Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny hårdfør mobil fra Cat med Google Assistant

Featurephone til hårde miljøer byder på 4G, 30 dages standby-tid og smarte funktioner.

Af Mette Eklund Andersen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selvom det er smartphones, der bliver solgt flest af, og ikke den lidt mindre smarte featurephone, så er der alligevel områder, hvor de mere enkle telefoner kan have sin plads. Og Cat er netop klar med en ny feature-telefon, der både leverer 4G-forbindelser, et robust design og samtidig lokker med smarte funktioner.

Hårdfør og lidt smart

Den nye telefon hedder Cat B35 og er skabt til brug under hårde forhold, hvor almindelige smartphones hurtigt lider døden på grund af hårdhændet brug eller vand. Cat B35 er nemlig robust designet og er som andre Cat-telefoner både stødsikker, støvtæt og vandtæt. Telefonen har en IP68-klassifikation, og det betyder, at den er vandtæt ned til 1,2 meters dybde i op til 35 minutter, kan tåle at blive tabt flere gange ned på et betongulv fra 1,8 meters højde og kan klare ekstreme temperaturer. Derudover har den et seriøst batteri, der kan levere op til 12 timers taletid og hele 30 dages standby-tid.

Selvom mobilen er af typen feature-telefon, så har Cat fyldt en række smarte funktioner i Cat B35 såsom e-mail, sociale medier, kort, søgefunktion og endda Google Assistant, der hurtigt kan aktiveres via et tryk på en knap. 

“Tilføjelsen af Cat B35 til vores portefølje er et vigtigt skridt for os, da den åbner op for 4G-funktioner til et nyt publikum,” siger Peter Stephens, administrerende direktør for Bullitt Group. “På trods af at salget af feature-telefoner fortsat er dalende i 20182, findes der stadig betydelige muligheder på globalt plan – særligt i den robuste sektor, hvor både virksomheder og forbrugere ønsker at undgå høje reparationsomkostninger og udfordringer med anvendeligheden. Med de nye 4G-funktioner åbner Cat B35 op for nye muligheder til et nyt publikum, og den er dermed et attraktivt tilbud til både vores kunder og operatørpartnere.”

På gaden i oktober og specifikationer

Telefonen er også særdeles overkommelig prismæssigt med en pris på blot 799 kroner. Cat B35 er på markedet her i oktober.

Specifikationer:

  • Stort 2300mAh-batteri
  • IP68-klassificering - støvtæt og vandtæt ned til 1,2 meters dybde i 35 minutter
  • Bygget til at overleve gentagne fald på beton fra 1,8 meters højde
  • MIL SPEC 810G
  • Modstandsdygtig overfor vibrationer, sand, salt, dug og tryk
  • KaiOS 2.5
    • Præ-installerede apps: Google Assistant (aktiveres via langt tryk på center/OK-knappen), Google Maps™, Google Search™, YouTube™
    • Fra KaiStore: Facebook, Twitter mf.
    • Anti-tyveri-fjernlås og slet-funktion
  • 4G LTE, med understøttelse af VoWiFi og VoLTE (afhængig af netværk)
  • Nano sim – dual-sim eller single-sim
  • Wi-Fi og Wi-Fi hotspot
  • Bluetooth ® 4.1
  • Micro-USB 2.0
  • aGPS, GPS, Glonass
  • Jackstick til hovedtelefoner
  • Qualcomm 8905 Dual core 1.3GHz processor
  • 2.4” QVGA farvedisplay
  • 2MP kamera
  • 4GB ROM, 512 MB RAM (kan udvides via microSD)
  • FM radio

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere