Home » Forskning » Chipproducenten og futuristen
Chipproducenten og futuristen

Chipproducenten og futuristen

Share

Det må være tilladt at tvivle på, om sci-fi-forfattere er de rette til at formulere visioner om fremtiden – hånden på hjertet: Har du nogensinde læst et stykke science fiction, der kom bare i nærheden af virkeligheden?

Kender du begrebet ”futurist”? Det er ikke nyt: ”Under Futuristens hæsblæsende Virken for Fremtiden er hvadsomhelst Fortidigt ham en Kugle ved Foden.” (Georg Brandes).

Vi bliver i det 21. århundrede. Intel har taget ordet til sig. Science fiction-forfatteren Brian Davis Johnson arbejder nemlig for chipproducenten som ”futurist” i Intels The Tomorrow Project. Hvorfor netop en sci-fi-forfatter?

Fordi, med Johnsons egne ord, ”Science fiction giver os det sprog, hvormed vi kan tale om fremtiden.”

Det hele foregår under parolen: Superstjerner, science fiction-forfattere og forskere diskuterer deres visioner for den verden, der skal komme, og den verden, de gerne vil skabe.”

Intels über-futurist praktiserer ”futurecasting”. Men han vil ikke høre tale om, at han forudser fremtiden. Han fremmaner i stedet en vision for fremtiden, og den skal han og Intel så virkeliggøre. Spørgsmålet er, hvad forskellen er.

Se også:  Sådan ser den digitale fremtid ud

Har vi flere bier?

Det må være tilladt at tvivle på, om sci-fi-forfattere er de rette til at formulere visioner om fremtiden. Kurt Vonnegut begyndte sin karriere som romanforfatter med at skrive science fiction. Han har et sted skrevet, at langt de fleste science fiction-forfattere er komplette ignoranter, når det gælder teknologi. Og – hånden på hjertet: Har du nogensinde læst et stykke science fiction, der kom bare i nærheden af virkeligheden?

I Ray Bradburys Krøniker fra Mars figurerer der et skydevåben, som sender dødbringende bier mod offeret. Der er mig bekendt ikke taget patent på ideen endnu.

Det forhindrer ikke, at man med stor fornøjelse kan læse Bradbury, for han var en fremragende forfatter. Men forudse fremtiden kunne han ikke. Han kunne i øvrigt heller ikke køre bil.

I Arthur C. Clark og Stanley Kubricks Rumrejsen år 2001 opfører computeren HAL 9000 sig som et selvstændigt individ med følelser, temperament og egen, morderisk vilje. For ikke at tale om dødsangst. Der er vi vist heller ikke endnu. Men Kubricks film er ligefuldt fantastisk. For den er fiktion.

Se også:  Kender du fremtiden? Det gør Samsung

Han skal have en chance

All right: På den ene side er der megen varm luft her. Men på den anden side vil det være urimeligt blot at affeje initiativet. Naturligvis er et af formålene med The Tomorrow Project at udvikle computere, som Intel kan sælge. Og det er helt legitimt. Men det mest interessante ved projektet er nok dets etiske aspekt. En af Johnsons pointer er, at vi ikke blot skal virkeliggøre den fremtid, vi ønsker os. Vi skal også arbejde på at undgå den fremtid, vi ikke vil have. Som eksempel nævner han George Orwells 1984. Denne roman er langt mere en samtidskritik end science fiction:

”Tænk på den autoritære styring af konstant overvågning, sproget, omskrivning af historiebøgerne – alle disse rædsomme ting, der er samlet i begrebet Big Brother. George Orwells 1984 gav os et symbol på en fremtid, vi ikke ønskede os, men som er en del af kulturen nu.”

Vi må hellere give futuristen en chance. Han kan have en pointe.


TAGS
fremtid
futurisme
sci-fi

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S