Home » Harddisk » Caviar Green 2TB
Caviar Green 2TB

Caviar Green 2TB

Share

Det mest påtrængende dilemma nu om dage: hastighed eller
kapacitet?

Der findes efterhånden et par gode bud på lynhurtige Solid State Drev. Eksempelvis har OCZ begået et voldsomt hurtigt et af slagsen med deres Apex Serie SSD. Denne superhurtige harddisk på 120GB booter Windows lynhurtigt og halverer den tid, der går med de irriterende åbningsskærmbilleder. Men der er også en pris at betale: 2.500 kroner eller omkring 21 kroner pr. gigabyte.

Den legendariske harddiskproducent Western Digital synes at styre uden om SSD-løsningen i øjeblikket og satser i stedet på pladebaserede drev. Det seneste drev, Caviar Green, rummer ikke mindre end 2TB og koster lige omkring de 2.000 kroner. Med andre ord: 1 krone pr. gigabyte.

Hvordan er det lykkedes Western Digital at vride så megen lagerplads ind i et enkelt 3,5 tomme-drev? Google kunne ikke svare på det spørgsmål, og vi må derfor henføre det til en blanding af lodret magnetisk optagelse og sort magi. Sandsynligvis navnlig det sidste: Harddisken blevet leveret af en ældre kineser med tjavset skæg. Han advarede os mod at installere drevet efter midnat.

Der er flere heksekunster: Selv under intens indlæsning er drevet kun lunkent. Vores hænder er arrede efter omgang med hvidglødende harddiske, men Western Digital synes at have løst varmeproblemet. Det hænger nok sammen med et eller andet ritual.

Også ydelsen er tydeligvis Djævelens værk. Den når aldrig de afsindige hastigheder hos eksempelvis OCZ’ SSD, men den er stadig bedre end en almindelig harddisk. Producenten hævder, at drevet snurrer med 5.400rpm, men det leverer alligevel adgangstider, som vi ville vente at se hos et drev med 7.200rpm.

Der er en anden faktor, man skal overveje, når man sammenligner en konventionel harddisk med et SSD-drev: SSD’er har generelt kortere levetid. Det er svært at sige, hvornår de svigter, men det gælder ligesom Roy Batty i Blade Runner: Den flamme, der brænder dobbelt så stærkt, brænder kun halvt så længe – det var dybt, hvad? På trods af de mange bevægelige dele holder pladebaserede drev som regel længere – mange år, hvis de bliver behandlet godt. De er kedelige, men pålidelige.

Prisen på Caviar Green kan virke lidt underlig, når man tænker på, at man kan få to drev på en terabyte for mindre. Men drevet på to terabyte vrider al den lagerplads ind i et enkelt drev, og det er godt klaret. Hvis du lider af pladsmangel og gerne vil spare på strømmen, er Western Digital Caviar Green den største og mest effektive lagerløsning, man kan få i øjeblikket.

Det ideelle pc-setup ville være et OCZ-SSD til Windowsinstallationen og spil, plus en af Western Digitals moppedrenge til backup, musik og filmsamlingen. Det skubber naturligvis systemets pris op over 4.500 kroner, men man ville få en maskine med god plads, og den ville boote lynhurtigt.


Caviar Green 2TB
4

Alt om DATA siger

Et imponerende drev med enorm lagerplads, men det bliver overskygget af de kvikke SSD’er.

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Western Digital Caviar Green WD20EZRX 2TB
TAGS
Caviar
SATA
western digital

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S