Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Canon klar med spejlrefleks og systemkamera i mellemklassen

EOS 90D er et hurtigt DSLR med robust hus, mens EOS M6 Mark II er et kompakt, spejlløstkamera, der leverer skarpe billeder til fotografer på farten. Begge bygger på nyudviklet sensor med 32,5 megapixel.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvad enten man er til klassisk spejlrefleks eller et mere kompakt spejlløst kamera, byder Canon nu ind med et par interessante modeller i mellemklassen.

Vi er et skridt under full frame, men med en ny APS-C CMOS-sensor med 32,5 megapixel opløsning, hævder Canon at man kan opnå fullframe-lignende opløsning med den ekstra rækkevidde, som man får med APS-C-sensorer.

Denne sensor indbygget i begge kameraer, som også benytter sig af en DIGIC 8-processor, så de har de nyeste funktioner fra EOS-serien - et større zoomområde, mere beskæring og optagelse af endnu mere detaljerede billeder. Processoren åbner også for objektivkorrektionsværktøjer som Digital Lens Optimiser og Diffraction Correction.

Canon har inkorporeret en hurtig og nøjagtig Eye Autofocus tracking-løsning i begge kameraer, så man kan indfange naturlige udtryk og bevægelser. I EOS 90D arbejder denne funktion sammen med 220.000-pixels RGB+IR-målesensoren med Flicker Detection, hvormed man får pålidelig ansigtsgenkendelse og større kontrol over den generelle eksponering. Takket være en høj ISO 100-25600 opnår man en endnu bedre opløsning uden at skulle gå på kompromis med billedkvaliteten, når man optager ved svagt lys. EOS M6 Mark II fokuserer ved EV-5, når kameraet bruges sammen med objektiver med en blænde på f/1.4 eller større, så man kan opnå fokus i skyede forhold i månelys, inde i bygninger eller i skyggen.

Den hurtige lukkertid på 1/16000 gør det muligt at fange hastige bevægelser. Ved denne lukkertid kan blænden åbnes endnu mere og skabe en større dybdeskarphed, selv i omgivende lys.

Oplagt til naturfotografi

EOS 90D skyder op til 10 billeder/sek. med autofokussporing og 11 billeder/sek. i Live View. Søgeren mindsker forsinkelser og gør, at man hurtigt kan optage dyreliv, som for eksempel flyvende fugle, mens en intelligent funktion giver komplet overblik over kompositionen og optagelsesindstillinger på displayet. Når motiver bevæger sig hurtigt og uforudsigeligt, giver denne hurtige optagelseshastighed og en 58 L JPEG-burst rate fotografer mulighed for kontinuerlig optagelse af et større udvalg af motiver.

Sammenlignet med forgængeren EOS 80D har EOS 90D et lettere hus med et stort greb, hvilket sikrer bedre håndtering og balance, især når man bruger store zoomobjektiver til optagelse af sportsbegivenheder og dyreliv. Med to flerfunktionshjul – herunder en helt ny, indbygget multi-controller, som også findes på bagsiden af professionelle kameraer – og EOS-knapper, der kan brugertilpasses, kan man optage instinktivt og trygt med større fokuspunktvalg og adgang til nyttige indstillinger lige ved fingerspidserne.

EOS 90D er udstyret med en række brugerdefinerbare funktioner, som kan indstilles til at fremstille både billeder og videoer med en ensartet fremtoning. Dets 7,7 cm Vari-Angle-touchscreen giver bedre overblik over billedkompositionen, uanset om man optager ved høj lysstyrke eller fra en svær vinkel.

Canon EOS 90D. Canon EOS 90D.

Et stærkt hverdagskamera

EOS 90D byder desuden på en længere batterilevetid op til 1.300 optagelser (CIPA-standard), så entusiaster kan optage en hel dag uden at være hæmmet af batteriets begrænsninger.

Det spejlløse EOS M6 Mark II kan optage op til 14 billeder/sek. kontinuerligt med autofokussporing og 30 billeder/sek. i RAW burst rate.

For at give fotografer den bedste mulighed for at skyde spontane action-scener understøtter kameraet UHS-II-kort med en burst rate på 80 L JPEG. Derudover gør focus bracketing i begge modeller det nemt at opnå en større dybdeskarphed ved at kombinere flere skud i DPP.

EOS M6 Mark II’s kompakte størrelse muliggør peg-og-skyd-fotografering. Et funktionshjul, en kommandovælger, en brugerdefinerbar autofokus/manuel fokus-knap og en autofokus startknap er placeret intuitivt på kameraet for at give fotografen bedre adgang, når der skal optages hurtigt bevægende motiver. Den aftagelige søger er placeret lidt højere og centralt for at give plads og intuitiv komfort, mens skærmen, der kan vippes, byder på flere kreative optagelses- og ubegrænsede videomuligheder.

Canon Eos M6 Mark II. Canon Eos M6 Mark II.

Skarpe videoer

EOS 90D og EOS M6 Mark II kan skyde videoer i 4K-opløsning, når man bruger hele objektivets synsvinkel, samt hurtig Full HD op til 120 fps.

4K i cropped mode findes også på EOS 90D, så content creators kan få den samme billedkvalitet, dog med et større zoomområde. Det betyder, at brugere kan optage videoer af høj kvalitet selv på afstand.

Canons Dual Pixel CMOS AF-system findes i både Full HD- og 4K-video og giver et stort dækningsområde på 88 x 100 %, så man kan opnå jævn og højtydende fokussporing i film til professionelt udseende billedmateriale. Det giver skarpe motiver i bevægelse mod en sløret baggrund, mens Eye Tracking registrerer motivets øjne til skarpere, mere fængslende film.

Med mikrofonstikket kan både vloggere og content creators benytte en ekstern mikrofon til at optage klar, uforvrænget lyd, mens EOS 90D også har en port til høretelefoner, så content creators kan få større kontrol over lydkvalitet, når de filmer. Det giver god lydoptagelse, selv når action-scenen er langt væk, og mindre redigeringstid i post production-processen, da fotografer selv kan kontrollere lyden, de optager. Til filmoptagelse på farten har det bærbare EOS M6 Mark II en praktisk skærm, som kan vippes, perfekt til optagelse af selfies.

Med Wi-Fi og Bluetooth i begge kameraer kan man dele billeder øjeblikkeligt på sociale medier og sende live-billeder.

Canon EOS 90D koster 10.399 kroner, mens EOS M6 Mark II sælges for 7.499 kroner. Begge kameraer er på markedet fra september.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere