Home » Printer » Canon sprøjter nye produkter ud
Canon sprøjter nye produkter ud

Canon sprøjter nye produkter ud

Share

Tilsyneladende har Canon ikke hørt at det er krisetider. For de har netop lanceret 25 helt nye produkter

Canons halvårlige pressemøde, var det ikke til at se, at det er global finanskrise. Helt i stil med så mange tidligere halvårlige lanceringer fra Canon, var der så mange nye produkter, at det næsten ikke er til at fatte.

25 helt nye lanceringer blev det til denne gang. Lanceringer der er fordelt på printere, kameraer, videokameraer og deres miljørigtige regnemaskiner.

Printere i lange baner

Canon lancerede både de nye såkaldte SFP (single function printer) og MFP (multi function printer). iX7000 var helt klart den mest spændende af de printere der “kun” kunne printe. Printeren er en A3-printer med hele seks farvepatroner, samt en ekstra patron til klar blæk, der gør printeren i stand til at producere skarpe og næsten laserprinterlignende udskrifter, som samtidig holder utrolig længe. Det er ikke en printer som Canon forventer at sælge til private, men mere til det lille kontor. Canon forventer at printeren fåe en pris på omkring 3.499 kroner.

[pt id=’2002756′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Canon iX7000 en SFP med rigtig mange muligheder.”‘]

Canon iX7000, en SFP, med rigtig mange muligheder.

Det var dog specielt på MFP-siden, at Canon havde gang i lanceringen. Ikke mindre end seks nye printere var det blevet til, med priser ligefra 500 kroner til næsten 3.000 kroner, jo udvalget var stort.

Se også:  Canon EOS M50 [TEST]: Næsten som ægte spejlrefleks

Den billigste printer som Canon lancerede var Pixma MP270, der dog stadig var spækket med spændende funktioner, ikke mindst en såkaldt Quick Start teknologi, der gør, at printeren starter lynhurtigt op når der skal skrives ud.

Som en ægte MFP, har den indbygget scanner- og kopifunktion, og en hel masse billedforbedringsteknologier, der skulle sikre de bedst mulige billeder.

[pt id=’2002757′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Pixma MP270 er Canons nye starterprinter til kun 499 kroner.”‘]

Pixma MP270 er Canons nye starterprinter til kun 499 kroner.

For hurtigt at springe videre, så var topmodellen Pixma MP990, der stort set kan alt lige fra at skrive ud, til gå tur med hunden (og så dog ikke helt). Men MP990 kan rigtig meget. For det første har den en dråbestørrelse på kun 1 picoliter, hvilket er med til at give utrolig præcise og flotte billeder. Dernæst er den udstyret med en grå blækpatron til at skire bedre kvalitet ved farveovergange, og så har den en pigmenteret sort blæk til udskrift at tekst i laserkvalitet. Småting som automatisk duplex er naturligvis også med til de kun 2.600 kroner som Canon forventer at sælge dyret til.

Se også:  Canon Zoemini C [TEST]: Dette kamera har indbygget printer
[pt id=’2002758′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Den nye topmodel fra Canon Pixma MP990 der blandt andet også kan skrive ud på dvd-skiver.”‘]

Den nye topmodel fra Canon, Pixma MP990, der blandt andet også kan skrive ud på dvd-skiver.

Spændende nyt fra kamerafronten

Men vanen tro, var der også meget nyt fra Canons produktion af digitale kameraer, og videokameraer. Uden at skulle gå i detaljer med dem alle, så var det specielt på deres Powershot-serie og naturligvis de nye Ixus-kameraer der blev vist frem, og som fangede opmærksomheden.

Det kamera som specielt fangede redaktionens opmærksomhed var Ixux 200 IS, som har fået såvel en trykfølsom skærm, det er også udstyret med 24 mm vidvinkellinse og 5x optisk zoom. Det skulle vist være en verdenspræmiere.

Kameraet kan, udover at tage billeder, også optage videoklip i High definition (720p), og såvel video som billeder kan vises direkte på hjemmets fladskærm via HDMI-porten på kameraet.

Ixux 200 IS har en billedsensor på 12,1 megapixel, og er udstyret med Canons nyeste DIGIC 4 processor.

Rigtig mange af funktionerne kan styres direktee på skærmen, men der er dog stadig enkelte knapper på selve kameraet.

Canon regner med at Ixus 200 IS kommer til at koste 2.899 kroner.

[pt id=’2002759′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Canons Ixus 200 IS har en stor trykfølsomskærm og en 24 mm vidvinkellinse med 5x optisk zoom.”‘]

Canons Ixus 200 IS har en stor trykfølsomskærm, og en 24 mm vidvinkellinse med 5x optisk zoom.


TAGS
Canon
IX7000
Ixus 200 IS
MP270
MP990
Pixma

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S