Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Chrome er, om ikke den hurtigste browser, så i hvert fald helt fremme i feltet, og nu fortæller Google sørme, at den er blevet endnu hurtigere.
Ved at prioritere indholdet bedre, skal den 27. version af Chrome-browseren giver dig 5 procent hurtigere web-surfing. Om du så rent faktisk vil mærke denne hastighedsforskel skal vi ikke kunne sige.
Af andre ændringer kan nævnes opdateret kalender samt understøttelse af audio input og af Sync FileSystem API, så udviklere kan synkronisere app-data. Det skal gøre browserens offline-funktionalitet bedre, når du bruger apps. En række sikkerhedsopdateringer er ligeledes foretaget.
Har du Chrome i forvejen, installeres den nye version, når du klikker ’Om Google Chrome’. Har du ikke browseren, kan du hente Chrome her.