Home » Internet » Chrome 10 er ude i beta
Chrome 10 er ude i beta

Chrome 10 er ude i beta

Share

Den 10. version af Google’s Chrome-browser giver dig endnu bedre ydelse og udvidet synkronisering

Det er ikke mere end et par uger siden, at vi kunne fortælle, at Chrome 9 var færdig, og nu er Google så allerede klar med en beta af Chrome 10. Det går hurtigt i Google-land, og hvis du vil være helt fremme med den nyeste browser-teknologi, kan det godt betale sig at have Chromebrowseren installeret.

Chrome er kendt for at være en af de absolut hurtigste browsere, men i den tiende er det alligevel lykkedes Google at presse ydelsen en ekstra tand i vejret. Det lader sig gøre ved hjælp af en ny version af dets danskudviklede V8 JavaScript-motor, som har fået navnet Crankshaft. Ifølge Googles egne målinger giver den en ydelsesforbedring på hele 65 procent sammenlignet med Chrome 9.

Se også:  Ny Chrome-browser giver større sikkerhed og færre forstyrrelser

Hardware-accelereret video er nu også en del af Chrome-universet, mens synkroniseringsmulighederne er udvidet, så passwords nu også kan deles mellem dine forskellige Chrome-installationer. En lille, men ikke desto mindre nyttig detalje er desuden, at du nu også nemt kan konvertere et pop up-vindue til et faneblad ved at trække det ind på fanebladslinjen.

Har du lyst til at give den et forsøg, kan Chrome 10 beta hentes her.


TAGS
beta
browser
Chrome

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S