

Der er ingen grund til at fortvivle, hvis dit tv ikke er det smarteste i verden. Med den nye Chromecast kan du tilføre ethvert tv – og for den sags skyld enhver skærm eller projektor med HDMI – en moderne smart tv-brugerflade med adgang til et væld af apps og underholdning

Google TV er det samme system som er indbygget i mange af markedets nye tv’er. Her er adgang til et væld af apps og streamingtjenester fra Google Play – den samme butik som Android-mobilerne hiver deres indhold ned fra. Der er også mulighed for at styre smart-enheder i hjemme og meget andet, og du kan selvfølgelig også caste stort set alt fra din mobil op på skærmen, som vi kender det fra den klassiske Chromecast.

Se også:  Ny platform skal gøre det nemmere at livestreame i professionel kvalitet
Nem og diskret

Sæt den den lille hvide dongle i en ledig HDMI-port og systemet er klar på din skærm efter en overskuelig opsætning-proces. Har du en Android-mobil og en Google Home-konto er opsætningen klaret på nul-komma-fem.

Brugerfladen er er overskuelig og du navigerer nemt med den medfølgende fjernbetjening, der blandt sine få knapper har genveje til YouTube, Netflix og stemmestyring via Google Assistant.

Man må dog leve med lidt træghed i navigationen. Man skøjter ikke altid gnidningsfrit igennem indholdet. Motorkræfterne i den lille dongle er trods alt begrænsede.

Men det er til at leve, og når film, serier eller spil flyder over skærmen er der ingen slinger i valsen.

Se også:  HBO Max bliver billigere end HBO Nordic - og markant bedre
Gennemført oplevelse

Indhold kan afspilles i op til 4K, 60 fps, med understørrelse af Dolby Vision, HDR10, HDR10+. Alt hvad den nyeste underholdning kræver. På lydformater er den også flot med. Her understørres Dolby Digital, Dolby Digital Plus og Dolby Atmos (pass-through).

Desværre er der ingen mulighed for at sende lyd, hverken kablet eller trådløst, andre steder hen den til den forbundne skærm eller projektor. En lille svaghed sammenlignet med Apple TV, som langt henad vejen kan sidestilles med.

Til gengæld koster den det halve, og vil for de fleste brugere levere alt der skal til for en gennemført smart-tv-oplevelse.

Pris: 529 kroner


TAGS
chromecast
Google TV
on demand
streaming

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S