Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fortsat chipmangel får virksomheder til at storme over i cloud-computing

Meget tyder på, at chipmanglen fortsætter ind i 2024. Det giver udfordringer for mange brancher, men er godt nyt for udviklingen af cloud-computing. Virksomhederne bliver i nogen grad tvunget i skyen.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Verdens største producent af chips, Intel, forventer at den globale mangel på halvledere kommer til at vare flere år endnu. Intel har tidligere forudsagt, at chipkrisen ikke er overstået før 2023, men Intels CEO, Pat Gelsinger, fortæller nu til CNBCs TechCheck, at han forventer, der vil mangle chips helt til 2024. Årsagen er, at manglen på halvledere nu har ramt dem, der producerer det udstyr, som anvendes til at producere, ja, halvledere …

Men hvor det er en rigtig dårlig nyhed for mange brancher, så er er det gode nyheder for cloud-computing-branchen. Her er forventningerne nemlig, at manglen på chips vil accelerere overgangen til skyen.

”Cloud-leverandørerne og industrien får det klart bedre på grund af chipmanglen. De kan lettere få deres hardware på grund af deres størrelse, og de har bedre muligheder for at navigere rundt med det grej, de kan få fat i. Det vil øge adoptionen af cloud-løsninger,” siger country manager for VMware Danmark Lars-Bo Klausen til AOD PRO.

Kunderne tvinges til at kigge på skyen

Han fortæller, at VMware ofte oplever, kunderne har behov for ekstra kapacitet i deres datacentre. Men fordi det er så svært at få adgang til komponenter, så må kunderne kigge efter, hvad der er af muligheder i skyen, og det gavner udviklingen af cloud computing.

”Det kan virke underligt, at det er så svært at få fat i den nødvendige hardware til sit datacenter, når de store cloud-udbydere åbenbart ikke har de samme problemer med kapacitet,” siger Lars-Bo Klausen og fortsætter:

”Men dels har de langt lettere ved at få adgang til at købe den nødvendige hardware på grund af deres størrelse. Dels er de gode til at designe sig rundt om problemerne og optimere driften – muligheder som mindre virksomheder ikke har.”

Hos VMware oplever man, at det i høj grad gælder for danske virksomheder. De har et stigende fokus på den digitale transformation, og her passer cloud-tankegangen rigtig godt ind.

Det betyder dog ikke, at de danske virksomheder går cloud-vejen med hovedet under armen. Lars-Bo Klausen forklarer, at han oplever, danske virksomheder er rigtig gode til at evaluere udbyderne, så de får den rigtige cloud-løsninger.

Multi-cloud er populært

Det ses blandt andet ved en stigende popularitet for multi-cloud, hvor virksomhederne ikke binder sig til en enkelt løsning, men gerne bruger flere – herunder at blande privat og public cloud.

”Vi ser et stigende fokus på en cloud-smart-strategi, hvor virksomheder lægger noget i deres egen cloud og andet i en eller flere offentlige cloud-løsninger,” fortæller Lars-Bo Klausen.

Det er noget der passer godt ind i hans eget selskabs strategi og vision. Her er holdningen, at kunderne transparent skal kunne bevæge sig mellem de forskellige cloud-udbyderes løsninger og tjenester.

”Der findes ikke en one-size-fits-all løsninger i skyen. Det kan være nødvendigt at have flere udbydere, og du skal kunne navigere rundt i løsningerne uden problemer,” siger Lars-Bo Klausen.

Han påpeger samtidig, at det ikke altid kun handler om den direkte cloud-løsning, men også hvilke tjenester og ydelser, der bliver langt oven på cloud-løsningen.

”Derfor er det så vigtigt at evaluere de enkelte løsninger,” påpeger Lars-Bo Klausen.

Tag udgangspunkt i dine applikationer

Om det er mangel på chips og derved den nødvendige hardware, eller om det er en strategiske beslutning at flytte mere eller mindre i skyen, så er der et par ting, virksomheder skal være opmærksom på, fortæller Lars-Bo Klausen til AOD PRO.

”For det første skal du som virksomhed analysere din applikationsporteføjle og vurdere, hvilke workloads du kan lægge ud i skyen. Er der lovgivninger som for eksempel GDPR, der gør at du ikke må det, eller er der et compliance-krav, der forhindrer det? Det skal du have styr på,” fremhæver Lars-Bo Klausen.

Han mener, at det er afgørende for virksomheder, at de har styr på deres SLA (serviceudbyderaftale, red.), så de ved, hvad de kan forvente at få fra cloud-udbyderen.

”Derfor er det vigtig også at kigge på de tjenester, udbyderen tilbyder oven på deres cloud-løsninger,” siger Lars-Bo Klausen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere