Home » Styresystem » Guide: Hurtig oprydning hjælper
Guide: Hurtig oprydning hjælper

Guide: Hurtig oprydning hjælper

Share

Før du går i gang med den store fejekost for at rense ud, bør du lave en tiltrængt oprydning i systemets kerneområder

Første skridt på vejen til en hurtigere pc er at give den en hovedrengøring. Du skal sikre, at der er tilstrækkelig ledig plads på dit systemdrev. Gå efter mindst 5 GB (og helst mere). Åbn Stifinder, højreklik på dit drev, og vælg ”Egenskaber”. Klik på knappen ”Diskoprydning”, vent på scanningen, og klik derefter på ”Ryd op i systemfilerne” for at få det hele med. Muligvis skal du rulle ned gennem listen og sætte flere krydser ud for forskellige poster.

Sørg for at markere og læse lidt om dem inden. Nogle filer, for eksempel ESD-filer, bør du lade være, hvis det er muligt. Vil du i dybden, eller mangler du plads, så følg vejledningen i boksen ”Oprydning med Ccleaner” på næste side. CCleaner downloades fra www.piriform.com.

Start hovedrengøringen med Windows’ eget værktøj, Diskoprydning.

Det er ligegyldigt, hvor omhyggelig du er. Med tiden ophobes overflødige programmer på din pc, som hver især kræver deres andel af pc’ens lagerplads og systemressourcer. Du håndterer dem efter størrelse i kontrolpanelet ”Programmer og funktioner” (Windows 7 eller 8.1), Indstillinger > Apps (Windows 8.1 og kun apps fra Microsoft Store) og Indstillinger > Apps (Windows 10, både programmer og apps).

Se også:  Guide: Få styr på det nye Windows

Det er alt sammen fint, men programmer efterlader rester af dem selv, både i form af filer og i registreringsdatabasen. Har du ikke planer om at geninstallere appen eller programmet, kan de slettes på sikker vis ved hjælp af et tredjepartsprogram som Revo Uninstaller Portable (www.revouninstaller.com – klik på ”Downloads”, derefter knappen ”Free Portable”). Bemærk, at Revo Uninstaller kun fungerer med programmer, ikke apps.

Revo Uinstaller er hurtig og diskret, men også ret simpel.

Du kan rydde ud i begge dele (herunder de forudinstallerede Windows-apps) ved hjælp af IObit Uninstaller 6 Free. Sørg for at springe forbi de tilbud, som popper op under installationen.

Vi anbefaler også, at du først henter Unchecky først, som sikrer, at du ikke uforvarende accepterer at installere hele IObit Advanced SystemCare-pakken. Unchecky hjælper også med at holde andre uønskede programmer ude af dit system.

Friske registreringer

Det kan være nødvendigt at defragmentere registreringsdatabasen, men som regel vil Free Registry Defrag vise, at det ikke er tilfældet.

Tredjepartsprogrammer som CCleaner rummer rengøringsværktøjer til registreringsdatabasen og lover at effektivisere og gøre Windows hurtigere. Værktøjerne scanner registreringsdatabasen for angiveligt overflødige poster og tilbyder at slette dem med et enkelt klik.

Se også:  Guide: Rediger dine film med Billeder

Hundredvis, eller endda tusindvis af poster bliver fjernet ad gangen, men selvom værktøjet undgår at slette en vigtig post (og det vil ske før eller senere), har rengøringen ingen betydning for pc’ens ydelse. Potentielt kan du forbedre ydeevnen, men ikke meget, ved at defragmentere registreringsfilerne med et dedikeret værktøj, som Free Registry Defrag.

Det analyserer registreringsdatabasen og fortæller, om der er ophobninger. Er der over 10 procent, laver du et gendannelsespunkt og lader programmet komprimere og defragmentere. Kører du Windows på en ssd, er der dog en lille fordel. I de fleste tilfælde vil du også opdage, at Windows har gjort et nogenlunde job med at holde orden, hvilket gør processen overflødig.

TAGS
ccleaner
oprydning
organisering
Systemoptimering
Windows

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Audio Media A/S